Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Afdelingsleder til sekretariatet i Center for Pleje og Omsorg


I Vallensbæk Kommune søger vi en leder til sekretariatet i Center for Pleje og Omsorg. Du har lyst til at tage det overordnede ansvar for og koordinering af sekretariatets opgaver i et tæt samspil med Centerchefen for Pleje og Omsorg og centerets dygtige medarbejdere. Som den rette kandidat arbejder du systematisk og målrettet og har en god viden og erfaring med drift og udvikling i offentlig forvaltning. Du trives med at have mange bolde i luften og synes det er sjovt, når opgaverne er forskellige og nogle gange kommer med stramme deadlines, men kommer også i mål med de lange og mere seje træk. Du har det strategiske blik og kan se den samlede organisation fra et helikopterperspektiv.

Om stillingen:

Vi søger en afdelingsleder med stærke kompetencer inden for ledelse og administration. Du bliver leder for syv medarbejdere:  en økonomikonsulent, to IT- koordinatorer, to administrative medarbejdere samt to udviklingskonsulenter. Sekretariatet i Center for Pleje og Omsorg understøtter hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, de midlertidige pladser, daghjem og plejehjem.

Du får ansvaret for at have overblikket, og sikre fremdrift af centerets administrative opgaver. Du skal sikre en høj kvalitet i den politiske betjening og udviklingsopgaverne i sekretariatet. Din rolle vil i den forbindelse være at sikre faglig sparring, koordinering og opgaveprioritering i teamet. Du er en stærk generalist, der kan styre og indgå i udviklingsprojekter og processer. Du skal understøtte centerchefen og direktionen i det analytiske, strategiske og organisatoriske arbejde. Opgaverne rummer desuden sekretariatsbetjening af en større selvejende institution med egen bestyrelse. Du bliver en del af et lederteam på seks i Center for Pleje og Omsorg.

Vallensbæk Kommune er en mindre kommune med cirka 18.000 borgere, og opgaverne i sekretariatet er alsidige, udviklingsorienterede, men også driftsorienterede og praktiske, men sjældent ensformige.  

Om dig:

Sekretariatet understøtter driften, hvorfor det er en fordel, hvis du har kendskab til ældreområdet eller tilstødende velfærdsområder samt har erfaring fra en politisk ledet organisation. Du har en relevant akademisk uddannelse, viden og erfaring fra en offentlig forvaltning og trives i en dynamisk hverdag, hvor struktur og systematik hjælper dig til at komme i mål med opgaverne. Du er ambitiøs og bidrager med analytiske evner og kan håndtere en høj grad af kompleksitet. Du kan understøtte et ældreområde, hvor vi hver eneste dag har fokus på at gøre det bedste for borgerne.

Vi vil kigge efter at:

  • Du er en tydelig personaleleder, som er god til at rammesætte og sætte retning i forhold til vores fælles kerneopgave.
  • Du skaber et naturligt følgeskab og har en god dømmekraft.
  • Du udviser overblik og skaber en naturlig kobling mellem politik og praksis.
  • Du er bevidst om sammenhængen mellem det at løse drift- og udviklingsopgaver.
  • Du har stærke analytiske kompetencer og har erfaring med målstyring, økonomistyring og udarbejdelse af businesscases.
  • Du har stærke mundtlige og skriftlige kommunikative evner og kan formidle komplekse problemstillinger på en enkel og klar måde. Du kan besvare borgerhenvendelser og klager så borgeren oplever at blive set og mødt.
  • Du kan udarbejde politiske sager.
  • Du er velbevandret i Excel og det vil være en fordel hvis du har kendskab til ledelsesinformationssystemet Targit og omsorgssystemet Cura.
  • Du kan udarbejde relevant data og analyser blandt andet som ledelsesinformation.
  • Du arbejder selvstændigt, men er også en holdspiller, der kan lide at arbejde sammen med ledere og kollegaer bredt i organisationen.
  • Du kan prioritere og bevare overblikket – også når der er mange opgaver.

Om sekretariatet i Center for Pleje og Omsorg

Vi tilbyder et spændende job i en god og velfungerende afdeling, med spændende opgaver. Du får et stort selvstændigt ansvar samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi er en nærværsorganisation med et godt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer fremmøde og dialog i hverdagen. Samtidig er vi en fleksibel og familievenlig arbejdsplads. Vi går gerne et ekstra skridt, spiller hinanden gode og arbejder sammen med driften ud fra kerneopgaven:

”Gennem værdige relationer og høj faglighed skaber vi sammen med borgeren mulighed for at det enkelte menneske kan leve det bedste liv hver dag”.

Vi har et fladt hierarki, nærhed og korte beslutningsveje, hvilket er med til at sikre en effektiv og dynamisk organisation. I Vallensbæk Kommune arbejder vi ud fra vores Medarbejder- og ledelsesgrundlag, som du kan læse her.

Vil du vide mere om stillingen?

Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, kan du kontakte Centerchef Susanne Ormstrup på tlf. 47 97 40 96 / 40 42 83 09 eller på mail: sor@vallensbaek.dk

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse 15. august 2026. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsproces

Ansøgningsfristen er torsdag d. 18. juni 2026.

Der vil blive afholdt to ansættelsessamtaler. Mellem de to samtaler er der en test.

Første samtale afholdes d. 22. juni og anden samtale afholdes d. 25. juni 2026.

 

Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på https://www.vallensbaek.dk/om-kommunen/ledige-stillinger og søge via stillingsopslaget.

 

I Vallensbæk Kommune får man det bedste fra mange verdener. Der er naturskønne områder, gode skoler og daginstitutioner, der understøtter et udviklende børne- og ungeliv og et højt serviceniveau. Den centrale placering i hovedstadsområdet er med til at tiltrække stadig flere borgere og virksomheder.
Kommunen har omkring 18.700 indbyggere, som alle kan få gavn af de hyggelige boligområder, letbanen, sportspladser og grønne områder, der skyder op i hele kommunen.
Vallensbæks vision er at være fremtidens boligby for det hele menneske. Vi samarbejder dagligt med erhvervslivet, frivillige ildsjæle og nationale aktører for på bedst mulig vis at udnytte Vallensbæks placering og mange fordele optimalt.
Når du træder ind i organisationen, bliver du en del af et stort fællesskab med 1300 ansatte, hvor samarbejde er en altafgørende faktor. Det betyder, at ledere og medarbejdere samarbejder med hinanden og borgerne ud fra værdierne nærvær, dialog og tillid. Du kan læse mere om vores forventninger til dig i kommunens Medarbejder- og ledelsesgrundlag.
Vi har en målsætning om røgfri generation 2030, så for alles skyld er der røgfri arbejdstid.



🕑  |  Vallensbæk Strand  |  18-06-2026


Ansøg her

Virksomhed
Vallensbæk Kommune
Arbejdssted
Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand
Kviknummer
LJA-7323
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
18-06-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Vallensbæk Kommune
Arbejdssted
Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand
Kviknummer
LJA-7323
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
18-06-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken