
Afdelingschef for Projekt- og Ledelsessupport i HOFOR
Vil du opbygge en ny afdeling, der skal bringe data, læring og struktur i spil i én af Danmarks største bygherreorganisationer?
HOFOR er Danmarks største multiforsyningsselskab og investerer hvert år milliarder i den grønne omstilling i hovedstadsområdet. I Byggeri & Anlæg står vi bag store anlægsprojekter inden for vand, spildevand og energi. Vi opbygger nu en ny afdeling for Projekt & Ledelsessupport, der skal sikre vidensopsamling, skabe bedre porteføljeoverblik og støtte ledelsen samt projekterne i en projektorganisation med mere end 180 medarbejdere.
Derfor søger vi en afdelingschef, der kombinerer strategisk tænkning, indsigt i forretning og data samt blik for kultur og forandring. Du vil være med til at udvikle og lede afdelingen i tæt samarbejde med projektorganisationen, økonomiområdet og HOFORs øvrige støttefunktioner.
Søren Birch, direktør for Byggeri & Anlæg og din kommende chef, fortæller:
"Vi har bygget en stor og kompetent projektorganisation. Nu skal vi blive endnu bedre til at lære på tværs, skabe struktur og bruge data som strategisk grundlag. Den nye afdelingschef bliver omdrejningspunktet for det løft af vores bygherreorganisation.”
En rolle, hvor forretningsfokus, tillid og evnen til at skabe udvikling går hånd i hånd
Som afdelingschef får du ansvaret for både en etableret sektion og for opbygningen af et nyt team:
- Koordination & Processer – en etableret sektion, der bistår projektlederne med projektstøtte, projektkoordinering og facilitering. Sektionen ledes af en sektionsleder og består p.t. af 12 administrative og akademiske medarbejdere. I løbet af de kommende år forventes sektionen at blive udvidet med 2-4 nye medarbejdere.
- Analyse & Forandring – et nyt team, som du leder, opbygger og bemander, med fokus på porteføljeoverblik, dataanalyse, læringsopsamling og forandring. Der forventes ansat 3-4 medarbejdere i de første 6-18 måneder, hvorefter det overvejes at udvide med yderligere tværgående opgaver.
Dine vigtigste opgaver:
- Lægge en plan for udvikling af afdelingen i tæt samspil med chefgruppen, sektionsleder og nøglefunktioner.
- Etablere og lede afdelingen, herunder organisering og opgavefordeling med din sektionsleder.
- Udvikle metoder og værktøjer til støtte for ledelsen, porteføljestyring, læringsopsamling og forandring.
- Sikre afstemning med og forankring i chefgruppen.
- Være en synlig, opsøgende og strategisk sparringspartner og bidrage med gode beslutningsgrundlag.
Du bliver en del af en dygtig og fagligt engageret chefgruppe, hvor projekterne er store og mange – og tingene til tider går stærkt. Men vi tager altid os tid til det fælles ledelsesarbejde, til hinanden og til sparring.
"Vi har allerede en sektion, der leverer professionel og efterspurgt projektstøtte. Men vi har brug for en afdelingschef, der kan hjælpe med at sætte retning, forstå systemer og data. En, der både kan være strategisk og nærværende, og som vil os og vores udvikling," fortæller Tanja Bergmann, sektionsleder i Koordination & Processer.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- har ledelseserfaring fra en kompleks projekt- eller stabsorganisation.
- har arbejdet med data, analyse og læring i praksis – og kan omsætte det til konkrete forbedringer.
- kan drive forandringer og udvikling i samspil med en travl og dygtig organisation.
- har gode samarbejdsevner og forstår vigtigheden af afgrænsede roller og gode relationer til Økonomi, Plan og IT.
- har en relevant faglig baggrund – akademisk eller praktisk – og gerne erfaring fra byggeri, infrastruktur eller det offentlige.
Hvad tilbyder vi?
- Plads til faglig og personlig udvikling samt en unik mulighed for at udvikle og forme en ny strategisk nøglefunktion.
- Ledelse af en afdeling med stort potentiale og høj efterspørgsel.
- Nært samarbejde med en professionel ledelsesgruppe og en engageret projektorganisation.
- En stilling i hjertet af HOFORs samfundsbærende infrastrukturudvikling.
- En arbejdsplads med fokus på et godt og bæredygtigt arbejdsliv, hvor fællesskab og samarbejde prioriteres højt.
Nysgerrig?
Så ring eller send en SMS til Bjarke Müller, rekrutteringskonsulent i Mercuri Urval, på +45 9135 6901 eller Søren Birch, direktør for Byggeri & Anlæg, på +45 2795 4197 for en fortrolig drøftelse. Søren er ikke tilgængelig i perioden 11. – 28. februar. I denne periode kan du i stedet kontakte områdechef Martin Lykke Jensen på +45 2795 3466.
Du kan læse mere i vores uddybende baggrundsnotat
Ansøgningsfristen er den 8. marts 2026.
Vi holder første samtalerunde den 16. marts og anden samtalerunde den 25. marts. Vi benytter tests i udvælgelsesprocessen.
Om virksomheden
HOFOR er Danmarks største multiforsyningsselskab og ejet af otte kommuner i hovedstadsområdet. Vi leverer vand, fjernvarme, bygas, fjernkøling og håndterer spildevand for mere end 1 million borgere. Vi investerer i grøn energi, bæredygtige byer og fremtidssikret infrastruktur – og skaber samfundsmæssig værdi i alt, hvad vi gør.
Organisationen har med sine ca. 1.600 medarbejdere en størrelse og kompleksitet, som giver plads til specialisering og samtidig behov for tværgående samarbejde. Vi har fokus på en kultur, hvor faglighed, arbejdsglæde og udviklingsvilje går hånd i hånd. Ambitionerne er høje, og vi har årlige anlægsinvesteringer i milliardklassen og arbejder tæt sammen med både ejerkommuner, myndigheder og samarbejdspartnere om at realisere fremtidens energiløsninger.
Læs mere om HOFOR som arbejdsplads her.
Læs mere: www.hofor.dk
Ansøg her
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
2300 København S.
LJA-6099
Fuldtid
Analyse og information, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
08-03-2026
Tilbage til søgning



