Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Forvaltningschef til By og Natur, Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Aarhus Kommune


Vil du stå i spidsen for en af de mest betydningsfulde kommunale dagsordener, når planer for klima og bæredygtighed, byudvikling, drift og anlægsprojekter skal omsættes til virkelighed? Og vil du skabe retning, fremdrift og resultater i en kompleks politisk styret organisation med stor betydning for borgere og erhvervsliv?

 

Vi tilbyder en rolle, der giver dig mulighed for at præge udviklingen af Aarhus gennem en bred og eksponeret ledelsesopgave med betydeligt ansvar, stor organisatorisk rækkevidde og tæt kontakt til både politisk og administrativ ledelse. Du bliver en central del af ledelsen i Teknik og Miljø og får ansvar for en omfattende portefølje inden for drift, anlæg, klima og energi. Rollen rummer både strategisk indflydelse og et tydeligt ansvar for at sikre, at ambitioner, planer og beslutninger bliver omsat til konkrete leverancer.

By og Natur er en forvaltning i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø med ansvar for den strategiske og fysiske udvikling af byen, naturen og de offentlige byrum. Under overskriften at skabe bæredygtige rammer for livet i arbejder vi med alt fra byudvikling, klimaindsatser og naturforvaltning til anlægsprojekter, drift og borgerinddragelse. Organisationen er kendetegnet ved dyb faglighed og store ambitioner.

Som den nye forvaltningschef bliver din vigtigste opgave at styrke By og Naturs eksekveringskraft og sikre, at organisationen leverer med høj kvalitet, rettidighed og økonomisk ansvarlighed. Du indgår sammen med din forvaltningschefkollega i dualledelsen af forvaltningen, med et eget ledelsesansvar for fire områdechefer og et medarbejderområde herunder på cirka 400 medarbejdere. Du bliver en del af en ledelsesstruktur med korte beslutningsveje og tæt samarbejde mellem direktøren og ledere fra de øvrige forvaltninger i Teknik og Miljø.

Dine vigtigste ansvarsområder vil være:

  • At sikre stærk ledelse og styring af drift, anlæg og projektporteføljer med fokus på tid, økonomi og kvalitet.
  • At drive Aarhus Kommunes klima-, energi- og klimatilpasningsdagsordener samt samarbejdet med kommunens forsyningsselskaber.
  • At skabe sammenhæng, prioritering og fremdrift på tværs af organisationen og sikre kvalificerede beslutninger om ressourcer og indsatsområder
  • At sikre professionel politisk betjening og understøttelse ved at skabe større sammenhæng mellem politiske mål, organisatoriske prioriteringer og konkret gennemførelse.

 

En rolle med stor betydning i en organisation i udvikling

By og Natur befinder sig i en vigtig fase, hvor fokus i stigende grad flyttes fra planlægning til eksekvering. Ambitionerne er høje inden for blandt andet klima, mobilitet, byudvikling og den grønne omstilling, og forventningerne til konkrete resultater er tilsvarende store.

Samtidig vender forvaltningen tilbage til en ledelsesmodel med to forvaltningschefer. Det skaber et attraktivt ledelsesrum, hvor du får mulighed for at sætte retning, udvikle ledelseskapaciteten og bidrage til at modne organisationens processer, prioriteringer og samarbejdsformer.

 Om dig

Du er en erfaren leder med dokumenterede resultater fra komplekse organisationer og trives i balancen mellem politik, strategi og drift. Du kan skabe følgeskab, tydelige prioriteringer og resultater på tværs. Du har modet til både at udfordre og skabe fælles retning.

Særligt relevante kandidater vil formentligt kunne genkende sig selv i følgende:

  • Solid erfaring med ledelse af ledere og større organisationer.
  • Erfaring fra en politisk styret organisation, herunder komplekse interessentlandskaber og samarbejde med politisk niveau
  • Dokumenteret erfaring med anlægsstyring, økonomistyring og porteføljeprioritering.
  • Erfaring med at omsætte planer og ambitioner til konkrete resultater og stabil levering.
  • En tydelig, relationel og robust ledelsesstil, der skaber tillid, klarhed og fremdrift.

 

Yderligere information

For uddybende information om stillingen kan du tage kontakt til Mercuri Urval via direktør og partner Jesper Lund (4045 3435) eller konsulent Peter Debel Jacobsen (5076 1200). Ansøgningsfristen er den 5. august kl. 09.00, og du søger stillingen via linket. Du kan læse flere detaljer og se tidsplanen i dette uddybende notat.

Om virksomheden

Læs mere: www.Aarhus.dk

 



🕑  |  Aarhus  |  05-08-2026


Ansøg her

Virksomhed
Aarhus Kommune
Arbejdssted
8000 Aarhus
Kviknummer
LJA-7439
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Klima, miljø og energi, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
05-08-2026



Tilbage til søgning