
Stærk forretningsanalytiker til Produktenheden Eksterne Systemer
1-årig stilling i Erhvervsstyrelsens IT og Digital Innovation
Vil du være med til at levere værdiskabende IT-løsninger af høj kvalitet til danske virksomheder og brugere – i tæt partnerskab med andre myndigheder og leverandører? Motiveres du af at omsætte komplekse behov til klare krav og løsninger, der skaber reel værdi? Så er det dig, vi søger.
Om stillingen
Erhvervsstyrelsens IT og Digital Innovation søger en stærk analytisk forretningsanalytiker til en 1-årig stilling i produktenheden Eksterne Systemer. Du bliver en del af forretningen og et agilt udviklingsteam, der arbejder med både videreudvikling og vedligehold af flere centrale systemer.
Produktenheden Eksterne Systemer udvikler, drifter og vedligeholder bl.a.:
- Ejendomsdatarapporten og Boligejer.dk (Erhvervsstyrelsen)
- Tilbudsportalen (Social- og Boligministeriet)
- Udbud.dk (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen)
“I Eksterne Systemer er vi en pålidelig og effektiv samarbejdspartner, som i partnerskab med andre leverer hurtige time-to-market IT-leverancer af høj kvalitet til det danske erhvervsliv og brugerne.”
– Jesper Høj, chef for produktenheden Eksterne Systemer
Dine opgaver
Som forretningsanalytiker er du med til at sikre, at teamet leverer mest mulig værdi. Du balancerer mellem nyudvikling og vedligehold på tværs af flere systemer og samarbejder tæt med både interne og eksterne aktører.
Dine primære opgaver bliver at:
- Identifikation, analyse og dokumentation af forretningsbehov og krav.
- Analyse og kortlægning af eksisterende forretningsprocesser og identificering af forbedringsmuligheder.
- Sikre værdiskabelse for slutbrugerne og forretningen.
- Udarbejde, klargøre og vedligeholde epics og user stories med acceptkriterier.
- Sikre, at kravene er klare, fuldstændige og forståelige for alle interessenter.
- Prioritere behov og krav i samarbejde med product owner og forretningen.
- Deltage i sprint møder som standup, review, retrospective, planning og demo.
- Hjælpe testere med at finde testdata, bidrage til test og udvidet kontrol og forstå dokumentationen.
- Understøtte produktenhedens projektleder med planlægning, prioritering og styregruppemateriale.
- Besvar kundehenvendelser, ad hoc-opgaver og hjælp på tværs af teamet.
Dit team og arbejdsmiljø
Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af eksterne udviklere og testere samt interne kolleger som product owner, projektleder, application manager, UX, testansvarlig, forretningsanalytiker, forretningsrepræsentanter og IT-arkitekt.
Vi har en uformel omgangstone, højt til loftet og stor tillid. Vi afprøver nye idéer og teknologier og ser læring som en naturlig del af arbejdet.
Vi forventer, at du:
- Har nogle års erfaring med IT-projekter og/eller IT-vedligehold
- Har erfaring med forretningsanalyse og agil IT-udvikling
- Har stærke analytiske evner og arbejder struktureret
- Kan prioritere på tværs af systemer og interessenter
- Er proaktiv og trives i tværfagligt samarbejde
- Kommunikerer klart og diplomatisk – fra behovsafklaring til tekniske krav
- Har erfaring og god forståelse for agile metoder, herunder Scrum
- Arbejder pragmatisk og helhedsorienteret
- Er en teamplayer, der hjælper, hvor der er behov
Du kan have en mellemlang eller længere teknisk eller forretningsmæssig uddannelse – eller have opnået dine kompetencer gennem erfaring fra lignende stillinger.
Nysgerrig?
Læs mere om nogle af de løsninger, vi arbejder med:
Vil du være med til at skabe digitale løsninger, der gør en forskel for erhvervslivet og samfundet? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Om os
Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og er placeret på flere forskellige lokationer. Denne stilling er placeret på Langelinie i København.
Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier, digitale løsninger og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.
Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk
Om ansættelsen
Ansættelse sker efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg.
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til chef Jesper Høj på tlf. 35 29 18 87. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Diana O. Birch på 91 33 71 39.
Interesseret?
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” i annoncen og følger instruktionerne. Din ansøgning, CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest søndag den 1. februar 2026.
Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter fristen.
Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her: https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs-i-erhvervsstyrelsen
Om Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og er placeret på tre forskellige lokationer i landet – Langelinie i København, Slotsgade i Nykøbing Falster og Ferskvandscenteret i Silkeborg.
Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier, digitale løsninger og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.
Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.
I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Ansøg her
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
LJA-5597
Fuldtid, Kontrakt/Projekt
Analyse og information, IT, web og teknologi, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
01-02-2026
Tilbage til søgning


