Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Vi søger jurister til vores kontor Hav & Fiskeritilskud i Aalborg


Har du flair for udvikling og implementering af EU-lovgivning, og har du lyst til at bidrage til arbejdet med at sikre et bæredygtigt fiskeri i fremtiden? Så tilbyder vi et spændende job, hvor dine kompetencer i både forvaltning og jura kan komme i spil.

I kontoret for Hav- og Fiskeritilskud arbejder vi for et bæredygtigt fiskerierhverv og -akvakultur. Vi står over for at implementerer en ny politisk aftale og søger jurister med interesse for juridiske opgaver, herunder realisering af de politiske initiativer. Du får muligheden for at bringe hele din juridiske værktøjskasse i spil i en styrelse, der til daglig varetager kontrol, tilskud og regulering i det danske fiskerierhverv.

Hvis du har lyst til at arbejde med et bredt og spændende regelkompleks, hvor du kommer tæt på erhvervet, er det måske dig vi mangler. Vi går op i at skabe balance mellem arbejde og fritid og værner om et godt kollegafællesskab, hvor vi hjælper hinanden, og hvor vores professionelle forvaltning er i højsæde.

Dine arbejdsopgaver

Som jurist i Kontoret for Hav- og Fiskeritilskud vil du få mulighed for at præge dine opgaver indenfor en bred vifte af politiske og juridiske opgaver, herunder forvaltningsret, EU-ret, internationale reguleringer, strafferet, statsstøtte, deminimis og databeskyttelse.

En central del af dit arbejde vil være, at have styr på lovgivningen rundt om udmøntning af midler, herunder udarbejdelse af bekendtgørelser samt at sikre hjemmel for udmøntningen ved både nationale og EU-midler.

Desuden vil du skulle være med til at sikre regelefterlevelse samt sanktionspraksis, hvor du vil komme til at arbejde i krydsfeltet af stafferet og forvaltningsret. Du kommer til at arbejde i snitfladerne mellem erhvervet, videns institutioner, faglige organisationer kommuner og departementet mfl., hvor du vil få god mulighed for at udvikle- og bidrage med dine juridiske kompetencer. Du vil i denne forbindelse komme til at arbejde med:

  • Sagsbehandling af komplekse juridiske sager
  • Bidrage til ministerbetjening og aktindsigter
  • Deltage i arbejdet med at implementere den nye politiske aftale og lovgivningsmæssige analyser ved realisering og udmøntning af aftalen
  • Juridisk rådgivning og sparring internt og på tværs af styrelsen
  • I nogle af de juridiske sager vil du arbejde i tæt samarbejde med Kammeradvokaten   
  • Understøtte den daglige forvaltning af tilskudsordninger.

Om kontoret

Kontoret består af en kontorchef og to teamledere og er fordelt på tre teams: Team Tilskudsjura og Team Politik og Design, der begge flytter fra København til Aalborg, og Team Tilsagn & Udbetaling der sidder i Augustenborg.

Vi sætter faglighed og kollegaskab højt, hvor der er rum til nye ideer og at præge sine arbejdsopgaver. Særligt lægger vi vægt på at der skal være mulighed for gode karriereveje og går op i, hvad der fagligt udfordre den enkelte. Vi lægger vægt på, at du bliver en del af et stærkt jurafagligt miljø på tværs af styrelsen.

Om styrelsen

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri består af ca. 2.200 medarbejdere. Styrelsen bliver formelt oprettet den 1. januar 2026, og er en sammenlægning af de to styrelser: Fødevarestyrelsen og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Styrelsen har hovedsæde i Glostrup, og adskillelige enheder rundt om i landet.

Din profil

Vi søger både dig, der er erfaren inden for juridisk rådgivning i den offentlige forvaltning eller fra det private og dig, der er nyuddannet.

  • Du er cand.jur., cand. merc.jur eller lign.
  • Du har måske erfaring med fondsadministration og statsstøtte
  • Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt, og du kan formidle et komplekst område kortfattet og i et let forståeligt sprog
  • Du arbejder professionelt og kan bidrage positivt til en god trivsel
  • Du arbejder selvstændigt, grundigt og effektivt, hvor du sikrer fremdrift i sagerne – på tværs af din enhed og resten styrelsen.
  • Du tænker på tværs af styrelsen og har øje for at inddrage relevante parter i opgaveløsningen.

Du vil få udarbejdet et onboarding-forløb, så du kommer godt ind i opgaven.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse vil ske som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent afhængigt af kompetencer i henhold til gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Sofiendalsvej 90, 9200 Aalborg SV.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. marts 2026.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte specialkonsulent, Daniel Elbo Andersen, 72 18 59 23 eller kontorchef, Karin Berit Hjort Kindt-Larsen, 72 18 58 04.

Der vil blive indhentet straffeattest og referencer.

Du skal forvente en vis rejseaktivitet til København, særligt i opstartsperioden. Styrelsen afholder rejseudgifter.

Ansøgning

Søg jobbet online ved at trykke på ”søg stillingen” i jobopslaget. Din ansøgning med CV og eksamensbeviser skal være modtaget senest mandag den 12. januar 2026. Samtaler forventes afholdt ultimo i uge 3 og 4 i januar 2026.
 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

 

Vi opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarrakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse, at søge. 

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vores hovedopgave er at sikre et ”sikkert, sundt og bæredygtigt – fra jord til bord” fødevarekæde. Vi er ca. 2.200 medarbejdere med meget forskellige faglige baggrunde, der enten arbejder i den centrale del, der består af en afdeling i Glostrup og adskillige enheder rundt i landet.



🕑  |  Aalborg SV  |  12-01-2026


Ansøg her

Virksomhed
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Arbejdssted
Sofiendalsvej 90
9200 Aalborg SV
Kviknummer
LJA-5595
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
12-01-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Arbejdssted
Sofiendalsvej 90
9200 Aalborg SV
Kviknummer
LJA-5595
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
12-01-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken