Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

IDA studieambassadør på SDU Sønderborg (studiejob)


Vil du have et studiejob med ansvar og frihed? Bliv IDA studieambassadør på SDU i Sønderborg

Som IDA studieambassadør på SDU i Sønderborg får du mulighed for at styrke dine formidlingsevner, udvide dit netværk og få erfaring med rekruttering og eventplanlægning.

Du bliver IDAs ansigt udadtil på SDU, hvor du får mulighed for at møde de studerende i deres hverdag. Du vil være en del af vores Team Syd, som også har ansvaret for SDU Odense, Kolding og SIMAC i Svendborg, så der kan derfor forekomme dage med rejseaktivitet. Teamet består af andre engagerede studerende fra SDU Sønderborg og Odense.

Dine primære opgaver som IDA studieambassadør:

  • Rekruttere nye studiemedlemmer gennem spændende pop-up events, kampagner og messer.
  • Udvikle og implementere kreative rekrutteringsinitiativer specifikt til studiestederne i dit område.
  • Opbygge og vedligeholde relationer til relevante samarbejdspartnere på studiestederne.
  • Planlægge, promovere og afholde engagerende aktiviteter for dine medstuderende både alene og sammen med dine kollegaer.

Vi leder efter dig, som:

  • Er fuld af energi og ikke er bange for at kaste dig ud i rekruttering og netværksskabelse.
  • Trives i en udadvendt rolle, hvor du møder mange nye mennesker i løbet af dagen.
  • Tager ansvar og arbejder selvstændigt, men også kan samarbejde i teamet efter behov.
  • Er studerende på SDU i Sønderborg, har mindst 2 år tilbage af din uddannelse og taler både dansk og engelsk.
  • Er klar til at udfordre dig selv og udvikle dine færdigheder inden for salg og præsentationsteknik.

Hvad får du ud af jobbet?

Som studieambassadør får du masser af frihed til selv at tilrettelægge dine opgaver og arbejdstid – det kræver blot, at du er proaktiv og ansvarlig. Derudover tilbyder vi løbende træning i præsentation og formidling, så du hele tiden udvikler dine kompetencer. Du bliver en del af et stort netværk på tværs af studiesteder i hele Danmark og arbejder tæt sammen med ca. 45 andre studieambassadører og teamkoordinatorer i IDA.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 4-8 timer om ugen, men kan variere afhængigt af semesteret. Der vil være travle perioder med events og kampagner, mens eksamensperioder og ferier giver mere ro.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamkoordinator Frederik Bruun Schmidt på frederiks@stud.ida.dk eller Salgsleder Jacob Hahnemann på tlf. +45 22 45 60 60.

Er du vores næste studieambassadør?

Så send dit CV og din ansøgning (enten som tekst eller video) senest d. 30. september. Vi forventer at afholde samtaler i uge 40 og håber, at du kan starte op hurtigst muligt.

Ansøg med tekst eller video:

Du kan vælge at indsende din ansøgning som en kort video eller i tekstformat – begge formater vurderes ligeværdigt.

Hvis du vælger en videoansøgning, skal den være ca. 2 minutter lang og besvare følgende:

  1. Hvem er du, og hvorfor søger du stillingen?
  2. Hvilke unikke bidrag kan du bringe til teamet?

Upload videoen på YouTube som "skjult" og vedhæft linket i dit CV eller i et særskilt dokument.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning hurtigst muligt – uanset om du vælger video eller tekstformat.

IDA opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Bemærk, at du kun kan søge jobbet via vores rekrutteringssystem. Vi behandler desværre ikke ansøgninger sendt pr. e-mail eller lignende. 

Vil du vide mere om jobbet som Studieambassadør? Se mere på vores hjemmeside: Bliv studieambassadør| IDA for studerende| studiejob

 

Ingeniørforeningen, IDA Markedsføring & Kommunikation for Studerende og Telemarketing

Hver dag arbejder IDAs cirka 500 ansatte for at støtte vores medlemmer gennem arbejdslivets mange valg og muligheder. Det gør vi sammen med IDA Forsikring, IDA Conference, Teknologiens Mediehus og Mannaz, der også er en del af koncernen. IDA er ikke bare Danmarks største fagforening for teknisk-, it- og naturvidenskabeligt uddannede, vi er også kåret til Danmarks bedste fagforening de seneste fem år i træk.



🕑  |   |  30-09-2026


Ansøg her

Virksomhed
IDA
Arbejdssted
SDU Sønderborg
Kviknummer
LJA-7360
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Salg og markedsføring, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
30-09-2026



Tilbage til søgning