Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Studentermedarbejder i Dansk Erhverv Handel


Dansk Erhverv søger en dygtig student med politisk tæft, der har lyst til at arbejde med virksomheder med fokus på produktregulering, bæredygtighed, EU-lovgivning og hjemmesideredigering.

Er du studerende og har særlig interesse for krydsfeltet mellem samfund, jura og EU-politik?

Vil du udvikle dine kompetencer, skabe relationer til virksomheder, være med til at lave politiske udspil og kommunikere til politikere og medier? Vil du have et job, hvor du får indsigt i det politiske arbejde i en af Danmarks største erhvervsorganisationer - så er denne stilling måske noget for dig.

Dansk Erhverv søger en dygtig student med politisk tæft og som har lyst til at arbejde med politik og lovgivning, som har betydning for danske og europæiske handelsvirksomheder. Du skal have lyst til at tage ansvar og du kan være med til at udarbejde notater, debatindlæg, høringssvar, artikler til vores nyhedsbreve og LinkedIn. Du vil også skulle bistå os med at arrangere events, som f.eks. netværksmøder, konferencer og medlemsture.

Som studentermedhjælper kommer du helt tæt på udviklingen af erhvervspolitik. I Dansk Erhverv varetager vi politiske interesser på vegne af og sammen med en lang række medlemsvirksomheder og brancheforeninger. Stillingen vil være knyttet til Dansk Erhvervs handelsmarked, der er maskinrummet i de danske handelsvirksomheders politiske interessevaretagelse.

Om jobbet

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at:

- Bistå og assistere i vores daglige politiske arbejde vedr. regulering af produkter, herunder tekstiler og møbler.

- Hjælpe til med at udarbejde notater, debatindlæg og høringssvar på dansk og engelsk

- Planlægge og koordinere events, møder, webinarer og kurser

- Vedligeholdelse og opdatering af hjemmeside

Vi er netværksorienterede og lægger stor vægt på faglige fællesskaber, ligesom der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Om dig

- Du er i gang med din bachelordel af en relevant universitetsuddannelse inden for f.eks. samfundsvidenskab, jura eller noget tredje.

- Du er god til at formulere dig på både dansk og engelsk og har lyst til at formidle til vores medlemmer.

- Du kan arbejde selvstændigt, er proaktiv og nysgerrig.

- Du er god til at planlægge, følge op og eksekvere.

- Du er imødekommende og bidrager til det gode fællesskab.

- Du har lyst til at dykke ned i produktregulering, compliance og er generelt interesseret i udviklingen inden for EU-lovgivning.

- Du har lyst til at arbejde med/ lære at redigere og opdatere indhold på hjemmesiden

Vi tilbyder

I Dansk Erhverv har vi fokus på vores medlemmer i alt, hvad vi gør. Vi arbejder for at skabe konkrete resultater og de bedste rammevilkår for vores medlemmer. Vores mål er, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Kulturen i Dansk Erhverv er kendetegnet ved, at vi er handlekraftige, netværksorienterede og at vi spiller hinanden gode.

Vi tilbyder et job i en nytænkende og moderne erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, hvis mission er at skabe konkurrencekraft for vores medlemmer. Du får resultatorienterede, engagerede og hjælpsomme kolleger, der agerer professionelt og er fagligt i top, og du kan forvente en arbejdsplads med højt humør.

Dit daglige arbejde vil foregå i Tietgenhus ved siden af den historiske Børsbygning i København. Den forventede arbejdstid vil være 8-15 timer om ugen, men vi vil selvfølgelig være fleksible i forhold til dit studie.

I Dansk Erhverv afholdes der gode arrangementer i vores studenternetværk, som du bliver en del af.

Ansøgningen

I Dansk Erhverv mener vi, at mangfoldighed gør os stærkere og medvirker til at skabe udvikling og fornyelse. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs overbevisning, seksuel orientering og etnisk oprindelse mv. Du kan få yderligere oplysninger hos Marie Josephine Mustelin majm@danskerhverv.dk eller tlf. 52829186.

Ansøgning bilagt cv og eksamenspapirer sendes online via linket ”ansøg” her på siden hurtigst muligt og senest mandag den 20. april 2026.

Vi indkalder løbende til samtale, så skynd dig at ansøge.

Dansk Erhverv handler på vegne af vores medlemmer og samfundet
I Dansk Erhverv handler vi hver dag på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger. Vi er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv. Vi tilbyder rådgivning inden for medarbejder- og virksomhedsforhold og politisk gennemslagskraft. Vores indsatser bygger på medlemmernes aktive deltagelse i netværk og udvalg. I Dansk Erhverv arbejder vi hver dag for, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Det er vores vision. For kun på den måde kan vi fremtidssikre velstanden og velfærden.



🕑  |  København K  |  20-04-2026


Ansøg her

Virksomhed
Dansk Erhverv
Arbejdssted
Børsgade 4
1215 København K
Kviknummer
LJA-6467
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
20-04-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Dansk Erhverv
Arbejdssted
Børsgade 4
1215 København K
Kviknummer
LJA-6467
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
20-04-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken