
Personalejuridisk konsulent/specialkonsulent
Vi søger en dygtig og erfaren personalejuridisk konsulent/specialkonsulent med stærk viden om ansættelses- og arbejdsret. Stillingen er på 32 timer ugentligt.
Personaleafdelingen er kendt for sin gode service og rådgivning af vores ledelse, og vores mantra er, ”at vi gør andre bedre”.
Jurateamet har en stor mangfoldighed af opgaver med forskellig kompleksitet, og når kommunens overenskomster, aftaler, personalepolitikker og retningslinjer skal have liv, skal Jurateamet sikre det juridiske indhold og den gode proces.
Foruden dig består Jurateamet af en chefkonsulent og en personalejuridisk konsulent.
Dine hovedopgaver er
- Rådgivning og håndtering af personalesager i en ansættelsesretlig kontekst, herunder fortolkning af overenskomster, aftaler og lovgivning
- Udfærdigelse af partshøringer og afgørelser om skriftlige advarsler, afskedigelser og bortvisninger
- Forhandling med de faglige organisationer, herunder om personalesager og forhåndstaler m.m.
- Undervisning/deltagelse i ledermøder efter behov.
Den ideelle kandidat
Vi lægger vægt på
- At du har personalejuridisk erfaring, gerne fra en offentlig arbejdsgiver
- At du er cand.jur., cand.merc.jur. el. lign, men erfaringen ovenfor er vigtigere
- At du arbejder struktureret, analytisk og detaljeorienteret
- At du er god i såvel mundtlig som skriftlig kommunikation
- At du er effektiv og har et stort overblik
- At du sætter pris på og bidrager til et arbejdsmiljø, hvor der både er plads til en frisk og humoristisk omgangstone og dyb seriøsitet i arbejdet.
Os som arbejdsplads
Du bliver en del af Jurateamet, som er placeret i Personaleafdelingen. Teamet deler kontor med afdelingens leder.
I Personaleafdelingen får du 17 dygtige kolleger, som foruden Jurateamet består af HR & Arbejdsmiljø, Lønteamet og Forsikringer.
Vi har en fleksibel tilgang til arbejdstider, og mange har flere hjemmearbejdsdage hver uge. Vi er kendt for at kunne levere resultater og samtidig have fokus på god trivsel.
Rådhus-caféen laver god og grøn mad til os hver dag til en fornuftig pris. Pendler du, så kører du mod trafikken, og vi har naturligvis gratis parkering.
Processen
Ansøgningsfristen er den 6. april 2026. Vi forventer at holde første samtale den 9. april 2026 og anden samtale den 16. april 2026. Vi benytter os også af muligheden for løbende samtaler.
Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal være indstillet på at udfylde en profilanalyse og modtage en personlig tilbagemelding som en del af ansættelsesprocessen. Referencer indhentes.
Tiltrædelse den 1. juni 2026 eller efter aftale.
Yderligere oplysninger
Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til teamkoordinator Pernille Löwe, på mobil 5167 5433 eller leder af Personaleafdelingen Kim Nissen på mobil 6023 0707.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt principper om Ny løn.
Den erfarne og kvalificerede ansøger kan forvente at blive indplaceret som specialkonsulent iht. AC-overenskomsten.
Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.
Ansøg her
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
LJA-6461
Fuldtid
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
06-04-2026
Tilbage til søgning



