
Studentermedhjælper til datavask og kvalitetssikring af litteraturdatabase
Er du studerende med en god ordenssans, et detaljeorienteret blik og sans for systematik? Så er det lige dig, vi søger i Videncenter for Miljø og Ressourcer til en tidsbegrænset opgave af fire måneders varighed.
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af Videncenter for Miljø og Ressourcer (VMR), hvor vi er seks medarbejdere og en student. I forbindelse med opdateringen af vores litteraturdatabase har vi brug for en student, der kan assistere med datavask.
Litteratur og andet materiale skal gennemgås, og eventuelle fejl eller rettelser skal registreres i den nye database. Konkret består opgaverne i at:
- Rette og ensrette metadata
- Fjerne dubletter
- Finde og kvalitetssikre referencer
Arbejdet er ensartet og kræver en sans for systematik, svarende til hvad der f.eks. kræves ved laboratoriearbejde.
Ansættelsen løber fra starten af juni til og med september 2026.
Din nye arbejdsplads
Danske Regioner er interesseorganisation for de fem regioner, og VMR er en enhed i Center for Sundhed, Innovation og Miljø.
Regionerne har blandt andet ansvaret for jordforurening og råstoffer som fx sand og grus og arbejder desuden med klima og grøn omstilling. I Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer støtter vi regionernes samarbejde om miljø og ressourcer gennem videndeling og fælles løsninger. Samtidig understøtter vi regionernes arbejde ved at synliggøre regionernes resultater og sætte fælles politiske dagsordener.
Dine kvalifikationer
Vi søger efter dig, der læser på en videregående uddannelse. Du arbejder selvstændigt, er motiveret og er ikke bange for at spørge, når du er i tvivl.
Tidligere erfaring med databaser og/eller laboratoriearbejde, digitalisering af dokumenter eller andet systematisk arbejde er værdsat, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Vi sørger for at sætte dig grundigt ind i opgaven med datavask og kvalitetssikring. Som student i Danske Regioner får du mulighed for at skærpe dine evne til at arbejde systematisk og detaljeorienteret. Du får indsigt i arbejdsgangen i en større dansk interesseorganisation. Du vil også få mulighed for at deltage i møder og komme med inputs til den fremtidige opbygning af litteraturdatabasen. Endelig deler du kontor med andre studentermedhjælpere og bliver en del af et aktivt studenternetværk, der jævnligt spiser frokost sammen.
Læs mere om Danske Regioner som arbejdsplads.
Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer pr. uge, og vi tilrettelægger din arbejdstid fleksibelt, så du har plads til eksamensperioder og øvrige studieaktiviteter. Der kan være mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale.
Søg jobbet
Hvis du har lyst til at blive en del af Videncenter for Miljø og Ressourcer, så send en kort motiveret ansøgning og cv senest den 28. maj. Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte enhedschef Bente Villumsen på tlf. 2399 2372 eller bvi@regioner.dk eller studentermedhjælper Camille Bruun på tlf. 2022 7256 eller cammb@regioner.dk.
Vi holder samtaler første uge af juni med opstart hurtigst muligt.
I Danske Regioner ser vi mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset personlig baggrund.
Ansøg her
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
LJA-7041
Studenterjob
Analyse og information, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
28-05-2026
Tilbage til søgning





