
Student med kendskab til brugerinddragelse, formidling og kommunikation
Har du interesse for, hvordan digitale løsninger opleves af brugere, og hvordan komplekse processer kan formidles klart og meningsfuldt? Trives du med at arbejde i krydsfeltet mellem kommunikation, digitalisering og koordinering i en statslig kontekst? Så er et studiejob i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) måske noget for dig?
Fleksibelt studiejob med fokus på brugeren
Som studentermedhjælper i Digitalisering bliver du en del af kontorets studenterteam bestående af tre studentermedhjælpere. I har hver jeres primære ansvarsområder, men løser også opgaver i fællesskab og koordinerer indbyrdes efter behov. Opgaverne tilrettelægges med udgangspunkt i dine kvalifikationer og interesser, og vi lægger vægt på, at du får relevant, praktisk erhvervserfaring. Samtidig får du mulighed for gradvist at udvikle og forme dine egne arbejdsopgaver.
Som studentermedhjælper bliver du en del af en alsidig hverdag, hvor du bidrager til en række spændende og varierede arbejdsopgaver, herunder:
- Bidrage til at sikre, at brugerperspektivet tænkes ind i arbejdet med digitale løsninger. Herunder udarbejde survey design og spørgeguides.
- Koordinere kommunikation og formidle IT på tværs af kontoret i samarbejde med vores projektledere
- Udarbejde kommunikations- og formidlingsmateriale som f.eks. referater og analyser
- Understøtte samarbejdet mellem faglige og tekniske aktører med fokus på brugernes behov
- Mødeindkaldelser og opfølgning - både i forhold til interne og eksterne interessenter.
Som student i STAR vil du blive medlem af studenterforeningen, som samler studerende på tværs af styrelsens fagkontorer. Du vil have mulighed for at deltage i studenterforeningens arrangementer, som både er faglige og sociale. Vi lægger også vægt på at have det sjovt sammen, og alle er naturligvis meget velkomne til at deltage i de månedlige fredagsbarer, den ugentlige morgenmadsordning og diverse andre ad hoc arrangementer.
Vær med til at sikre brugervenlige og gode digitale løsninger
Du bliver en del af Digitalisering, hvor vi har ansvaret for at sikre gode digitale løsninger, som understøtter den danske beskæftigelsespolitik. Det betyder, at vi udvikler og vedligeholder mange digitale løsninger, som primært er rettet mod borgere, virksomheder og sagsbehandlere. Derudover er kontoret overordnet ansvarlig for styrelsens mål om IT-sikkerhed og efterlevelse af databeskyttelsesforordningen.
Vi er et socialt kontor, der nyder godt af at dele viden og sparre med hinanden, og du vil altid være i tæt dialog med dine erfarne kolleger i kontoret, som er klar til at lære fra sig. Vi bestræber os på at inddrage dig i en bred vifte af kontorets opgaver, hvor du vil få plads til at udvikle dig og møde flere forskellige fagligheder.
Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du:
- er i gang med et relevant studie inden for fx kommunikation og IT, informationsvidenskab, sociologi, HA (IT) eller lignende
- har interesse for IT, digitalisering og informationssikkerhed
- har gode formuleringsevner både skriftligt og mundtligt
- er ansvarsbevidst, grundig og er i stand til at arbejde selvstændigt
- er struktureret, udadvendt og kan bevare overblikket.
Det er en fordel, at du er vant til at arbejde i Excel, Power Point, Outlook og SurveyXact.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi tager højde for, at du skal passe dit studie og i eksamensperioder, hvor studiet kræver mere af din tid, er der mulighed for fleksibilitet. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt og senest 1. maj 2026.
Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt og er aktivt studerende.
Dit daglige arbejdssted er i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38, 2100 København Ø
Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Monica Lorenzo på tlf. 72 21 75 64 eller på mail mlp@star.dk.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vi har valgt at gøre ansøgningsprocessen enklere. Du skal derfor kun sende et motiveret CV. Det betyder, at du i starten af dit CV kort beskriver din motivation for at søge stillingen, og hvordan dine kompetencer matcher opgaverne. Du skal derfor ikke sende en motiveret ansøgning.
Send dit motiverede CV og eksamenspapirer elektronisk senest søndag den 8. marts 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 12 og 13.
Ansøg her
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
LJA-6118
Studenterjob
Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
08-03-2026
Tilbage til søgning



