
Juridisk konsulent til Fundraising & Medlemmer
Har du lyst til at gøre en forskel for mange menneskers liv og hverdag? Brænder du for GDPR, compliance og governance? Og motiveres du af at omsætte jura til praksis, processer og drift tæt på forretningen?
Så er jobbet som juridisk konsulent i Fundraising & Medlemmer hos Kræftens Bekæmpelse måske noget for dig. I afdelingen Fundraising & Medlemmer har vi ansvaret for at fundraise størstedelen af de midler, der finansierer Kræftens Bekæmpelses arbejde inden for forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Om stillingen
Som juridisk konsulent får du en central rolle i at sikre en driftssikker og solid forankring af GDPR og juridisk sagsbehandling. Du bliver ansvarlig for at omsætte juridiske krav og regulering til konkrete arbejdsgange, dokumentation, processer og implementering tæt på driften.
Dine ansvarsområder
GDPR og databeskyttelse
- Koordinere og understøtte GDPR-arbejdet i fundraisingafdelingen i tæt samarbejde med den juridiske afdeling i Kræftens Bekæmpelse
- Vedligeholde dokumentation, risikovurderinger, databehandleraftaler mm.
- Opfølgning på audits og tilsyn
- Facilitere GDPR-awareness, inkl. afvikling af ’slettedage’ i afdelingen
Governance og sagsbehandling
- Etablere fælles arbejdsgange, templates og styrke intern dokumentation i afdelingen
- Håndtere fundraisingafdelingens sager inden for GDPR, markedsføringsloven samt indsamlingsloven
- Koordinere og kvalitetssikre henvendelser om data, samtykker og markedsføring
- Understøtte afdelingen i korrekt praksis og anvendelse af retningslinjer
Din profil
Vi forestiller os, at du har:
- En juridisk uddannelse (cand.jur., cand.merc.jur. eller tilsvarende)
- Et par års erhvervserfaring, gerne fra en kommerciel kontekst
- Erfaring med GDPR og gerne kendskab til markedsføringsret
- Evnen til at oversætte jura til konkrete løsninger i praksis
- Stærke samarbejdsevner
Om os
Du bliver en del af et team på 25 engagerede kollegaer med en faglighed som spænder bredt over digitale og kommunikative kompetencer. Det er et meget velfungerende team med kollegaer, som prioriterer humor og interesse for hinanden højt, selvom det sommetider går stærkt.
Vi tilbyder
Du kan glæde dig til en velfungerende arbejdsplads med både høj faglighed og høj trivsel. Du får et spændende job med stort ansvar og gode udviklingsmuligheder - og så bidrager du meget direkte til resultater til gavn for en vigtig sag, som desværre berør de fleste danskere.
Du har en 37 timers arbejdsuge, inkl. frokost, på vores kontor på dejlige Østerbro i København. Vi har en sjov motionsklub, en inspirerende kunstforening – og nå ja, en virkelig god frokost! Løn og pension efter overenskomst samt fritvalgsordning. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, samt mulighed for hjemmearbejde, men prioriterer også det faglige og sociale fællesskab på kontoret.
Mere information?
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for web og compliance Kim Haakansson på kimh@cancer.dk eller tlf. 28990112.
Ansøgning og proces
Ansøgningsfristen er d. 16. januar kl. 12, og vi modtager kun ansøgninger via linket. Der vil være en mindre, praktisk opgave i forbindelse med ansættelsesforløbet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøg her
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
LJA-5412
Fuldtid
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
16-01-2026
Tilbage til søgning



