
AE søger en analytisk stærk makroøkonom - vil du med på vores hold af førende eksperter?
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) søger en analytisk stærk økonom, som vil være med til at sætte den økonomisk-politiske dagsorden inden for det makroøkonomiske område.
AE’s makroøkonomiske team følger og analyserer udviklingen i dansk økonomi tæt og udarbejder to gange om året prognoser for dansk økonomi. Derudover beskæftiger AE’s makroteam sig med økonomiske analyser af bl.a. arbejdsmarkedspolitikken, klimapolitikken og finanspolitikken og analyser af de langsigtede strukturer i økonomien.
Arbejdet i AE består både af projekter med længere tidshorisont og analyseopgaver med korte deadlines. Du skal altså kunne lide at arbejde i en organisation, hvor det til tider skal gå stærkt.
Arbejdsopgaver:
Du kommer til at indgå i AE’s makroøkonomiske team, hvor dine nærmere arbejdsopgaver kommer til at afhænge af dine interesser og faglige styrker.
Teamet beskæftiger sig især med:
- Analyser af aktuelle økonomisk-politiske emner indenfor arbejdsmarkedet, velstand, klima og offentlige finanser
- Analyser af konjunkturudviklingen og strukturel makroøkonomi
- Arbejde med makroøkonomiske data og modelberegninger
Kvalifikationer:
- Cand.polit, cand.oecon eller cand.scient.oecon
- Fagligt stærk indenfor det makroøkonomiske område
- Interesse for og gerne joberfaring med økonomiske modeller og empirisk analyse
- Gode formuleringsevner
- Gode evner til samarbejde og selvstændigt arbejde
Vi tilbyder:
- Arbejde i en flad organisation tæt på den politiske beslutningsproces med kort vej fra tanke til handling
- Mulighed for selv at føre analyser til dørs via medier mv., hvis du ønsker det
- Samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer
- Gode løn- og ansættelsesvilkår og gode muligheder for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet
AE er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle økonomisk viden og løsningsideer til gavn for lønmodtagerne. Vores analyser har altid en høj faglig kvalitet, da saglighed og troværdighed er en forudsætning for, at beslutningstagere, medier og samfundsdebattører lytter til AE.
Læs mere på: http://www.ae.dk
Ansøgningsfrist den 30. august 2026:
Send ansøgning vedlagt relevante referencer, herunder eksamensbevis og CV på ae@ae.dk senest d. 30. august 2026. Tiltrædelse den 1. november 2026 eller snarest muligt. Løn efter kvalifikationer.
Vi holder løbende samtaler.
For yderligere oplysninger:
Cheføkonom Sofie Holme Andersen tlf. 61 27 58 24 (sha@ae.dk) eller direktør Lars Andersen tlf. 40 25 18 34 (la@ae.dk).
Ansøg på e-mail
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1.
1651 København V.
LJA-7564
Fuldtid
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Klima, miljø og energi, Politik, kultur og samfund
30-08-2026
Tilbage til søgning




