
Bliv student i Børne-, Ældre- og Boligministeriet
Brænder du for at gøre en forskel på et højt politisk prioriteret velfærdsområde med stor betydning for mange danskeres liv. Nu har du muligheden for at blive studentermedhjælper i Børne-, Ældre- og Boligministeriets Afdeling for Politik og Jura.
Børne-, Ældre- og Boligministeriet har ressortansvaret for store velfærdspolitiske dagsordner. Ministeriet arbejder bl.a. for at styrke kvaliteten i dagtilbud og i ældreplejen samt at sikre flere boliger i hele Danmark. Som student bidrager du til ministeriets arbejde, og vi bestræber os på at tilrettelægge en varieret arbejdsdag med spændende og lærerige opgaver.
Om jobbet i Afdeling for Politik og Jura
Afdeling for Politik og Jura betjener ministeren og Folketinget. Som student får du ansvar for besvarelse af borgerhenvendelser og udarbejdelse af mødemateriale. Derudover vil du blive involveret i en række af afdelingens øvrige opgaver. Du vil i jobbet komme tæt på det politiske arbejde og få indgående kendskab til politikudvikling, lovgivningsprocesser, interessentinddragelse og ministerbetjening. Vi lægger vægt på, at du får mulighed for afprøve og udvikle forskellige kompetencer.
Om dig
Du er godt i gang med din bachelor eller i starten af en kandidatuddannelse på en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, fx som cand.scient.pol., cand.polit./oecon. eller lignende. Du er nysgerrig på arbejdet og processerne i en politisk organisation og har mod på at påtage sig en række forskelligartede opgaver. Erfaring fra tidligere studenterstillinger er en fordel, men ikke et krav.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har lyst til at arbejde i et fagligt miljø, hvor ambitionsniveauet er højt.
- Har gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt.
- Har en god analytisk sans og arbejder struktureret.
- Er ansvarsbevidst og trives i en omskiftelig hverdag.
- Gerne vil bidrage til et godt arbejdsmiljø og ser dig selv som en del af et hold, både fagligt og socialt.
Om Børne-, Ældre- og Boligministeriet
Børne -, Ældre- og Boligministeriet er et nyt ministerium, der samler centrale velfærdsområder med betydning for mennesker gennem hele livet. Vi arbejder for at udvikle og gennemføre politik, der skaber gode rammer for børn, familier, ældre og boligområdet – og bidrager til et stærkt og sammenhængende velfærdssamfund. Som departement understøtter vi ministeren og regeringen med fagligt stærke analyser, politisk rådgivning og sikker drift. Det gør vi i tæt samarbejde med kommuner, organisationer og en bred kreds af interessenter. Hos os bliver du en del af en organisation i udvikling, hvor høj faglighed, ordentlighed og samarbejde er grundlaget for vores arbejde. Vi tager ansvar, finder løsninger i fællesskab og skaber resultater, der gør en forskel for borgerne.
Ansættelsen
Den ugentlige arbejdstid vil som udgangspunkt være 15 timer om ugen. Der kan dog være variation i arbejdstiden, ligesom fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder kan aftales. Arbejdstiden tilrettelægges efter aftale.
Arbejdsstedet er Børne-, Ældre- og Boligministeriet departement, Stormgade 2 1470 København K.
Ansættelsesstart vil være hurtigst muligt.
Ansættelse sker på overenskomstvilkår efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).
Spørgsmål?
Få mere at vide om jobbet som student ved at ringe til souschef Nicoline Harreskov på tlf. 4185 1044.
Søg
Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation elektronisk via stillingsopslaget.
Vi skal modtage din ansøgning samt relevante bilag senest den 24. august 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 35.
Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Ansøg her
Børne-, Ældre- og Boligministeriet departement
Stormgade 2
1470 København K
LJA-7790
Studenterjob
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
24-08-2026
Tilbage til søgning



