Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Afdelingschef til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement


Vi søger en afdelingschef, som vil få en central rolle i ministeriet og have opgaver inden for et ressortområde, der har betydning for hele samfundet, da vores arbejde påvirker mennesker og dyrs liv, sundhed og velfærd.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har det overordnede ressortansvar for sager vedrørende landbrug, fødevarer, dyrevelfærd og fiskeri. Vi udvikler og understøtter rammerne for fødevareerhvervenes udvikling og vækst til samfundet ved at levere et solidt grundlag til de politiske beslutninger og ved at sikre størst mulig dansk indflydelse i det internationale samarbejde.

Ud over departementet består ministeriet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.  Det samlede ministerområde beskæftiger omkring 2.000 årsværk.

Ledelse i et spændingsfelt med stor betydning for det danske samfund
Der er tale om en nyoprettet stilling med ansvar for fire kontorer fordelt på Center for Jura, Beredskab og HR og Center for Minister- og Ledelsesbetjening, Presse og Kommunikation. Centrene skal bl.a. drive en øget professionalisering af ministeriets betjening af ministeren og Folketinget, arbejdet med ministeriets talentprogram, en øget standardisering af arbejdet med bekendtgørelser på ministerområdet samt en række projekter relateret til styrket sikkerhed og beredskab. 

Som afdelingschef i Fødevareministeriets departementet bliver du en del af en travl og spændende hverdag på et ressortområde, hvor vi skaber resultater i kraft af et stærkt tværgående samarbejde og motiveres af at løse komplekse opgaver med blik for interessenterne, samfundets behov og samfundsøkonomien.

Du vil referere til departementschefen, og du vil blive en del af departementets direktion, som har det overordnede ansvar for ledelse af koncernen.

I den daglige opgaveløsning vil du i tæt samarbejde med den øvrige ledelse i departementet og i ministeriets styrelse skulle sikre et stærkt fokus på sikker forvaltning og en høj grad af troværdighed, saglighed og faglighed. Du vil desuden få en væsentlig funktion i forhold til at opbygge og fastholde stærke relationer til andre ministerier, myndigheder og interessenter.

Hvem søger vi?
Vi forventer, at du har en relevant videregående akademisk uddannelse, f.eks. cand.jur., cand.scient.pol., cand.polit., cand.oecon. eller cand.scient.adm. Vi ser gerne, at du besidder solide juridiske kompetencer, men det er ikke et krav.

Derudover besidder du følgende:

  • Stærk lederprofil og erfaring fra centraladministrationen
    Du er visionær, anerkendende og motiverende i din ledelsesstil. Det er en fordel, hvis du har erfaring med ledelse af ledere og forandringsledelse.  
     
  • Indgående kendskab til politiske beslutningsprocesser og politisk betjening
    Du har solid erfaring med betjening af det politiske niveau og et skarpt blik for at skære sagerne til både indholds- og formidlingsmæssigt.
     
  • Evnen til at bevare overblikket og prioritere håndtering af komplekse faglige og politiske problemstillinger
    Du er resultatorienteret, strategisk tænkende, og du formår at træffe velovervejede beslutninger i fagligt tunge sager i en hektisk hverdag.
     
  • Stærke forvaltningsmæssige værdier og kompetencer
    De klassiske embedsmandsdyder (Kodeks VII) skal være en del af dit DNA.

Herudover vil det være en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til ministeriets faglige områder og ressort.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker på åremålsvilkår og i henhold til Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten med en grundløn efter gruppe 3 (LR39). Hvis du er tjenestemand i forvejen, kan ansættelse som tjenestemand efter en konkret og individuel vurdering finde sted i lønramme 39. Ud over grundlønnen kommer individuelt tillæg, åremålstillæg og pensionsordning.

Ansættelsesområdet for kontraktansatte chefer er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner. Sker ansættelse som tjenestemand er ansættelsesområdet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Tjenestestedet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement, Holbergsgade 6, 1057 København K.

Den ledige stilling er forbundet med et krav om, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.

Kontakt os gerne
Yderligere oplysninger om stillingens indhold kan fås ved henvendelse til departementschef Henrik Kjærgaard på telefon 41 72 91 88. Ved spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte konstituerede kontorchef for HR og organisation Boel Vestergaard Bendtsen på telefon 23 26 78 96.

Du kan læse mere om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på  www.fvm.dk

Vi vil gerne se din ansøgning
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamensbevis) senest den 5. december 2025 kl. 12.00.

Samtaler afholdes løbende.

Der kan blive anvendt test i forbindelse med ansættelsen. Er du tjenestemand stiles ansøgningen til Dronningen.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge



🕑 Fuldtid  |  København K.  |  05-12-2025 12:00


Ansøg her

Virksomhed
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Arbejdssted
Holbergsgade 6
1057 København K.
Kviknummer
LJA-5254
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
05-12-2025 12:00



Tilbage til søgning
Virksomhed
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Arbejdssted
Holbergsgade 6
1057 København K.
Kviknummer
LJA-5254
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
05-12-2025 12:00
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken