
Økonomikonsulent til voksensocialområdet
Vi søger en økonomikonsulent, som kan bidrage til økonomistyringen på vores institutioner på voksensocialområdet
Køge står, som de fleste andre kommuner, over for en virkelighed, der byder på færre penge til at finansiere velfærd, større efterspørgsel på offentlige ydelser og færre hænder til at løse opgaverne. Det stiller store krav til vores økonomistyring, som vi hele tiden arbejder på at forbedre.
Derfor søger vi en økonomikonsulent til voksensocialområdet. Som økonomikonsulent skal du kunne rådgive, forklare og sparre med medarbejdere såvel som chefer. Det forventes, at du er i stand til at opbygge og vedligeholde relationer, samt at du har interesse for både økonomi og lovgivning.
Dine primære opgaver omhandler økonomistyring på vores institutioner for socialt udsatte og personer med handicap. Du vil også skulle indgå i et tæt samarbejde med vores anden økonomikonsulent på myndighedsområdet omkring opfølgning, sparring og opgaveløsning.
Dine opgaver er blandt andet:
- Månedlig budgetopfølgning til fagchefer og direktør
- Budgetlægning
- Regnskabsforklaringer i forbindelse med årsregnskab
- Samarbejde og sparring med den lokale ledelse på socialområdet
- Ad hoc-analyser
- Takstberegninger
Der vil også være mulighed for at indgå i teamets øvrige opgaver på velfærdsområdet ud fra kompetencer og interesser.
Hvem er vi?
Stillingen er forankret centralt i Økonomisk Afdeling, som består af 44 medarbejdere fordelt på tre teams: Budget, Regnskab og Økonomistyring
Stillingen er i Økonomistyringsteamet, hvor du får 17 dygtige og engagerede kollegaer, som tager godt imod dig. Teamet står for budgetlægning og økonomistyring for alle kommunens fagområder.
Teamet er velfungerende med vægt på faglighed, høj kvalitet i service til organisationen og fleksibilitet i arbejdsopgaver og teamgrænser. Der er en uformel omgangstone og højt til loftet, så gode idéer og selvstændige initiativer hilses velkommen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig baggrund eller lignende. Du er analytisk stærkt funderet, med gode relationelle kompetencer. Det er en fordel, hvis du har konkret erfaring, men dine faglige kompetencer og din personlighed vægter højere for os, så er du nyuddannet og har mod på at prøve den kommunale verden, hører vi også gerne fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Det er en fast stilling med fleksibel arbejdstid på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mulighed for kvalifikationstillæg.
Ansøgning og kontakt
Har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Budgetchef Rune Høberg Larsen på tlf. 29 32 67 70 eller økonomikonsulent Inger-Lise Kanne på tlf. 21 22 97 90.
Ansøgningsfristen er d. 22. januar 23:59.
Samtalerne vil blive afholdt d. 26. januar.
Det forventes at stillingen er med tiltrædelse den 1. marts, eller hurtigst muligt
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
Spørgsmål
Ansøgningsfrist:
22. januar 2026
kl.: 23:59
Ansættelse:
1. marts 2026
I Køge Kommune er vi på forkant med fremtiden. Køge Kommune er et regionalt kraftcenter med 60.000 borgere, og en dynamisk arbejdsplads for 4.300 medarbejdere. Vi er en arbejdsplads, som vægter faglige fællesskaber højt, og som giver plads til udvikling og indflydelse. Køge Kommunes vigtigste ressource er medarbejderne, og vi arbejder sammen for at skabe en attraktiv arbejdsplads ud fra værdier som fleksibilitet og ansvar.
#sammenomkøge
Ansøg her
Køge Kommune
Torvet 1
4600 Køge
LJA-5612
Fuldtid
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
22-01-2026
Tilbage til søgning



