Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Erfaren jurist til Høje-Taastrup Kommune


Har du lyst til at være jurist med central placering i Høje-Taastrup Kommune, hvor du indgår i et tæt samarbejde med direktion og borgmester og bistår hele organisationen med juridisk vejledning? Har du erfaring med Styrelsesloven fra en kommune og brænder for det lokaldemokratiske virke? Motiveres du af opgaver, som aldrig er ens fra gang til gang, og som kræver, at du sætter dig ind i områder, du måske ikke kender i forvejen? Er du dygtig til at indgå i mangfoldige samarbejdsrelationer, og skaber du med nysgerrighed og anerkendelse et godt afsæt for opgaveløsningen? Så er det måske lige netop dig, vi søger.

Du bliver en del af et team, hvor vi servicerer hele organisationen med juridisk sparring om alle de juridiske områder, som en kommune er omfattet af. Du vil derfor få en meget afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver og skal trives med – og være dygtig til – at indgå i mange samarbejdsrelationer.

Opgaverne i teamet spænder over styrelsesret, kommunalret, forvaltningsret, socialret, kontrakter vedrørende fast ejendom, byudvikling, gennemførelse af interne kurser og meget mere – alt efter, hvad organisationen har brug for. Du vil indgå i et tæt samspil med ledere og medarbejdere fra resten af organisationen om de juridiske spørgsmål, der opstår, og du skal derfor være en dygtig kommunikatør både skriftligt og mundtligt.

Vi lægger særligt vægt på, at du har solid kommunal erfaring inden for styrelseslov og kommunalfuldmagt. Derudover kan du varetage en bred vifte af andre juridiske opgaver, som typisk opstår i en kommune – både som myndighed og som privatretlig aktør. Du skal kunne varetage kommunens interesser, fx i forbindelse med forhandling af kontrakter med private aktører om byudviklingsprojekter og andre samarbejder. Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med direktion og borgmester, og erfaring fra lignende roller vil derfor være en fordel.

Team Jura er en del af Center for Byråd og Administration – et fællescenter med jura, erhverv, kommunikation, sekretariat, HR, udviklingskonsulenter, IT, digitalisering, borgerservice samt Ydelse og Kontrol. Centeret har i alt 120 medarbejdere og har fokus på at yde god borgerservice, understøtte byråd og direktion samt bistå organisationen i at levere god velfærd. Vi er 6 kolleger i Team Jura inklusiv dig: 4 medarbejdere, en leder og en studentermedhjælper. Vi har en uformel kultur, hvor sparring med kolleger er vigtigt. Du vil ikke føle dig overladt til dig selv, og vi ønsker samtidig at inddrage din viden og erfaring. Og så synes vi heller ikke, at det gør noget, hvis det er sjovt at gå på arbejde.

Høje-Taastrup Kommune er i en rivende udvikling med stor befolkningstilvækst, områdeudvikling og nye tilgange til velfærd. Det har betydning for opgaveløsningen i Team Jura, og du får mulighed for at sætte dit aftryk på denne udvikling gennem de mange juridiske opgaver, der knytter sig til den. Du kan læse mere om kommunens udvikling i kommunens udviklingsstrategi.
Udviklingsstrategi 2024-2036 .

Attraktiv og fleksibel arbejdsplads er i fokus i Høje-Taastrup kommune, det betyder, at der er mulighed for fleksibelt arbejdssted under hensyn til opgaveløsningen. Rådhuset er helt nyt og prisvindende med moderne åbne kontorfaciliteter.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 6. januar 2026
Vi forventer at holde 1. samtale torsdag den 15. januar og 2. samtale onsdag den 21. januar 2026.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Praktiske oplysninger

Jobbet er i udgangspunktet 37 timer med ansættelse pr. 1. marts 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhenter vi referencer fra tidligere ansættelser.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at ringe til chefjurist og leder i teamet Anette Vorm på 43591816.

Vi ser frem til at høre fra dig.



🕑  |  Taastrup  |  06-01-2026


Ansøg her

Virksomhed
Høje-Taastrup Kommune
Arbejdssted
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup
Kviknummer
LJA-5598
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
06-01-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Høje-Taastrup Kommune
Arbejdssted
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup
Kviknummer
LJA-5598
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
06-01-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken