
Karrierekonsulent med forståelse for medlemmernes karriere og arbejdsliv (barselsvikariat)
Vil du arbejde med medlemmernes udvikling i karrieren, jobskifte og trivsel? Du får hver dag mulighed for at gøre en forskel for medlemmer, som du møder i webinarer, på arrangementer og i karrieresamtaler
Vi er en velfungerende og engageret afdeling, hvor du både skal være selvkørende og mestre samarbejde. Vi har meget kontakt til medlemmerne, og opgaverne er især karrierewebinarer samt individuelle karrieresamtaler. Der er mulighed for at være med til at udvikle og gennemføre proaktive medlemsaktiviteter om udvikling i karrieren, jobskifte og trivsel. Jobindholdet vil blive tilpasset ud fra dine kompetencer.
Du skal sammen med os lykkes med at
- holde karrierewebinarer og -workshops for medlemmer i job om fx udvikling i karrieren, jobskifte, AI i arbejdslivet samt trivsel i et fleksibelt arbejdsliv
- gennemføre webinarer og workshops om job, karriere og trivsel skræddersyet til studerende
- bidrage til vores indsats med proaktive medlemsaktiviteter
- rådgive og sparre med det enkelte medlem om jobskifte, trivsel, udvikling i job og karriere, første lederjob mv.
- rådgive via Zoom og telefon samt holde webinarer og workshops via Zoom eller analogt
- forbedre og udvikle redskaber og ydelser, der matcher medlemmernes forskellige behov – både analoge og digitale redskaber/tilbud, herunder AI.
Vi klapper i hænderne, hvis du kan krydse nogle af de her af
- er en engageret og kompetent formidler og facilitator, der kan involvere medlemmer
- har kendskab til djøfernes job- og karrieremuligheder i den private sektor
- har gennemslagskraft, er proaktiv og kan bygge tillidsfulde relationer
- har god organisationsforståelse og har kendskab til karriereretninger
- interesserer dig for AI og ser det som en del af fremtiden til glæde og gavn for vores medlemmer.
- arbejder service-, resultat- og forretningsorienteret
- har fokus på medlemmets behov
- er akademiker og gerne med erfaring inden for karriereområdet eller HR fra private virksomheder
- har et højt drive, er selvkørende og god til at komme i mål med dine opgaver
- erfaring med at facilitere webinarer i Zoom eller tilsvarende platform
- er dygtig til engelsk - især mundtligt.
Bliv en del af et Djøf i rivende udvikling
Måske har du hørt om Djøf som en arbejdsplads, der har fokus på faglighed, en høj grad af tryghed og medarbejdere, der brænder for deres arbejde?
Men vidste du også, at Djøf er en organisation med stor rummelighed og højt til loftet? Hvor vi har tillid til hinanden og er optagede af, at vi trives og har en god balance mellem arbejde og fritid. Og hvor det driver os, at vores medlemmer kommer til at stå så stærkt, at de altid kan takle de udfordringer og gribe de muligheder, der viser sig på deres vej.
Som karrierekonsulent i Djøfs Karriere og Erhverv kan vi tilbyde dig
- et spændende job, hvor du er med til at præge Djøfs udvikling og få strategien til at leve
- et fagligt inspirerende miljø med rig mulighed for at opbygge gode samarbejdsrelationer i og uden for afdelingen
- en unik mulighed for at indgå i et team med 20 ambitiøse og fagligt dygtige holdspillere med forskellige kompetencer og erfaringer
- et fagligt udfordrende miljø, hvor du udvikler dig professionelt, fagligt og personligt
- et stærkt og professionelt fællesskab i Djøf med en bred palette af produkter, engagerede og kompetente medarbejdere og rige netværksmuligheder
- mulighed for at opbygge relationer til nogle af vores 110.000 karrieremindede, udviklings- og resultatorienterede medlemmer.
Som ansat i Djøf kan du glæde dig til
- attraktive løn- og ansættelsesvilkår
- fed lokation med to minutters gang til Nørreport Station og Kongens Have
- god balance mellem arbejde og fritid samt et godt arbejdsmiljø, hvor vi vil hinanden
- en populær personaleforening og jævnlige sociale og faglige arrangementer
- mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet
- op til 6 ekstra fridage om året og fri på andre udvalgte dage i året
- betalt frokostpause og lækker, vegetarvenlig frokostordning
- andre attraktive vilkår – fx sundhedsforsikring, forlænget periode med fuld løn under barsels-/forældreorlov, fleksibel pensionsordning, frihed til børns sygedage, omsorgsdage mm.
- at være en del af en stærk organisation i udvikling og vækst
- at bidrage til, at Djøf skaber værdi for det enkelte medlem og til udviklingen af vores fælles samfund.
Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads.
Det med småt
Stillingen er et barselsvikariat fuld tid på 37 timer inkl. frokostpause med start 1. februar 2026. Din arbejdsplads vil være i Djøf i Gothersgade 133, 1123 København. Løn og pension efter kvalifikationer med udgangspunkt i relevante aftaler.
Lyder det som et match?
Så send din ansøgning og dit cv via ansøgningslinket her på siden.
Er du endnu ikke helt sikker, kan du kontakte karrierechef Gert Nielsen på telefon 23 31 90 93.
Du kan være med, hvis vi har din ansøgning senest torsdag den 4. december 2025. Vi forventer at holde første samtaler den 8-9. december, testsamtaler den 12. og/eller 15. december og anden samtaler d. 16. december 2025.
I Djøf arbejder vi løbende på at minimere bias i vores rekrutteringsproces. Vi lægger vægt på dine faglige og personlige kompetencer frem for fx køn, alder eller etnicitet – og opfordrer dig til at søge, hvis du vurderer, at du matcher de ønskede kompetencer og den beskrevne profil
Djøf er akademikernes og ledernes fagforening. Vi er et fagligt fællesskab for over 100.000 medlemmer i det private og offentlige - og studerende ved de merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser. Vi driver faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring - og debat om de svære dagsordener og fremtidens arbejdsmarked. Vi bygger netværk og relationer mellem fagligt ligesindede. Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og vi bakker dig op - også juridisk, hvis du får behov for det.
Når du lykkes - lykkes vi.
I Djøf ønsker vi at afspejle samfundets mangfoldighed. Derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen uanset din alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
Ansøg her
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K
LJA-5260
Fuldtid, Vikar/barsel
Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Strategi og udvikling
04-12-2025
Tilbage til søgning



