
Student til Grønt Politisk Center (GPC) i Finansministeriet
Interesserer du dig for at arbejde med klima-, energi-, miljø- og landbrugspolitik? Er du skarp med tal, og har du lyst til at arbejde tæt på den politiske dagsorden med fokus på at understøtte en sund økonomisk politik på det grønne område? Så kunne et job som student i Grønt Politisk Center (GPC) i Finansministeriet være noget for dig.
Om stillingen
Vi søger en student til Grønt Politisk Center (GPC), som skal bidrage til kontorets arbejde med budget- og bevillingsopgaver under Miljø- og ligestillingsministeriet (§ 23), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (§24), Ministeriet for Grøn Trepart (§ 27) og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets (§ 29) område. Derudover beskæftiger kontoret sig også med en række andre opgaver inden for det grønne område både på nationalt og internationalt plan, og du vil derfor både skulle:
- bidrage til det løbende finanslov- og budgetarbejde
- bidrage med research til policy-analyser og beslutningsoplæg på kontorets arbejdsområder
- bidrage til kontorets vidensgrundlag ved at analysere og videreformidle relevante rapporter, forskning og beslutningsoplæg om grøn omstilling fra andre lande
- hjælpe til med en bred vifte af kontorets løbende opgaver
GPC består udover fire studenter af 20 medarbejdere, én souschef og to kontorchefer. Vores arbejdsdag er varieret med både opgaver med korte frister samt længere forløb såsom forberedelse af finanslov, analysearbejde og forberedelse af politiske udspil og forhandlinger.
Som student i GPC vil du få viden om Finansministeriets arbejde og den udgiftspolitiske beslutningsproces samt opnå indsigt i nogle af de centrale problemstillinger på klima-, energi-, miljø- og landbrugsområdet. Derudover vil du komme til at bidrage til analyser af den udgiftsmæssige udvikling på kontorets arbejdsområder og vil i den forbindelse få mulighed for at bringe din viden og erfaring fra studiet i spil. Du vil desuden blive en del af et stærkt hold, hvor vi lægger vægt på at skabe resultater i fællesskab i en uformel omgangstone.
Om dig
Vi har tradition for i vidt omfang at inddrage vores studenter i arbejdet og give dem ansvar for egne opgaver. Vi forventer derfor, at du:
- studerer en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, fx polit. eller scient.pol.
- har en stærk faglig profil, er arbejdsom, grundig og initiativrig
- har en skarp analytisk sans, god talforståelse og øje for detaljer
- har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
- har gode samarbejdsevner og tager selvstændigt ansvar for dine opgaver
- bidrager til den gode stemning i kontoret
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK). Vi udviser fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, men vi forventer samtidig, at du er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning. Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer i gennemsnit pr. uge.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Økonomistyrelsen.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Aske Salling på tlf. 21 51 35 51/ asape@fm.dk eller student Jacob Wolf på tlf. 21 15 16 76/ jacwol@fm.dk
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest onsdag d. 17. juni 2026.
Vi forventer at holde samtaler løbende og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen mandag d. 3. august 2026.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Slotsholmens maskinrum
Finansministeriet giver regeringen det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik, der styrker vækst og produktivitet, sikrer effektivisering af den offentlige sektor samt fremmer en holdbar klima- og miljøudvikling.
I Finansministeriet er vi ambitiøse på samfundets vegne. Dine opgaver spiller ind i den politiske proces og giver mulighed for at bidrage til forandringer i samfundet og gøre en forskel.
I Finansministeriet får du alsidige og udfordrende arbejdsopgaver, der accelererer din faglige udvikling og udfordrer din evne til nytænkning. Du vil opleve et højt tempo og mulighed for stor selvstændighed i opgaveløsningen, men uanset hvor travlt der er, hjælper vi hinanden og sikrer, at opgaven følges til dørs.
Læs mere om et arbejde i Finansministeriet på fm.dk/job
Ansøg her
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
LJA-7242
Studenterjob
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Klima, miljø og energi, Politik, kultur og samfund
17-06-2026
Tilbage til søgning



