Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Studiejob - er du stærk til at kommunikere og vild med iværksætteri?


Brænder du for at arbejde med kommunikation og digitale platforme? Er du skarp til at koordinere og holde overblik over mange opgaver? Og interesserer du dig for teknologi og iværksætteri? Så er det dig vi mangler som vores nye juniorkonsulent!

Om IDA

IDA er en af Danmarks største fagforeninger med +180.000 medlemmer, der primært er ingeniører, IT-professionelle og cand. scient'er. I IDA bliver du en del af Faglighed & Frivillighed, som sammen med vores frivillige medlemmer har ansvaret for at understøtte den teknologiske videndeling blandt medlemmerne ved konferencer, arrangementer, kurser, webinarer, podcasts og communities, samt at understøtte startups og selvstændige. Du kommer til at arbejde bredt med området for startups og selvstændige.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet at:

  • Være med til at organisere spændende events og konferencer, helt fra idéudvikling til eksekvering
  • Udarbejde content til, samt være med til at drive vores SoMe-kanaler
  • Markedsføre IDAs aktiviteter og tilbud på startupområdet
  • Bruge tid på at orientere dig i startuplandskabet, herunder deltage i relevante events og møder

Om dig

  • Du skriver levende og målrettede tekster, og kan kommunikere ubesværet
  • Du synes, at iværksætteri og startups er megaspændende
  • Du er idérig, struktureret og problemløsende i din måde at arbejde på
  • Du er selvstændig og proaktiv i dit arbejde
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med at producere og redigere billed- og videoindhold til SoMe
  • Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring med – eller er klar på at lære – hvordan man laver strategisk markedsføring via SoMe og arbejder med algoritmer og søgeoptimering
  • Du går på en videregående uddannelse og har gerne mindst to år tilbage af dit studie

Vi tilbyder

Et spændende studiejob med faglige udfordringer. En afdeling med et stort engagement, højt humør og en uformel omgangstone. På IDA-kontoret i København sidder vi i åbne kontorer med udsigt til vandet, der er gratis kaffe og frugt samt mulighed for at købe frokost og aftensmad fra IDAs gode køkken.

I IDA arbejder vi fri af tid og sted, hvilket giver dig stor frihed til at tilrettelægge din arbejdstid og -sted i samspil med nærmeste leder.

Arbejdstid

Stillingen omfatter ca. 10-15 arbejdstimer pr. uge, dog med behov for flere arbejdstimer i travle perioder. Vi er selvfølgelig fleksible ift. eksamener m.m. Det er et krav, at du er aktivt studerende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Maj Højring på mbh@ida.dk eller 24 98 72 76.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest mandag d. 23. marts 2026, men gerne før. Jobsamtaler afholdes i ugen efter påske. Forventet ansættelse 15. april.

Bemærk, at vi ikke tager imod ansøgninger via e-mail, men at du kun kan søge stillingen ved at trykke på "Send ansøgning" nedenfor.

Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces.

 

Ingeniørforeningen, IDA Faglighed & Frivillighed

Hver dag arbejder IDAs cirka 500 ansatte for at støtte vores medlemmer gennem arbejdslivets mange valg og muligheder. Det gør vi sammen med IDA Forsikring, IDA Conference, Teknologiens Mediehus og Mannaz, der også er en del af koncernen. IDA er ikke bare Danmarks største fagforening for teknisk-, it- og naturvidenskabeligt uddannede, vi er også kåret til Danmarks bedste fagforening de seneste fem år i træk.



🕑  |  København V  |  23-03-2026


Ansøg her

Virksomhed
IDA, Kbh
Arbejdssted
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Kviknummer
LJA-6005
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Salg og markedsføring, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
23-03-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
IDA, Kbh
Arbejdssted
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Kviknummer
LJA-6005
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Salg og markedsføring, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
23-03-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken