Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

HR Business Partner (HRBP) til Djøf


Hos os hedder rollen HR-konsulent – i praksis en HR Business Partner/HR-udviklingskonsulent. Du arbejder tæt på ledelsen, løfter klassiske HR-opgaver og driver udviklingsinitiativer. Du får reelt ansvar og kan sætte dit præg på fx ledelsesudvikling, forandringsledelse, HR-processer og tværgående indsatser og -projekter

Vi søger en profil, der både kan løfte driften tæt på ledelsen og bringe faglig tyngde i spil, så vi udvikler HR og understøtter organisationen bedst muligt. Du får ansvar, indflydelse og variation – og der vil være perioder med høj intensitet – men altid med fokus på løsninger i fællesskab og gensidig fleksibilitet. 

Dit nye job 

Du bliver en del af et tværfagligt HR-team med seks kompetente kolleger og HR-chefen. Vi har stærkt sammenhold, deler ansvar og løfter i flok – vi værner om at være en ’tryg havn’ for hinanden. Du vil indgå i et team, hvor fleksibilitet, autonomi og involvering vægtes højt.  

Sammen med Ledelsessekretariatet og resten af Djøf understøtter vi Djøfs strategi – med løsninger, der virker i praksis. 

Dine opgaver vil bl.a. være at: 

  • Understøtte rekruttering – inkl. test og sparring med/uden search 
  • Ledersparring i personalesager, trivsel og ledelsesdilemmaer (evt. med HR-jura) 
  • Drive HR-projekter om fx lønåbenhed  
  • Facilitere/bistå i udviklings- og forandringsprocesser (ledelses-, organisations- og teamudvikling)  
  • (Videre)udvikle og implementere HR-værktøjer og koncepter (fx MUS, mental sundhed, strategisk kompetenceudvikling) 
  • Forbedre HR-processer og systemunderstøttelse 
  • Bidrage aktivt til videndeling og kollegial sparring på tværs 

Vi klapper i hænderne, hvis du… 

  • Har erfaring fra en bred og strategisk HR-funktion – gerne som HR Business Partner og/eller HR-udviklingskonsulent 
  • Har erfaring med eller lyst til rekruttering og test (Wave Styles) 
  • Har skabt gode resultater med forandringsledelse og kan omsætte strategi til praksis 
  • Er stærk i ledersparring, team- og samarbejdsudvikling – fx via JTI 
  • Trives i kompleksitet og har handlekraft 
  • Er forretnings- og resultatorienteret med blik for relationer 
  • Er analytisk og udviklingsminded samt detaljeorienteret, når det kræves 
  • Kommunikerer klart, levende og i øjenhøjde – skriftligt og mundtligt 
  • Skaber tillid og tryghed på tværs af organisationen 

Bliv en del af et Djøf i rivende udvikling 

Måske kender du Djøf for faglighed og dedikerede medarbejdere? Vi er også en organisation med stor rummelighed og højt til loftet – med psykologisk tryghed, trivsel og et arbejdsliv i balance.
Vi prøver nye ting af, udfordrer vaner og finder nye veje – så vores medlemmer står stærkere, og vi kan bidrage til samfundets udvikling. 

Derfor Djøf: 

  • Meningsfuldt job, hvor du præger Djøfs strategiske udvikling 
  • Velfungerende HR-team med humor, høj faglighed og vilje til at gøre en forskel 
  • Tæt samarbejde med engagerede chefer og kolleger på tværs 
  • Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde 
  • Gode vilkår: op til 9 ekstra fridage, betalt frokostpause, frokostordning, sundhedsforsikring, fleksibel pension, stærke barselsvilkår, omsorgsdage m.m. 
  • Unik beliggenhed: 2 min. fra Nørreport og Kongens Have 

Det praktiske 

Stillingen er fuldtid (37 timer inkl. frokostpause). Arbejdssted er Gothersgade 133, 1123 København K. Løn og pension efter kvalifikationer og relevante aftaler. Vi håber på at du kan starte senest den 1. oktober.

Lyder det som et match?

Er du allerede overbevist, så send din ansøgning og dit cv via ansøgningslinket her på siden.

Er du endnu ikke helt sikker, kan du kontakte HR-chef Nadia Bech Koppel på telefon 26260965 eller på mail nbk@djoef.dk. Nadia kan kontaktes den 6, 7, 10 og 11. august. Du kan også ringe til din kommende kollega Ditte på telefon 33959774. Ditte kan kontaktes den 28. juli-5. august. 

Du kan være med, hvis vi har din ansøgning senest tirsdag den 11. august. Vi forventer at holde første samtaler den 17. og 18. august med testforløb i uge 34-35 og anden samtaler torsdag den 27. august.

I Djøf arbejder vi løbende på at minimere bias i vores rekrutteringsproces. Vi lægger vægt på dine faglige og personlige kompetencer frem for fx køn, alder eller etnicitet – og opfordrer dig til at søge, hvis du vurderer, at du matcher de ønskede kompetencer og den beskrevne profil

 

Djøf er akademikernes og ledernes fagforening. Vi er et fagligt fællesskab for over 100.000 medlemmer i det private og offentlige - og studerende ved de merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser. Vi driver faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring - og debat om de svære dagsordener og fremtidens arbejdsmarked. Vi bygger netværk og relationer mellem fagligt ligesindede. Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og vi bakker dig op - også juridisk, hvis du får behov for det. 

Når du lykkes - lykkes vi.  

I Djøf ønsker vi at afspejle samfundets mangfoldighed. Derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen uanset din alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.



🕑  |  København K  |  11-08-2026


Ansøg her

Virksomhed
Djøf
Arbejdssted
Gothersgade 133
1123 København K
Kviknummer
LJA-7670
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
11-08-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Djøf
Arbejdssted
Gothersgade 133
1123 København K
Kviknummer
LJA-7670
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
11-08-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken