Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Bliv studentermedhjælper i IDAs HR afdeling


Vil du opbygge studierelevant erfaring med HR‑arbejde og administrative HR‑opgaver i praksis? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i HR‑teamet i IDA. 

Vi søger to studentermedhjælpere til vores HR‑team på IDAs hovedkontor på Kalvebod Brygge. 

HR‑teamet består af en HR Chef, 2 HR Business Partnere, 3 HR‑konsulenter og 2 studentermedhjælpere. Vores nuværende studentermedhjælpere afslutter deres studie til sommer, og derfor søger vi nu deres afløsere. Vi har en uformel omgangstone og et tæt samarbejde med fokus på god og professionel HR‑support til organisationen. 

Som studentermedhjælper i HR bliver du en del af den daglige drift og udvikling af HR og hjælper teamet på tværs. 

Dine opgaver vil blandt andet være: 

  • HR-support inden for rekruttering, onboarding og HR-administration 
  • Administration af medarbejderdata og HR-systemer 
  • Vejledning af ledere og medarbejdere om HR-processer, fx arbejdstidsregistrering 
  • Bidrag til implementering af nyt HR og rekrutteringssystem samt kurser og uddannelsesaktiviteter 
  • Ad hoc support til HR-teamet og deltagelse i mindre HR-udviklingsopgaver 
  • Ansvar for egne faste månedlige opgaver indenfor HR-administration  

Du får et bredt indblik i HR arbejdet i praksis og opbygger erfaring, der er direkte relevant for dit studie. 

Vi forestiller os, at du: 

  • Er serviceminded og løsningsorienteret 
  • Har administrative færdigheder og arbejder struktureret 
  • Tager ansvar for egne opgaver og følger dem til dørs 
  • Er stabil, kvalitetsbevidst og i stand til at håndtere ændringer. 
  • Er rutineret IT-bruger og fortrolig med Office-pakken 
  • Er velformuleret i både skrift og tale 
  • Er studerende på en HR-relevant videregående uddannelse (fx i slutningen af bacheloren eller starten på kandidaten)  

Du trives i en rolle med mange snitflader, er opmærksom på detaljer og sætter en ære i at levere god service til dine kolleger. 

Vi tilbyder: 

  • Et studierelevant HR studiejob med praktisk erfaring inden for HR-administration og rekruttering 
  • Grundig oplæring i HR-systemer, arbejdsgange og interne processer 
  • Tæt samarbejde med HR Chef, HR Business Partnere og HR-konsulenter 
  • Et fleksibelt studiejob tilrettelagt med hensyn til dit studie og eksamener 
  • En fremragende frokostordning 
  • Og ikke mindst rigtig gode kolleger – der ser frem til at hjælpe dig i gang 

Praktisk information 

  • Arbejdstid: ca. 12–15 timer om ugen, fordelt på 2 hverdage.  
  • Tiltrædelse: 1. juli 2026 eller snarest derefter 

Lyder stillingen som noget for dig, så send dit CV og en motiveret ansøgning snarest muligt og senest 29. maj 2026. Vi holder samtaler løbende. Hvis du kommer videre til 2. samtale, vil der være en personlighedstest, som du skal tage forud for samtalen 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR‑konsulent Elmedina Beciri på telefon 33 18 46 17 eller via e‑mail på ebe@ida.dk eller HR Chef Rikke Præstmark på telefon 24 28 95 88. 

Bemærk, at du kun kan søge jobbet via vores rekrutteringssystem. Vi behandler desværre ikke ansøgninger sendt pr. e-mail eller lignende.  

Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces. IDA opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  

 

Ingeniørforeningen, IDA HR

Hver dag arbejder IDAs cirka 500 ansatte for at støtte vores medlemmer gennem arbejdslivets mange valg og muligheder. Det gør vi sammen med IDA Forsikring, IDA Conference, Teknologiens Mediehus og Mannaz, der også er en del af koncernen. IDA er ikke bare Danmarks største fagforening for teknisk-, it- og naturvidenskabeligt uddannede, vi er også kåret til Danmarks bedste fagforening de seneste fem år i træk.



🕑  |  København V  |  29-05-2026


Ansøg her

Virksomhed
IDA, Kbh
Arbejdssted
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Kviknummer
LJA-7107
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration
Ansøgningsfrist
29-05-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
IDA, Kbh
Arbejdssted
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Kviknummer
LJA-7107
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration
Ansøgningsfrist
29-05-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken