
Studentermedhjælper til afdelingen for Rådgivning i Dansk Psykolog Forening (København)
Er du interesseret i personalejura og samtidig har interesse for juridisk rådgivning, politisk udvalgsbetjening og behandling af data? – så er det dig, vi leder efter.
Vores kultur er båret af samarbejde, åbenhed og gode arbejdsfællesskaber. Vi har høj medlemstilfredshed, gennemsigtighed i vores ydelser, og vi er ambitiøse. Vores nye studentermedhjælper skal bidrage til det hele.
Afdelingen for Rådgivning består af to teams; Team Sundhed, Kvalitet & Selvstændige samt Team
Ansatte & Ledere. Stillingen er etableret under Team Ansatte & Ledere. Vi er i alt 22 medarbejdere inkl. chefer i afdelingen.
Dansk Psykolog Forenings vision er at sikre psykologernes vilkår og kompetencer samt arbejde for menneskers psykiske velfærd og trivsel. Den vision arbejder vi benhårdt på at realisere i foreningen.
Opgaverne
- Gennemgang af ansættelseskontrakter for privatansatte psykologer
- Bistå med betjening af vores tillidsrepræsentanter mht. anmeldelse af disse overfor arbejdsgiver, sagsbehandling af såvel klubmidler som ekstraordinære klubmidler.
- Bistå med udpegning til HovedMED i kommunerne i Region Sjælland.
- Politisk udvalgsbetjening i samarbejde med en konsulent (Komité for Etik)
- rådgive og vejlede medlemmer på telefon og mail (telefonvagter)
- Bidrage til medlemsinformation gennem nyhedsbreve, hjemmeside m.v.
Profil i stillingen
- jur., stud.merc.jur., stud.scient.pol., stud.scient.adm. eller anden relevant samfundsvidenskabelig videregående uddannelse.
- Det er en fordel (men ikke et krav), at du enten nærmer dig bachelor eller er på kandidatdelen.
- Det er en fordel (men ikke er krav), at du har gennemført fag såsom grundlæggende arbejdsret, individuel arbejdsret og/eller kollektiv arbejdsret
- Interesse for arbejdsmarkedsforhold og arbejdsret
- Erfaring med at arbejde i Excel
- Gerne forståelse for arbejdet i en politisk organisation og for interessevaretagelse
- Er struktureret og kan arbejde selvstændigt
- Skarpe kommunikative evner mundtligt og skriftligt
- Servicemindet og udviklingsorienteret
- Samarbejdsorienteret holdspiller med blik for tværgående indsatser med andre afdelinger
Vi tilbyder
En spændende studentermedhjælper stilling i en ambitiøs og levende politisk organisation med en meget engageret medlemsskare og gode kollegaer.
12 – 15 timer ugentlig arbejdstid med fuld fleksibilitet i forhold til dit studie. Lønnen er 167,35 kr./time (svarende til løntrin 18 på statens område).
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning mærket ”Studentermedhjælper til Afdelingen for Rådgivning” sammen med CV og relevante bilag til Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø som mail til job@dp.dk, så vi har den senest tirsdag den 7. april 2026.
Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 16 og uge 17, 2026.
Tiltrædelse er hurtigst muligt og gerne senest pr. 1. juni 2026.
Du er velkommen til at kontakte Afdelingschef Sofie Møller Barkholt på 26 14 71 60 eller mail smb@dp.dk for yderligere oplysninger.
Dansk Psykolog Forening arbejder for medlemmerne og for samfundet. Vi er på én gang fagforening og forening for psykologernes profession. Foreningen står på et solidt fundament af høj medlemstilfredshed, høj organisationsprocent og et fagligt stærkt sekretariat. Vi har 13.300 engagerede medlemmer og et sekretariat med 58 medarbejdere. Det er vores vision at sikre psykologers vilkår og kompetencer og arbejde for menneskers psykiske velfærd og trivsel. Se mere på vores hjemmeside: www.dp.dk
Ansøg på e-mail
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27
2100 København Ø
LJA-6435
Studenterjob
Analyse og information, Jura, HR og personale, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
07-04-2026
Tilbage til søgning



