
Erfaren jurist med interesse for økonomisk kriminalitet og bekæmpelse af hvidvask
Vil du arbejde i krydsfeltet mellem jura, samfundsansvar og politisk interessevaretagelse? Har du interesse for bekæmpelse af hvidvask og økonomisk kriminalitet, og motiveres du af at omsætte kompleks regulering til konkrete løsninger? Så kan du blive en central faglig drivkraft i FSR – danske revisorer.
Revisorer er en bærende søjle i det danske tillidssamfund. I FSR - danske revisorer hjælper vi revisorbranchen med at skabe de bedst mulige betingelser for at løfte opgaven som offentlighedens tillidsrepræsentant. Det gør vi blandt andet ved politisk interessevaretagelse, og ved at tilbyde vores medlemmer fagligt understøttende aktiviteter.
Om jobbet
Vi søger en chefkonsulent med juridisk eller anden relevant faglig baggrund, som vil være med til at løfte og udvikle foreningens arbejde med bekæmpelse af hvidvask og økonomisk kriminalitet. Til sommer næste år træder EU’s omfattende hvidvaskpakke i kraft. Du får en nøgleposition i arbejdet med at omsætte kompleks regulering til klare faglige budskaber, praktisk medlemsværdi og stærk interessevaretagelse for revisorbranchen.
Du bliver den faglige ”go to”-person på hvidvaskområdet og kommer til at arbejde tæt sammen med vores politiske konsulenter, faglige udvalg, medlemmer og eksterne interessenter. Du skal hurtigt kunne sætte dig ind i ny regulering, myndighedspraksis og branchens konkrete udfordringer.
Du bliver en del af vores faglige enhed – et stærkt team af specialister, der arbejder med revisorbranchens centrale fagområder: revision, regnskab, etik og uafhængighed, hvidvask, kvalitet, bæredygtighed, skat mv. Her får du kolleger, der både kan udfordre og understøtte dig fagligt.
Den faglige viden bliver skabt i tæt samarbejde med vores 12 faglige udvalg med repræsentation af en bred kreds af vores medlemmer, som er blandt de dygtigste inden for deres respektive fagområder. Du får en bred kontaktflade til medlemmerne på tværs af revisorbranchen.
Vi er en lille organisation med kort vej fra idé til handling. Her bliver der lyttet til faglige argumenter, og du får mulighed for at tage initiativ, sætte retning og skabe synlige resultater. Omgangstonen er uformel, humøret er godt, og vi prioriterer sparring, videndeling og samarbejde højt.
Dine arbejdsopgaver:
I den faglige enhed sekretariatsbetjener vi vores faglige udvalg og understøtter vores medlemmer med faglig viden, faglige værktøjer og bidrager til foreningens politiske interessevaretagelse.
- Du skal drive det fagpolitiske arbejde på hvidvaskområdet og være med til at sætte dagsordenen for reguleringen i Danmark.
- Du skal udforme og eksekvere foreningens fagpolitiske målsætninger på hvidvaskområdet, fx gennem høringssvar og ved at indgå i dialog med myndigheder.
- Du får ansvar for foreningens Hvidvaskudvalg.
- Du skal omsætte kompleks regulering til konkret og brugbar viden for medlemmerne gennem nyheder, artikler, vejledninger og faglige oplæg.
- Du skal sparre med medlemmerne om spørgsmål inden for hvidvask, økonomisk kriminalitet og revisors rammevilkår.
Vi forventer:
At du har stærk interesse for bekæmpelse af hvidvask, økonomisk kriminalitet og reguleringens praktiske betydning for de forpligtede enheder, herunder revisorer.
- At du har forståelse for lovgivningsprocessen og lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem faglighed, politik og praksis.
- At du kan arbejde selvstændigt, prioritere og drive processer fremad – også når emnerne er komplekse og interessenterne mange.
- At du arbejder struktureret og effektivt og trives med tæt samspil med kolleger, medlemmer, myndigheder og andre interessenter.
- At du er god til at kommunikere og kan formidle teknisk og juridisk indhold på en let forståelig måde både mundtligt og skriftligt til forskellige målgrupper og via forskellige kanaler
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, fx cand.jur., cand.merc.jur., cand.merc.aud.
Det vil være en fordel, hvis du allerede arbejder specialiseret med bekæmpelse af hvidvask og økonomisk kriminalitet og har lyst til at bringe din viden i spil på en ny måde med faglig og samfundsmæssig rækkevidde. Det vil også være en fordel, hvis du har erfaring med sekretariatsbetjening.
Du har måske erfaring fra en offentlig myndighed, en revisionsvirksomhed, en finansiel virksomhed eller en compliancefunktion. Det vigtigste er dog, at du har lyst til at arbejde i en erhvervsorganisation og være med til at sikre revisorbranchens license to operate.
Om FSR
FSR – danske revisorer er en organisation inden for revision, regnskab, skat og virksomhedsøkonomi, og vi repræsenterer revisorbranchen i Danmark. Vi arbejder blandt andet med fagligt understøttende aktiviteter og med politisk interessevaretagelse.
Vi er en moderne organisation med ca. 35 medarbejdere med base i nyistandsatte charmerende lokaler i C.F. Tietgens Hus ved Christiansborg i centrum af København. Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende team-orienteret kultur, hvor vi hjælper hinanden med at nå vores fælles mål. Nogle af os har mange års erfaring. Andre er startet direkte efter studiet.
Er du interesseret?
Send din ansøgning senest den 16. august 2026
Vi forventer at afholde samtaler i perioden den 20.-25. august 2026.
Ansøgningen vedlægges CV, eksamensbevis eller karakterudskrifter samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for revision og regnskab Marianne Ploug (mobil 41870922).
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
FSR - danske revisorer
FSR - danske revisorer er en organisation inden for revision, regnskab, skat og virksomhedsøkonomi, og repræsenterer revisorbranchen i Danmark. FSR - danske revisorer har cirka 6.000 personlige medlemmer og omkring 500 revisions- og rådgivningsvirksomheder. Revisorbranchen omsætter for ca. 21,5 milliarder kr. og beskæftiger knap 17.000 medarbejdere. Læs mere på www.fsr.dk
Ansøg her
Danske Revisorer / FSR
Børsgade 4, 4. sal
1215 København K
LJA-7539
Fuldtid
Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
16-08-2026
Tilbage til søgning



