
Studentermedhjælper til Statens It’s BI-team
Interesserer du dig for at arbejde med data og rapportering i forskellige Business Intelligence (BI)-værktøjer? Og vil du have hands-on erfaring i en central it-organisation i staten? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om stillingen
Statens It søger en kollega til Team Forretningsunderstøttelse, som blandt andet har ansvaret for rapportering i Statens It, men også ud mod vores kunder.
Dine opgaver vil primært bestå af:
- vedligehold og udvikling af rapporter i Power BI, Qlik og andre BI-værktøjer
- kvalitetssikring og understøttelse af driftsopgaver i forbindelse med løbende opdateringer af dataplatformen og rapporteringen
- databehandling i SQL og Excel
- ad hoc-opgaver i teamet.
Om dig
Du er studerende på en videregående uddannelse. Din studieretning er ikke afgørende, men den kan fx være indenfor økonomi, finans, it, ingeniør eller matematik.
Du har gerne både viden og erfaring med de beskrevne opgaver og teknologier, og alternativt har du mod på hurtigt at opbygge kompetencer på områderne. Frem for alt er det vigtigt for os, at du brænder for at arbejde med og formidle data, er struktureret, systematisk, analytisk og har lyst til at udvikle området i samspil med kolleger og øvrige samarbejdspartnere.
Om os
Hos os vil du opleve en dynamisk arbejdsplads med god mulighed for selvstændigt ansvar i løsningen af arbejdsopgaverne.
Du vil blive en del af Team Forretningsunderstøttelse, der består af 15 medarbejdere, der arbejder med prissætning, business cases, kundeafregning, analyse, indtægtsbudgettering, tidsregistrering og rapportering.
Vi er et team med fokus på drive, faglig sparring og godt humør, og vi stræber hele tiden efter at udvikle området, så vores service over for både kunder og kolleger bliver endnu bedre.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden vil gennemsnitligt være 15 timer om ugen. Vi forventer, at du er fleksibel og i perioder vil have mulighed for at arbejde mere, samtidig med, at arbejdstiden tilrettelægges under hensyntagen til din undervisning og eksaminer.
Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er aktiv studerende, kan dokumentere at være indskrevet ved en læreanstalt, og det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk , eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Pernille Neville på 30 62 01 37 eller pernille.neville@statens-it.dk eller fuldmægtig Hans Møller Voldby på 72 31 10 22 eller hans.moeller.voldby@statens-it.dk.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 1. marts 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 10 og 11 og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen den 1. april 2026 eller snarest derefter.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
It-drift i staten
Statens It leverer it-drift til den danske stat og til selvejende uddannelsesinstitutioner – det betyder, at vi hver dag sørger for it-infrastruktur til omkring 60.000 mennesker. Statens It er en styrelse i Finansministeriets koncern.
Vi ønsker at tiltrække og motivere dygtige it-medarbejdere og tilbyde en attraktiv arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling og specialisering. Omgangstonen er uformel, og arbejdsmiljøet er præget af høj aktivitet og fagligt samspil.
Ansøg her
Statens It
Lautruphøj 2
2750 Ballerup
LJA-6051
Studenterjob
Studenterjob
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, IT, web og teknologi, Kontor og administration
01-03-2026
Tilbage til søgning




