Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Økonomidirektør


Sted: København / Danmark

Ansøg senest: 2026-01-04 (26 dage tilbage)

Publiceringsdato: 2025-12-05

Referencenr.: DK-10886

 

Wonderful Copenhagen er en erhvervsdrivende fond, der arbejder strategisk med at udvikle og markedsføre hovedstadsområdet for at tiltrække besøgende, events og kongresser. Det handler om at skabe vækst og værdi bæredygtigt. Du får ledelsesansvaret for SHARE, der inkluderer økonomi, IT, HR, kantine, facility service og fysiske rammer.

Vi tilbyder en stilling som økonomidirektør i Wonderful Copenhagen (WOCO), hvor du bliver en del af organisationens direktørgruppe. WOCOs primære mål er at sikre, at turismen skaber bred værdi og er en positiv kraft for lokalsamfundet ved blandt andet at sprede turismen geografisk og hen over året for at undgå overbelastning og sikre lokal forankring. Vi samler mere end 400 offentlige og private aktører for at koordinere turisme-indsatsen.

Vi tilbyder en rolle, hvor du både får tag i de strategiske dagsordner, ledelsen af SHAREs 15 medarbejdere og de mere operationelle opgaver, såsom bestyrelsesbriefinger om de økonomiske forhold. WOCO er en ret kompleks organisation med ca. 100 ansatte. Det skyldes, at vi primært virker igennem mange projekter, fondsansøgninger og -bevillinger, samarbejdsrelationer både nationalt og internationalt samt privat og offentligt. Det betyder mange værdi- og økonomistrømme. Dem får du ansvaret for.

Organisatorisk sammenhængskraft og fokus på de vigtige detaljer

"I WOCO fastholder vi en uformel tone med en høj grad af tillid og frihed under ansvar  Vores medarbejdere er typisk højt specialiserede og med deres selvstændige opgaveportefølje, hvorfor tværgående samarbejde og ledelse i øjenhøjde er afgørende. Hos os får du også muligheden for selv at være med i detaljerne på de vigtige dagsordner, så det må gerne være en selvstændig motivationsfaktor for dig”, siger Søren Tegen Pedersen, CEO i WOCO.

Du bliver en del af en direktørgruppe bestående af CEO og direktører for hhv. ’Congresses, Events & Sustainability’, ’Mobility, Culture & Destinations’ og ‘Marketing, Communication & Behaviour’. Du har selv funktionsledere i reference for hhv. ’It & Intern service’, ’HR’ og ’Økonomi’.

Om dig

Som leder har du solid erfaring med økonomistyring, finansiering og controlling i et komplekst setup. Du har styr på projektøkonomi og fundraisingprocesser fra både EU, offentlige organisationer og private virksomheder. Du har også tung erfaring med afrapportering til bestyrelser eller lignende fora. Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau – gerne inden for økonomi.

Som person besidder du en naturlig autoritet og udøver tillidsbaseret ledelse i øjenhøjde. Du er strategisk tænkende, visionær, med respekt for en solid drift og med en skarp forretnings- og resultatorientering. Du er stærkt samarbejdsorienteret og giver god plads til de andre rundt om bordet. Du er analytisk stærk og også en dygtig kommunikator, der skaber tillidsfulde relationer. Sidst, men ikke mindst, har du gode sociale kompetencer.

Det med småt

Du kan læse mere om stillingen i det uddybende notat, ligesom du er velkommen til at kontakte Jakob Westh, partner i Mercuri Urval, på tlf. 6089 6436 for en fortrolig dialog. Ansøgningsfristen er den 4. januar 2026 kl. 23.59. Kompensation vil blive forhandlet med udgangspunkt i en fast løn og en firmabetalt pension. 

 

Om Virksomheden



🕑  |  København K  |  04-01-2026


Ansøg her

Virksomhed
Wonderful Copenhagen (WOCO)
Arbejdssted
Nørregade 7b
1165 København K
Kviknummer
LJA-5418
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
04-01-2026



Tilbage til søgning
Virksomhed
Wonderful Copenhagen (WOCO)
Arbejdssted
Nørregade 7b
1165 København K
Kviknummer
LJA-5418
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
04-01-2026
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken