Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Web-student med flair for kommunikation og teknik


Har du flair for kommunikation og gode brugerrejser? Er du teknisk anlagt? Kan du samarbejde med folk med mange fagligheder? Og har du skrivefærdighederne i orden? Så er det dig vi leder efter. IDA er på jagt efter en effektiv studerende til at hjælpe med at vedligeholde indholdet på vores websites ida.dk, Mit IDA og idaforsikring.dk.

Ida.dk har over 4.000 sider på dansk og engelsk fordelt på flere platforme, og indholdet spænder over alt fra artikler, værktøjer, arrangementer og konferencer, podcasts og videoer. Det kræver en del vedligehold at opdatere forældet information, døde links og knækkede billeder – og det er din primære arbejdsopgave.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:

  • Hjælpe med at opbygge og vedligeholde indholdssider i Umbraco i samarbejde med IDAs webmanager og medarbejdere fra hele IDA
  • Opdatere indhold på IDAs forskellige websites, så indholdet er up-to-date
  • Rette fejl på forskellige sider, hvad end det er døde links eller knækkede billeder
  • Omskrive tekster med fagligt eller juridisk tungt indhold til letforståeligt indhold
  • Moderere kommentarspor og besvarelse af beskeder på Meta og LinkedIn (fælles opgave der deles blandt alle studenterne)
  • Diverse ad hoc-opgaver

Du bliver en del af en Presse, Markedsføring og kommunikation med 33 fuldtidsansatte og 7 studentermedhjælpere, og vi arbejder med en bred vifte af opgaver inden for web, sociale medier, branding, presse, videoproduktion, grafisk design, journalistik og tekstforfatning.

Vi arbejder sammen på kryds og tværs af fagligheder, men du vil naturligvis blive særligt tilknyttet webteamet, der består af en webmanager og en anden studentermedhjælper. 

Vi forestiller os, at du:

  • Er detaljeorienteret og har flair for teknik og problemløsning.
  • Har kendskab til eller interesse for webkommunikation, læsevaner på web, UX og SEO.
  • Skriver grammatisk korrekt og fejlfrit dansk. Da en del af vores indhold er på engelsk, vil det være et yderligere plus, hvis du har tilsvarende kompetencer på engelsk.
  • Har gode samarbejdsevner og kan arbejde med folk med andre fagligheder.

Hvis du har kendskab til Umbraco, Google Analytics, Screaming Frog, Monsido/Aquia Web Governance eller lignende værktøjer er det et plus, men det er ikke et krav. Vi sørger for grundig oplæring i alle de værktøjer der skal bruges.

Vi tilbyder

  • Et studierelevant job der tilbyder praktisk erfaring med kommunikation på web
  • Grundig oplæring i diverse programmer, instruktion til overordnet strategi, arbejdsgange og retningslinjer
  • Et fleksibelt studiejob med en gennemsnitlig arbejdsuge på 15 timer
  • En konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer
  • Fremragende frokostordning.

Vi prioriterer, at der er en god balance mellem dit studie- og arbejdsliv og tager naturligvis hensyn til dine eksamensperioder og lignende. Tiltrædelse er hurtigst muligt.

Hvem er IDA?

IDA er en fagforening for ingeniører, it- og naturvidenskabeligt uddannede. Vi er Danmarks største fagforening for akademikere med mere end 175.000 medlemmer. Vi har mere end 1.000 frivillige medlemmer, der bidrager og arrangerer events, konferencer og faglige netværk.

IDA er blevet kåret til Danmarks bedste fagforening for femte år i træk, og det forpligter. Vi arbejder derfor dagligt for at levere gode oplevelser til alle vores medlemmer, hvad end det er rådgivning, digitale brugerrejser eller kampagner.

IDA har en unik faglighed og indsigt, der kombinerer viden om teknologi og mennesker. Som fagforening vil IDA fremme gode rammer for medlemmernes liv. Som fagligt fællesskab vil IDA inspirere og udvikle medlemmerne og som interesseorganisation vil IDA være med til at skabe en bedre fremtid.

Ansøgning

Send dit CV og din ansøgning – gerne snarest muligt og senest den 26. oktober 2025. Vi indkalder løbende til samtaler, og planlægger at holde samtaler onsdag d. 29. oktober.

Bemærk, at du kun kan søge jobbet via vores rekrutteringssystem. Vi behandler desværre ikke ansøgninger sendt pr. e-mail eller lignende.

Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en mere fair proces.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte webmanager Andrea Boesgaard på adr@ida.dk

I IDA er vi en skøn blanding af familiefolk og studenter, unge og dem, der kan huske, da mobiltelefonen og internettet blev opfundet – derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Ingeniørforeningen, IDA Presse, Marketing & Kommunikation

Hver dag arbejder IDAs cirka 500 ansatte for at støtte vores medlemmer gennem arbejdslivets mange valg og muligheder. Det gør vi sammen med IDA Forsikring, IDA Conference, Teknologiens Mediehus og Mannaz, der også er en del af koncernen. IDA er ikke bare Danmarks største fagforening for teknisk-, it- og naturvidenskabeligt uddannede, vi er også kåret til Danmarks bedste fagforening de seneste tre år i træk.



🕑  |  København V  |  26-10-2025


Ansøg her

Virksomhed
IDA, Kbh
Arbejdssted
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Kviknummer
LJA-4737
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
IT, web og teknologi, Jura, HR og personale, Kontor og administration
Ansøgningsfrist
26-10-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
IDA, Kbh
Arbejdssted
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Kviknummer
LJA-4737
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
IT, web og teknologi, Jura, HR og personale, Kontor og administration
Ansøgningsfrist
26-10-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken