
3F søger studentermedhjælper til Formandssekretariatet
Har du interesse for samfundsøkonomi og analyse af store mængder data? Er du en analytisk stærk profil? Er du interesseret i en god ”økonomlæreplads”? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.
Vi søger med start hurtigst muligt en studentermedhjælper til analyseafdelingen i 3F’s Formandssekretariat. Du kommer helt ind i maskinrummet i Danmarks største fagforening. Du bliver en del af staben omkring den politiske ledelse og formanden i 3F. Vi har et bredt arbejdsfelt herunder samfundsøkonomiske analyser, effekter af økonomisk-politiske indgreb samt interne målinger og analyser i forhold til 3F’s medlemmer og tillidsvalgte. De analyser, du kommer til at være en del af, vil dels danne grundlag for politiske beslutninger, dels blive brugt internt. En del vil også blive brugt eksternt til pressehistorier.
Afhængig af kvalifikationer kan arbejdsopgaver for en student i analyseenheden bistå:
- udarbejdelsen af samfundsøkonomiske analyser særligt omkring arbejdsmarked, dataindsamling og databehandling
- udarbejdelse og analyse af survey på tillidsrepræsentanter og medlemmer
- udarbejdelse af statistik og analyse på medlemsdata
- analyser inden for 3F’s fagpolitiske kerneområder.
Kvalifikationer:
- er økonomistuderende (polit., oecon., scient. oecon., merc. eller lignende)
- har stærke faglige kvalifikationer og kan arbejde selvstændigt
- er interesseret i samfundsøkonomiske forhold
- er velformuleret både mundtligt og skriftligt
- er rutineret it-bruger, fortrolig med Office pakken og meget gerne programmering og dataanalyse i SAS, Python, R, eller lignende, samt interesse for brug af AI.
- gerne erfaring med surveys fx via SurveyXact eller lignende værktøjer.
Hos os får du:
En god ”økonomlæreplads” hos meget erfarne økonomer med mulighed for at arbejde med surveys, behandling og analyse af store mængder data via 3F’s forskerdatabase hos Danmarks Statistik, medlemsregistre herunder a-kassedata. Ligeledes samfundsøkonomiske analyser med tal fra både Danmarks Statistik og internationale organisationer.
3F tilbyder et arbejde tæt på den politiske beslutningsproces i Danmarks største fagforbund med faglige udfordringer i et velfungerende samarbejde med kompetente og gode kollegaer, hvor faglig og personlig udvikling, arbejdsglæde og trivsel prioriteres højt. Det er vores erfaring, at 3F er et godt trinbræt for en videre karriere i centraladministrationen og andre aktører på arbejdsmarkedet.
Hos 3F bliver du ansat under overenskomst med god løn og arbejdsgiverbetalt pension. Arbejdspladsen er centralt beliggende i København – tæt på Vesterport station.
Den ugentlige arbejdstid bliver 15 timer i gennemsnit – typisk mellem kl. 8.30 – 16.30. Arbejdstiden aftales mellem dig og den daglige leder og tilrettelægges fleksibelt i forhold til undervisning og eksaminer.
Flere oplysninger om jobbet fås ved henvendelse til cheføkonom Frederik I. Pedersen på telefon 2842 4272.
Ansøgning:
Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle til at søge stillingen. Vi ønsker, at en student på kandidatdelen er hos os mindst et år, mens en student på bachelordelen er hos os et par år.
Ansøgningsfrist den 7. april kl. 12:00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 15.
Så send din ansøgning, CV og karakterbevis ved at klikke på ”søg stillingen”
3F – Fagligt Fælles Forbund er Danmarks stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening med lokalafdelinger i hele landet. Vi arbejder engageret og målrettet med at sikre vores knap 250.000 medlemmer ordentlige løn- og arbejdsforhold samt levevilkår via aftaler med arbejdsgivere og dialog med politiske partier. Vi har medlemmet i fokus i alt, hvad vi laver. Læs mere om os på www.3f.dk.
Ansøg her
3F
Kampmannsgade 4
1790 København V
LJA-6503
Studenterjob
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
07-04-2026 12:00
Tilbage til søgning




