Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Erfaren og engageret HR-partner søges til Danmarks Lærerforening


Erfaren og engageret HR-partner søges til Danmarks Lærerforening

Brænder du for at gøre Danmarks Lærerforening til den mest attraktive arbejdsplads i fagbevægelsen? Kan du kombinere skarp juridisk rådgivning med strategisk sparring og udvikling af chefgruppen og sekretariatet? Så er det dig, vi leder efter.

Vi søger en erfaren HR-partner til Ledelsessekretariatet, som kan navigere sikkert i arbejdet med overenskomstfortolkning og personalejura, organisationsudvikling og understøttelse af den administrative ledelse.

Om stillingen
Som vores nye HR-partner bliver du en del af afdelingens HR og løn-team, hvor vi er seks medarbejdere, som favner en bred vifte af opgaver inden for HR. Teamet varetager opgaver ift. løn og personaleordninger, rekruttering, personalesager, kompetenceudvikling, ledelsesudvikling og -rådgivning samt samarbejde med personaleklubberne og SU.

Som HR-partner for ledelsen og medarbejderne vil du sammen med den anden HR-partner spille en aktiv rolle i at styrke vores interne HR-praksis og sekretariatets trivsel og arbejdspladskultur og indgå i afdelingens generelle understøttelse af den administrative ledelse

Dine primære ansvarsområder omfatter:

  • Personalejura, overenskomster og lovgivning
    Rådgive om og håndtere alle aspekter af ansættelsesforhold fra ansættelse til fratrædelse, sikre korrekt juridisk praksis og fortolke og forhandle interne overenskomster.
  • Rekruttering
    Administration og planlægning af rekrutteringsprocesser, herunder kontakt til kandidater og udarbejdelse af ansættelseskontrakter.  
  • Sekretariatsudvikling
    Som sparringspartner for afdelingschefen og sekretariatets øvrige ledelse, skal du facilitere processer, der styrker vores kultur og interne samarbejdsformer og udvikler sekretariatet.
  • Ledelsesstøtte
    Du skal også understøtte den administrative ledelse i en helhedsorienteret ledelse af sekretariatet, herunder gennem en systematisk tilgang til processer og ledelsesinformation, fx om sygefravær, kompetenceudvikling og tværgående projekter i sekretariatet.
  • Samarbejdsudvalg (SU og personaleklubber)
    Du deltager i og understøtter arbejdet i vores samarbejdsudvalg og med personaleklubberne.

Om dig
Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer og personlige egenskaber:

  • Erfaring fra lignende funktion
    Du har flere års erfaring fra en lignende HR-funktion, gerne inden for en politisk styret organisation, kommune eller fagbevægelsen, hvor du har arbejdet med både personalejura og udvikling af ledere og medarbejdere.
  • Stærke personalejuridiske kompetencer
    Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring med personalejura.
  • Gode samarbejdsevner og holdspiller
    Du værdsætter samarbejde, er lyttende og trives med at dele viden og sparring med kollegaer internt og på tværs af organisationen. Du tænker helhedsorienteret og er med til at finde løsninger, også når det er svært.
  • Systematisk og sans for detaljen
    Du er god til at skabe struktur, have overblik og holde mange bolde i luften.Du løser dine opgaver med høj faglig kvalitet og kan formidle personalejura og HR-problemstillinger klart og tydeligt til forskellige målgrupper.

Om Ledelsessekretariatet
Som HR-partner i Ledelsessekretariatet får du 12 dygtige kollegaer og en chef, som i kraft af afdelingens centrale placering i sekretariatet har et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger og med den øverste politiske ledelse af foreningen.

Afdelingen har ansvar for:

  • Sekretariatsbetjening af vores administrative og politiske ledelse
  • Kongresafvikling
  • HR, løn- og personaleadministration
  • Udvikling af chefgruppen og sekretariatet
  • At koordinere og styre tværgående indsatser i sekretariatet og understøtte arbejdet med Danmarks Lærerforenings strategiske målsætninger for 2024-2027 og et forandringsprojekt om at skabe fremtidens DLF.

Vi tilbyder
En spændende og udfordrende stilling i hjertet af en dynamisk fagforening. Vi tilbyder gode arbejdsforhold, engagerede kollegaer og mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du får en unik mulighed for at præge en organisation, hvis kerneformål er at gøre en forskel for vores medlemmer.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat 1. marts 2026 eller efter aftale.

Ansættelsen er omfattet af overenskomst mellem Danmarks Lærerforening og konsulentklubben i sekretariatet. Lønindplacering sker jf. overenskomsten efter det kommunale lønsystem ud fra kvalifikationer og erfaring. I ansættelsen indgår en arbejdsgiverbetalt PFA Pensionsordning på 17,3 procent. Arbejdstiden er tilrettelagt ud fra 37 timer ugentligt. Vi har 6 ugers ferie og mulighed for optjening af 12 ekstra fridage om året.

Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte afdelingschef Camilla Vendelboe Hagensen på mail CAH@dlf.org eller telefon 2810 3653 eller HR-partner Lea Rothenborg på mail lea@dlf.org eller telefon 2332 8974.

Vi skal have din ansøgning og dit CV senest onsdag den 7. januar 2026 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde første runde samtaler mandag d. 19. januar 2026 om formiddagen og anden runde samtaler mandag d. 26. januar 2026 om formiddagen. Der vil indgå en opgave i forbindelse med anden runde samtaler.  

Fremtiden starter i skolen. Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Danmarks Lærerforening er en partipolitisk uafhængig organisation med godt 80.000 medlemmer, hvoraf hovedparten er lærere i folkeskolen. Danmarks Lærerforening varetager medlemmernes tjenstlige og økonomiske interesser og arbejder for pædagogisk udvikling af folkeskolen.



🕑  |  København K  |  07-01-2026


Ansøg her

Virksomhed
Danmarks Lærerforening
Arbejdssted
Vandkunsten 12
1467 København K
Kviknummer
LJA-5507
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
07-01-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Danmarks Lærerforening
Arbejdssted
Vandkunsten 12
1467 København K
Kviknummer
LJA-5507
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
07-01-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken