
Studentermedhjælper til Netværk i Statens It
Er du struktureret, serviceminded og har interesse for IT, netværk og hardware? Så har vi måske det helt rigtige studiejob til dig.
Hos Statens IT søger Kompetencecenter Netværk (KCN) en studentermedhjælper, der kan assistere teamet med håndtering af netværksudstyr, registrering af enheder og klargøring af udstyr på lager.
Om stillingen
Som studentermedhjælper i KCN bliver du en del af et fagligt stærkt team, der arbejder med netværksdrift og infrastruktur på tværs af staten.
Du vil få en vigtig rolle i den daglige håndtering af vores hardware og lagerfunktioner, hvor du hjælper med at sikre struktur, kvalitet og overblik i vores processer.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Registrering og opdatering af enheder i vores systemer
- Klargøring og håndtering af netværksudstyr på lager
- Modtagelse og pakning af hardware
- Hjælp til inventar- og lagerstyring
- Assistere teamet med ad hoc-opgaver relateret til drift og logistik
- Bidrage til optimering af arbejdsgange og processer
Vi sørger naturligvis for grundig oplæring, og du vil få sparring og støtte fra erfarne kolleger i teamet.
Om dig
Du er studerende på en videregående uddannelse indenfor f.eks. IT, netværk, teknologi, logistik eller lignende.
Vi forestiller os derudover, at du:
- Har interesse for hardware, netværk og automatisering
- Arbejder struktureret og har sans for detaljer
- Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
- Trives med praktiske opgaver
- Har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til opgaverne
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med asset management, lagerstyring eller IT-support.
Om os
I Statens It leverer vi it-drift og services til statslige ministerier, styrelser og selvejende uddannelsesinstitutioner.
Statens It har hovedkontor i Ballerup i Storkøbenhavn og satellitkontorer i både Aarhus og Sønderborg. Din primære arbejdsplads vil være Ballerup.
Vi tilbyder:
- Et relevant studiejob i en af Danmarks største IT-organisationer
- Mulighed for at opbygge erfaring med IT-drift og netværksinfrastruktur
- Fleksibilitet i forhold til studie og eksamens perioder
- Dygtige og hjælpsomme kolleger i et uformelt arbejdsmiljø
- Indblik i arbejdet med kritisk IT-infrastruktur i staten
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Læs meget mere om Statens It, vores arbejde og kunder på www.statens-it.dk.
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden vil gennemsnitligt være 14-16 timer om ugen fordelt på to dage.
Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er aktiv studerende og kan dokumentere at være indskrevet på en uddannelse, samt at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk , eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lars Knudsen på tlf. 72311502 eller mail larsbjoern.jurs.knudsen@statens-it.dk.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest d. 12. juni 2026.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Vi forventer at byde vores nye kollega velkommen hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
It-drift i staten
Statens It leverer it-drift til den danske stat og til selvejende uddannelsesinstitutioner – det betyder, at vi hver dag sørger for it-infrastruktur til omkring 60.000 mennesker. Statens It er en styrelse i Finansministeriets koncern.
Vi ønsker at tiltrække og motivere dygtige it-medarbejdere og tilbyde en attraktiv arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling og specialisering. Omgangstonen er uformel, og arbejdsmiljøet er præget af høj aktivitet og fagligt samspil.
Ansøg her
Statens It
Lautruphøj 2
2750 Ballerup
LJA-7248
Studenterjob
Analyse og information, IT, web og teknologi, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
12-06-2026
Tilbage til søgning


