Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Teamkoordinator IDA Event - AAU


Vil du have et relevant studiejob, hvor du leder et team af frivillige ildsjæle – og får værdifuld erfaring med ledelse og eventkoordinering?

”Som teamkoordinator får du en unik mulighed for at tage ansvar, udvikle dine ledelseskompetencer og være med bag kulissen, når vi faciliterer nogle af de fedeste events for studerende,” fortæller Emilie, tidligere teamkoordinator.

Velkommen til IDA – en fagforening, men uden de støvede faner

Lad os være ærlige: Når du hører ordet "fagforening", tænker du nok ikke straks "vildt studiejob". Men IDA er meget mere end det. Vi er en medlemsforening, der arrangerer alt fra gin-smagninger og saunagus til faglige kurser og studielivs-podcasts. Vi er også mere end 50 studerende, der driver events og fællesskaber på tværs af landets universiteter.

Hvad får du ud af jobbet?

Som teamkoordinator på AAU får du hands-on erfaring med ledelse, projektstyring og eventkoordinering – kompetencer, der giver dit CV et boost, uanset om du vil arbejde med ingeniørfag, IT, ledelse eller noget helt fjerde.

Du bliver en del af et stærkt netværk af studerende fra hele landet og får frihed til at planlægge dit arbejde. Jobbet er lønnet - typisk 10-15 timer om ugen, med travle og roligere perioder. Primær arbejdsplads vil være i Aalborg, evt. med enkelte afstikkere til hovedkontoret, Kalvebod Brygge, København V.

Hvad skal du lave?

Sammen med dit frivilligteam på AAU skal du sikre, at vores events for studiemedlemmer kører uden problemer. Det indebærer bl.a.:

- Ledelse & motivation – holde 1:1-samtaler med frivillige, motivere og sikre, at alle trives i deres roller

- Eventkoordinering – planlægge bemanding, sikre gode arbejdsrammer og holde styr på detaljerne

- Budget & økonomi – holde overblik over eventbudgetter

- Kommunikation & markedsføring – samarbejde med IDAs lokale region og hovedkontor for at sikre synlighed og god kommunikation om events

Hvem er du?

  • Du er i gang med en STEM-, kommunikation-, markedsføringsuddannelse eller lign. på AAU
  • Du har erfaring med ledelse eller projektstyring – måske fra studiejob, foreningsliv eller fx rusvejledning
  • Du trives med at tage ansvar og skabe struktur for dit team
  • Du er god til at skabe sammenhold og samarbejde med forskellige mennesker

Vil du være med? Så send din ansøgning allerede i dag eller senest den 1/3. Vi afholder løbende samtaler.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte nuværende teamkoordinator på AAU, Tobias Christensen på telefon +45 22 24 47 59 eller e-mail tobiasc@ida.dk.

Bemærk, at du kun kan søge jobbet via vores rekrutteringssystem. Vi behandler desværre ikke ansøgninger sendt pr. e-mail eller lignende. 

Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det bidrager os til en bedre og mere fair proces. 

IDA opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Ingeniørforeningen, IDA Netværk & Frivillighed

Hver dag arbejder IDAs cirka 500 ansatte for at støtte vores medlemmer gennem arbejdslivets mange valg og muligheder. Det gør vi sammen med IDA Forsikring, IDA Conference, Teknologiens Mediehus og Mannaz, der også er en del af koncernen. IDA er ikke bare Danmarks største fagforening for teknisk-, it- og naturvidenskabeligt uddannede, vi er også kåret til Danmarks bedste fagforening de seneste fem år i træk.



🕑  |  Aalborg  |  01-03-2026


Ansøg her

Virksomhed
IDA
Arbejdssted
Region Nordjylland
Aalborg
Kviknummer
LJA-5947
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Kommunikation og medier, Salg og markedsføring
Ansøgningsfrist
01-03-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
IDA
Arbejdssted
Region Nordjylland
Aalborg
Kviknummer
LJA-5947
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Kommunikation og medier, Salg og markedsføring
Ansøgningsfrist
01-03-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken