
Studentermedhjælper med interesse for drift og udvikling af digitale løsninger
Vil du bidrage til at drive og udvikle samfundskritiske it-løsninger som borgere, virksomheder og offentlige myndigheder benytter hver dag? Har du lyst til at blive en del af et fagligt ambitiøst og socialt engageret kontor? Så er du måske vores nye studentermedhjælper, som skal hjælpe med at koordinere opgaver samt sikre opfølgning og fremdrift i forhold til vores arbejde med løsningerne MitID Erhverv, NemLog-in, Digital Fuldmagt, Digitalt Samtykke og signering.
Kontor for MitID Erhverv og digitale serviceområder
Du kommer til at arbejde sammen med omkring 50 engagerede medarbejdere med forskellige roller, baggrunde og fagligheder. I kontoret vender vi dagens opgaver, hjælper hinanden og vægter det sociale. Hos os er der nemlig ingen, der står alene med en opgave. Der er altid en kollega, der er parat til at sparre og hjælpe.
Dine arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper hos os vil du få en koordinerende rolle, hvor du bidrager med at sikre opfølgning og fremdrift. Du vil blive grundigt oplært i dine opgaver som mere konkret vil være:
- Udarbejde udkast til tekster til blandt andet web, notater og vejledninger.
- Bistå med at oprette sager, samle og journalisere dokumenter.
- Bistå med besvarelse af henvendelser i funktionspostkasser.
- Data- og rapporteringsopgaver.
- Udføre ad hoc-opgaver fra hele kontoret.
Om dig
Vi leder efter dig, der er i gang med en relevant videregående uddannelse, for eksempel stud.scient.pol., stud.scient.adm., stud.soc., stud.jur. eller stud.it. Du vil passe godt til stillingen, hvis du interesserer dig for it og digitalisering og minimum har et år tilbage af din uddannelse.
Derudover skal du kunne genkende dig selv i et eller flere af nedenstående punkter:
- Som person har du gå-på-mod og tager ansvar for dine opgaver, da du i dit arbejde til tider selv skal være opsøgende.
- Du har evnen til at samarbejde og skabe relationer med mange forskellige mennesker og fagligheder.
- Du kan godt lide at holde overblikket og vil derfor kunne bidrage med at skabe sammenhæng i kontoret.
- Har interesse for digitalisering og anvendelse af digitale løsninger i samfundet.
- Du er struktureret og stærk i skriftlig formidling. Du skal kunne lide at sætte dig ind i regler og vejledninger og bruge dette i dit daglige arbejde.
Digitaliseringsstyrelsen som arbejdsplads
Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer. Vi er en styrelse med cirka 600 medarbejdere under Digitaliseringsministeriet.
Vi tager et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er plads til at udvikle sig. Vi bruger hinandens forskellige kompetencer, og tror på, at vi kommer bedre og hurtigere i mål, når vi samarbejder, videndeler og koordinerer. Vi tilbyder spændende faglige netværk og mange sociale arrangementer på tværs af huset.
Til daglig mødes vi som udgangspunkt på vores kontor i København tæt ved Kongens Nytorv.
Du kan høre mere om, hvordan det er at arbejde hos os på digst.dk.
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden vil gennemsnitligt være 15 timer om ugen. Vi er naturligvis fleksible i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, men forventer samtidig, at du kan træde til i perioder, hvor der er travlt.
Digitaliseringsstyrelsen er placeret på Landgreven 4, 1301 København.
Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Cirkulære om organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).
I forbindelse med ansættelse vil du blive bedt om at fremvise en privat straffeattest, som efterfølgende indhentes årligt under ansættelsen.
Ansættelsesområdet er Digitaliseringsstyrelsen under Digitaliseringsministeriet.
Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig i MitID Erhverv-forvaltningen Signe Gadegaard på e-mail siggad@digst.dk eller fuldmægtig i kontorets sekretariat Ida Lund Larsen på e-mail idlula@digst.dk. Send en e-mail, så ringer Signe eller Ida dig op.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 13. februar 2026.
Vi forventer at holde samtaler løbende, og vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen hurtigst muligt.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Sammen om et digitalt Danmark – nu og i fremtiden
Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer.
Ansøg her
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1017 København K
LJA-5948
Studenterjob
IT, web og teknologi, Jura, HR og personale, Strategi og udvikling
13-02-2026
Tilbage til søgning





