
Jurist til Vallensbæk Kommune
Vil du bruge din juridiske faglighed på spændende opgaver blandt dygtige kolleger på en dejlig arbejdsplads? Så er du måske vores nye kollega!
Vi har nemlig en ledig stilling i vores juridiske team. Vi tilbyder høj faglighed, stor selvstændighed og varierede opgaver, der bliver løst i tæt samarbejde med kolleger på tværs af fagområder. Du kan ikke undgå at udvikle dig fagligt sammen med os.
Vallensbæk er en veldrevet kommune tæt på København (ca. et kvarter fra Hovedbanegården). Byens borgere har forventninger til os, og vores arbejde skal give værdi for dem. De er centrum for det, vi laver. Også når vi løser juridiske opgaver, servicerer vores politikere og hjælper og understøtter vores kolleger.
Om vores jura-team
Teamet er centralt placeret på rådhusets direktionsgang. Vi er i alt tre juridiske konsulenter og en chefjurist, der også er leder. Vi har hver vores opgaver, men hjælper og sparrer med hinanden. Tonen er let, og vi kan lide hinanden og vores arbejde.
I teamet prioriterer vi høj faglighed og et godt samarbejde med alle, der søger vores hjælp. Vi har styr på det juridiske håndværk, er detaljeorienterede, men også pragmatiske og arbejder for at finde de gode løsninger. Vi er optaget af at formidle den til tider svære jura på en enkel og let forståelig måde.
Vores opgaver er alsidige. Vi servicerer Kommunalbestyrelsen, borgmesteren og direktionen. Og vi hjælper hele den kommunale organisation med at fortolke lovgivning, træffe afgørelser og skrive breve. Vi er også involveret i sager om byudvikling og køb og salg af fast ejendom, vi sekretariatsbetjener flere nævn, administrerer kommunens forsikringer og har ansvaret for afviklingen af valg.
Hvad leder vi efter hos en ny jurist?
Du er uddannet jurist og har nogle års erfaring – gerne fra en kommune eller staten. Du har et sikkert greb om forvaltningsretten og styr på den juridiske metode. For hos os vil du ofte møde opgaver, du ikke har arbejdet med før.
Du kommer bl.a. til at arbejde med lejeret, køb og salg af fast ejendom, tinglysning og forsikringssager. Blandt andet bliver du sekretær for flere nævn. Det er derfor en fordel, hvis du allerede har erfaring med disse områder.
Du er nysgerrig og trives i samarbejdet med forskellige faggrupper og om forskellige opgaver.
Du skal kunne gå ud i organisationen og bistå kolleger med imødekommenhed og en faglighed, der supplerer deres på en god måde. Samtidig skriver du sikkert og præcist, så det juridiske indhold er korrekt og let at forstå.
Interesseret? Så hører vi gerne fra dig!
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefjurist Julie Rothe på tlf. 5154 6092 eller jir@vallensbaek.dk.
Ansøgningsfristen er mandag den 15. juni 2026 kl. 12. Send os et motiveret CV, hvor du angiver dine kompetencer, relevant erfaring, og hvorfor du vil arbejde hos os. Send også eksamensbevis og evt. andre relevante bilag.
Vi holder to samtalerunder – fredag den 19. juni 2026 og tirsdag den 23. juni 2026.
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. september 2026. Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomst for akademikere.
I Vallensbæk Kommune får man det bedste fra mange verdener. Der er naturskønne områder, gode skoler og daginstitutioner, der understøtter et udviklende børne- og ungeliv og et højt serviceniveau. Den centrale placering i hovedstadsområdet er med til at tiltrække stadig flere borgere og virksomheder.
Kommunen har omkring 18.700 indbyggere, som alle kan få gavn af de hyggelige boligområder, letbanen, sportspladser og grønne områder, der skyder op i hele kommunen.
Vallensbæks vision er at være fremtidens boligby for det hele menneske. Vi samarbejder dagligt med erhvervslivet, frivillige ildsjæle og nationale aktører for på bedst mulig vis at udnytte Vallensbæks placering og mange fordele optimalt.
Når du træder ind i organisationen, bliver du en del af et stort fællesskab med 1300 ansatte, hvor samarbejde er en altafgørende faktor. Det betyder, at ledere og medarbejdere samarbejder med hinanden og borgerne ud fra værdierne nærvær, dialog og tillid. Du kan læse mere om vores forventninger til dig i kommunens Medarbejder- og ledelsesgrundlag.
Vi har en målsætning om røgfri generation 2030, så for alles skyld er der røgfri arbejdstid.
Ansøg her
Vallensbæk Kommune
Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand
LJA-7244
Fuldtid
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
15-06-2026 12:00
Tilbage til søgning



