Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Vicekontorchef for organisation og arbejdsmiljø


Vil du være med til at udvikle Finanstilsynets organisation? Som vicekontorchef med ansvar for arbejdsmiljø og organisationsstyring- og udvikling får du en bred og varieret portefølje af opgaver, der spænder fra tilrettelæggelse af faglige forløb for vores medarbejdere over at lave handlingsplaner på det fysiske arbejdsmiljø til at læse med og give feedback på dine kollegers compliancerapporter.

Beskrivelse af rollen som viceikontorchef for organisation og arbejdsmiljø

I rollen som vicekontorchef har du ansvaret for at drive og udvikle områder som arbejdsmiljø, organisationsudvikling og organisationsstyring, inklusive opgaver relateret til beredskab og sikkerhed. Dine egne faglige opgaver vil især fokusere på at fremme arbejdsmiljøområdet samt uddannelsesområdet for både ledere og medarbejdere.

Du sikrer, at teamets processer og styringsdokumenter er opdaterede og bliver fulgt. I din rolle fordeler du din tid ligeligt mellem egne opgaver og ledelse af teamets projekter. Du fungerer som faglig sparringspartner for dine fire kolleger og tager ansvar for den daglige driftsledelse. Som en del af kontorledelsen varetager du også budgetstyring samt drifts- og sikkerhedsopgaver, og samarbejder tæt med både direktionen og kontorchefgruppen, hvilket giver dig en bred kontaktflade på tværs af organisationen.

De konkrete opgaver som samlet ligger i teamet er:

  • Drift og understøttelse af arbejdsmiljø-organisationen samt planlægning og gennemførsel af konkrete indsatser. Derudover håndterer vi de løbende hændelser på arbejdsmiljøområdet.
  • Organisationsudvikling i form introduktionsforløb, grunduddannelse for vores kolleger, tilrettelæggelse af årets faguge, som vi afvikler for hele organisationen samt forløb for ledere. 
  • Bemandingsstyring og udvikling af rapportering på udvalgte nøgletal på personaleområdet til bestyrelse, direktion og chefgruppen sammen med forslag til løbende initiativer.
  • Planlægning og afvikling af events som strategiseminarer, faglige seminarer, gå-hjem-møder osv.
  • Budgetansvar for området, dvs. at budgettere og styre økonomien på området, der vedrører arbejdsmiljø, events og uddannelse.
  • Vedligehold af husets styringsdokumenter, dvs. understøtte at politikker og forretningsgange holdes opdaterede samt kontroltest på om de efterleves samt løbende complianceopgaver.   
  • Håndtering af løbende forespørgsler og ansøgninger efter vores interne retningslinjer.  

Drift og understøttelse af beredskabs- og sikkerhedsorganisationen samt planlægning og gennemførsel af øvelser.

En af dine første konkrete faglige arbejdsopgaver bliver at overtage ansvaret for udviklingen af vores grunduddannelse, som er ved at blive opdateret. Det vil sige at videreføre sporet, som er tilrettelagt af en intern arbejdsgruppe og få forløbet fra tegnebrættet op at stå i 2026.

Vi skal selvfølgelig nok sørge for, at du bliver godt klædt på til at løse opgaverne både på den faglige del og på ledelsesdelen.

Hvad ønsker vi os fra dig?

Vi søger en profil med solid erfaring inden for arbejdsmiljø og organisationsudvikling- og styring. Gerne fra en offentlig organisation. Du har en relevant kandidatuddannelse indenfor f.eks. ledelse og organisationsudvikling, arbejdsmiljø eller offentlig administration og tung erfaring med at drive udviklings- og driftsopgaver på tværs af en organisation. Du har stærke samarbejdsevner, kan lide at kommunikere bredt og trives med at give feedback til dine kolleger.

Det er vigtigt, at du trives med at have mange forskellige typer af opgaver, da vi i vores team og kontor generelt varetager mange forskellige typer af opgaver, der har det til fælles, at de hjælper organisationen med at nå sine mål.

Hvordan bliver dine ansættelsesvilkår?

Du vil blive ansat efter den gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Du indplaceres som chefkonsulent med et funktionstillæg, da du i rollen som vicekontorchef vil have fagligt ledelsesansvar. I forbindelse med ansættelse skal straffeattest fremvises, og ansættelsen er underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet.

Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og når det kommer til arbejdsvilkår, er vi også en attraktiv arbejdsplads. Vi har flekstidsordning, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og forskellige klubber, som du kan melde dig ind i hvis du interesserer dig for eksempelvis fodbold, løb, skak eller vin.

Sådan søger du

Send din ansøgning via nedenstående knap eller via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest den 11. januar 2026. Tiltrædelsesdato 1. marts 2026 eller efter nærmere aftale.  

Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive eller ringe til administrationschef Linda Schröder på telefon 33 55 83 27. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på telefon 91 33 70 61.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

 

Fakta

Ansøgningsfrist
11-01-2026

Stillingstype
Leder
 
Arbejdssted
København
 

Kontakt

Zenia Lotus Hansen
 
Linda Schröder
 

Hjemmeside

finanstilsynet.dk/


🕑  |  København K  |  11-01-2026


Ansøg her

Virksomhed
Finanstilsynet
Arbejdssted
Strandgade 29
1401 København K
Kviknummer
LJA-5647
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Ledelse
Ansøgningsfrist
11-01-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Finanstilsynet
Arbejdssted
Strandgade 29
1401 København K
Kviknummer
LJA-5647
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Ledelse
Ansøgningsfrist
11-01-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken