Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Kan du rådgive virksomheder i situationer, hvor kommunikationen er afgørende?


Hos Radius CPH kan du blive en del af et dygtigt rådgiverteam, der løser store og komplekse kommunikationsopgaver for toneangivende virksomheder i Danmark – både danske og udenlandske.

I Radius CPH har vi i over 20 år arbejdet med nogle af de største og mest komplekse kommunikationsopgaver. Vi hjælper virksomheder med at navigere i forretningskritiske situationer – fra store transformationer og forandringsprocesser til politisk og samfundsmæssigt pres, issues management og kriser.

Det er sager med reelle konsekvenser for virksomheder, mennesker og samfund, og som ofte rækker ud over landets grænser, eller som opstår, fordi verden rækker ind i Danmark. Her er omdømme, tillid og forretning på spil, og kommunikation er en afgørende forudsætning for at lykkes.

Vores opgave er ikke blot at få kunderne sikkert igennem, men også at efterlade dem bedre rustet, mere bevidste og dygtigere til at kommunikere, end da vi kom ind. Det kræver rådgivere med faglig tyngde, dømmekraft og evnen til at tænke integreret på tværs af discipliner, kanaler og interessenter.

Efterspørgslen på vores rådgivning er stigende, og derfor søger vi nu en ekstra kollega med solid erfaring og kommunikationskompetencer, som matcher bedst muligt det, vi søger.

Hvad tilbyder vi?

Hos Radius CPH bliver du en del af et godt rådgivningsmiljø, hvor du arbejder tæt sammen med nogle af branchens dygtigste rådgivere om spændende opgaver, som det er få forundt at sidde med. Samtidig er det en arbejdsplads i hjertet af København med et godt sammenhold, høj medarbejdertilfredshed og et arbejdsmiljø, hvor faglig og personlig udvikling er en naturlig og forankret del af hverdagen.

Som rådgiver hos os arbejder du tæt på kunderne og bidrager både strategisk og operationelt med planlægning, eksekvering og projektledelse af kommunikationsindsatser i komplekse og forretningskritiske situationer.

Du vil få ansvar for konkrete kunder og opgaver, når du er klar til det - men vi er altid et team, der hjælper hinanden på projekterne, og du kommer til at arbejde sammen med kolleger med forskellige kompetencer inden for kommunikationsfeltet.

Dine opgaver og din stillingsbetegnelse i Radius tilpasses din erfaring, dine kompetencer og dine ambitioner – og udvikler sig i takt med dig.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der har flere års erfaring som fx erhvervsjournalist, pressechef/-rådgiver, kommunikatør i en større virksomhed eller fra bureau – og som gennem din faglighed og naturlige gennemslagskraft skaber tillid hos både kunder, kolleger og samarbejdspartnere. Du behøver ikke at have arbejdet på bureau før, så længe du er drevet af at lære, sparre og udvikle dig som rådgiver.

Hvis du trives med ansvar, søger faglig tyngde og vil være med i et fællesskab, hvor vi løfter niveauet sammen og har det sjovt imens, så kan Radius CPH være det rette sted for dig.

Vi søger en dygtig kollega, der:

  • arbejder rutineret med komplekse sager og gerne står i maskinrummet, når vi håndterer (forretnings)kritiske historier, udarbejder risikoanalyser, medietræner talspersoner eller udvikler beredskabsplaner.
  • har forretningsforståelse, og som kan sætte sig ind i vores kunders forretningsmodel, og tænke proaktivt på deres vegne ift. positionering og omdømme. Desuden vil konkret erfaring med finansiel kommunikation og kendskab til børsnoterede virksomheder være en fordel.
  • har samfundsforståelse og særligt blik for politiske og erhvervsmæssige tendenser – og kan omsætte det til rådgivning, der understøtter kundernes strategiske og forretningsmæssige mål.
  • kender mediernes logikker og kan levere skarp rådgivning i både reaktive og proaktive situationer.
  • arbejder integreret og redaktionelt, så budskaber, vinkler og kanaler spiller sammen – og du kan selv levere præcise skriftlige produkter og sikre kvalitet i både form og substans.
  • motiveres af faglige udfordringer og en arbejdsplads med højt humør, hvor vi udvikler os sammen.

Det skal være sjovt og udviklende at gå på arbejde

Som “radiusser” bliver du en del af et godt fagligt miljø og fællesskab med hjælpsomme kolleger, der brænder for kommunikation, og som bringer forskellige fagligheder, erfaringer og perspektiver i spil. Vi prioriterer både faglig og personlig udvikling højt, samtidig med vi har en ordentlig arbejdspladskultur med godt humør.

To gange om året afholder vi vores fælles uddannelsesdag, Radius Academy, og vi tilbyder løbende kurser, oplæg og sparring fra både interne og eksterne eksperter. Alle – uanset erfaring – udvikler deres konsulentkompetencer gennem struktureret træning, mentorordninger og tæt samarbejde på kundeteams.

Samtidig er Radius CPH et sted, hvor det sociale fællesskab betyder meget: vi holder fredagsbarer, månedlige torsdagsklubber med aktiviteter og en gang om året tager vi på studietur til udlandet. Vi afholder desuden løbende arrangementer med vores alumni-netværk, der tæller nogle af landets dygtigste kommunikatører. Du kan høre dem fortælle om Radius her.

Det praktiske

Ansøgningsfristen er søndag den 8. februar 2026.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Karoline Kaae Svendsen, Director
kks@radiuscph.dk
23 41 56 87

Vi glæder os til at høre fra dig.



🕑  |  København K  |  08-02-2026


Ansøg her

Virksomhed
Radius CPH
Arbejdssted
Bredgade 19A 1. sal
1260 København K
Kviknummer
LJA-5825
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning
Ansøgningsfrist
08-02-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Radius CPH
Arbejdssted
Bredgade 19A 1. sal
1260 København K
Kviknummer
LJA-5825
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning
Ansøgningsfrist
08-02-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken