Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Medlemskonsulent med digitalt drive og stærk procesforståelse


Brænder du for at skabe en stærk og professionel medlemsservice – og ved du, hvor afgørende gode data, gennemtænkte processer og tæt medlemskontakt er for oplevet værdi og tilfredshed?

Har du samtidig flair for digitale løsninger, optimering af arbejdsgange og et godt analytisk blik?

Så er du måske vores nye kollega i Dansk Psykolog Forening.

Vi søger en erfaren og analytisk medlemskonsulent, der sammen med dygtige kolleger kan løfte og videreudvikle vores medlemsservice, både gennem digital udvikling, høj datakvalitet, solide processer og et stærkt samarbejde med kolleger på tværs. Du bliver samtidig en vigtig aktør i arbejdet med at forhandle og administrere attraktive medlemsfordele.

Dit arbejde – med ansvar og indflydelse

Som medlemskonsulent får du en central rolle i at sikre, at medlemmerne oplever en smidig, professionel og nærværende service gennem hele medlemsrejsen. Du kommer tæt på kerneopgaverne og får ansvar for både analyse, koordinering, optimering og drift.

Dine primære opgaver inkluderer:

  • Udvikling af medlemsservicen: Du er med til at sætte standarden for, hvordan vi skaber en sammenhængende og positiv medlemsoplevelse i alle kontaktpunkter.
  • Sikre stabile og datadrevne medlemsprocesser: Du får ansvar for at udvikle og drive centrale, digitale og administrative processer – fra kontingentflow og medlemsdata til CRMudvikling og løbende procesoptimering.
  • Medlemsfordele: Du arbejder med udvikling, forhandling og administration af relevante og værdiskabende medlemsfordelsaftaler og eventuelle events i den forbindelse.
  • Sparring og support i teamet: Du er faglig sparringspartner på henvendelser og fastholdelse og bidrager aktivt til at sikre kvalitet, dækning og struktur i opgaveløsningen, ligesom du deltager i daglige opgaver med medlemshenvendelser efter behov.

 

Opgaverne spænder bredt, og du bliver en nøglespiller i at skabe sammenhæng, fremdrift og kvalitet, både i teamet og i samarbejdet med resten af sekretariatet. Samtidigt står du til rådighed med en hjælpende hånd, hvis der er brug for back up i afdelingen, fx i digitale processer eller i opgaver af generalistkarakter.

Din profil

Vi søger en kollega, der:

  • Har en relevant akademisk uddannelse, fx cand.merc., cand.soc., cand.scient.adm. eller andet.
  • Er analytisk, struktureret og detaljeorienteret – uden at miste blikket for helheden.
  • Trives med hands-on arbejde i systemer og ser muligheder i automatisering og brug af AI.
  • Har stærke kompetencer inden for digitale processer, datahåndtering, medlemsrejser og CRM-arbejde (vi bruger EG/Membercare). Ligesom du har flair for tal.
  • Har erfaring med administrative arbejdsgange – gerne fra en medlemsorganisation (ikke et krav).
  • Brænder for at skabe god medlemsservice og stærke medlemsfordele - og for at udvikle området sammen med andre.
  • Kommunikerer klart og tydeligt – både mundtligt og skriftligt.

 

Velkommen til afdelingen for ledelse, medlemmer og økonomi

Du bliver en del af en ny afdeling, der arbejder med bestyrelses- og ledelsesbetjening, medlemsservice/medlemsfordele, hvervning/loyalitet og økonomi. Dit nære team, Team Medlemmer, har fokus på hele medlemsrejsen, driftssikkerhed og den gode kontaktoplevelse.

Her får du to administrative kolleger, en digital konsulent og to studentermedarbejdere som dine nærmeste samarbejdspartnere. Opgaverne spænder over daglige medlemskontakter og datahåndtering til analyser, medlemsfordele og digital udvikling.

 

Vi tilbyder

  • En nøglefunktion i en ambitiøs, fagligt stærk og politisk organisation på Østerbro i København.
  • Et engageret og professionelt arbejdsfællesskab med høj faglighed og godt kollegaskab.
  • Mulighed for at sætte markante aftryk på medlemsservice, medlemstilfredshed, digitale løsninger og datakvalitet.
  • 37 timers arbejdsuge og ansættelse efter husaftalen mellem Dansk Psykolog Forening og AC-klubben.
  • Et arbejde med mening og en bred kontaktflade i hele organisationen.

 

Ansøgning

Send din ansøgning mærket ”Medlemskonsulent” samt CV og relevante bilag til job@dp.dk senest 8. januar 2026.

Vi forventer to samtalerunder, hvor anden runde inkluderer en test.

Første samtalerunde afholdes 14. - 15. januar 2026.

 

Tiltrædelse hurtigst muligt og gerne senest 1. marts 2026.

Arbejdssted: Stockholmsgade, Østerbro, København.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Vibeke Grønvall Kristensen på 22 26 91 60 eller vgk@dp.dk.

 

Om Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening arbejder for medlemmerne og for samfundet. Vi er på én gang fagforening og forening for psykologernes profession. Vi har godt 13.000 engagerede medlemmer og et sekretariat med 60 medarbejdere i skønne rammer på Østerbro. Vores vision er at sikre psykologernes vilkår og kompetencer samt at arbejde for menneskers psykiske trivsel og velfærd. Se mere på vores hjemmeside www.dp.dk.



🕑  |  København Ø  |  08-01-2026


Ansøg på e-mail

Virksomhed
Dansk Psykolog Forening
Arbejdssted
Stockholmsgade 27
2100 København Ø
Kviknummer
LJA-5487
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
08-01-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Dansk Psykolog Forening
Arbejdssted
Stockholmsgade 27
2100 København Ø
Kviknummer
LJA-5487
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
08-01-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken