Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Contract Manager til Center for Ejendomme


Vil du sætte retningen for en proaktiv kontraktstyring i Center for Ejendomme og gøre en stor forskel for vores drift og projekter? Så tøv ikke med at søge stillingen som Contract Manager hos os.  

Du bidrager til at hospitalernes fysiske rammer fungerer – hver dag
Vi søger en erfaren Contract Manager til enheden Drift og Byg i Center for Ejendomme. Det er os der hver dag sørger for, at hospitalernes bygninger fungerer, så sygeplejerskerne og lægerne kan tage sig af patienterne. Når vi hver dag tager på arbejde, gør vi en konkret forskel på om hospitalet fungerer eller ikke. Og det er her du kommer ind i billedet.

Som Contract Manager er din fornemmeste opgave at sikre overblik over vores aftaler og kontrakter, og sikre at vi bruger dem bedst muligt. Din arbejdsdag vil være præget af ansvar og indflydelse. Dine opgaver spænder fra implementering af aftaler, til opfølgning på om vi får leverancerne til rette kvalitet og pris. Og når alt ikke går helt som det skal, forventer vi at du kan tage os i hånden og hjælpe os med at få styr på aftalerne og samarbejdet igen.

Du balancerer mellem samarbejder og krav
Som en del af Drift og Byg får du en bred kontaktflade. Kontraktstyringen vil ske i tæt samspil med dine kollegaer i driften, vores centrale jura funktion i Center for Ejendomme og udbudskonsulenterne i Regionens koncernindkøb.

Vi vil være en professionel samarbejdspartner, og du skal kunne navigere mellem krav og ønsker i organisationen, mulighederne hos leverandørerne og de lovgivningsmæssige rammer i bl.a. udbudsloven. Samtidig skal du kunne oversætte og sikre, at nye udbud og rammeaftaler bliver implementeret og anvendt.

Dine primære ansvarsområder bliver at:

  • Skabe overblik over eksisterende rammeaftaler og kontrakter som dækker både tekniske områder, servicekontrakter og entreprise- og rådgiveraftaler
  • Sikre høj compliance
  • Overvåge at vi og leverandørerne overholder de aftalte betingelser og leverancer
  • Identificere og håndtere potentielle risici i aftaler og kontrakter
  • Facilitere opstart af nye leverandører
  • Hjælpe med at løse eventuelle konflikter mellem projekt- og driftsenheder og leverandører
  • Sikre klar og effektiv kommunikation mellem interessenterne

Vi søger dig…
Der har erfaring med Contract Management og leverandørsamarbejde. Da vi har brug for at du sætter retningen, skal du have minimum et par års erfaring med kontraktstyring. Du besidder sandsynligvis flere af nedenstående kompetencer og egenskaber:

  • Forretningsforståelse
  • Flair for økonomi og kontrakter og bygningsmæssige forhold
  • Brug af IT-systemer, f.eks. Dalux, SAP, Microsoft Office-pakken
  • Analytiske evner
  • Forandringsledelse
  • Kontraktimplementering
  • Konflikthåndtering

Du er desuden:

  • Systematisk, struktureret og kan skabe overblik
  • Selvstændig, nysgerrig, opsøgende og proaktiv
  • Kan samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • Kan kommunikere klart, tydeligt og præcist – både skriftligt og mundtligt

Vi er et professionelt og velfungerende team, hvor trivsel og sparring vægtes højt
Du bliver en del af Drifts- og Byggesupport, der varetager tværgående opgaver for ejendoms-drifts-enhederne på regionens hospitaler. Vi har ansvaret for den tværgående administrative support, strategiske projekter, Dalux og beredskabsopgaver.

Udover ejendomsdrift, har Center for Ejendomme også ansvar for de store hospitalsbyggerier som Mary Elizabeths Hospital ved Rigshospitalet, Nyt Hospital Bispebjerg og Nyt Hospital Nordsjælland, større renoveringsprojekter, leverance af udstyr til hospitalerne samt Klima og Miljø.

Vi er en ny enhed, der er etableret for at understøtte ejendomsdriften. Du vil derfor få rig lejlighed til at udvikle Contract Management som funktion. Du bliver en del af en engageret enhed, hvor trivsel, tværfagligt samarbejde og faglighed vægtes højt. Vi sparrer med hinanden, og der er plads til faglig udvikling. Vi kan tilbyde spændende og udfordrende arbejdsopgaver i et uhøjtideligt arbejdsklima, hvor vi har det godt med hinanden samtidig med, at vi leverer høj faglighed.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Chef for Drifts- og Byggesupport Helle Eiberg Thorup på telefon 2119 9457. Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i overensstemmelse med gældende overenskomster, med mulighed for at forhandle tillæg for kvalifikationer.

Der er tale om en fuldtidsstilling, og du får primært arbejdssted i CEJ-huset på Stationsalleen i Herlev.

Ansøgningsfrist mandag den 3. november 2025. Vi regner med at holde første runde samtaler i uge 46/47 og forventer at du kan starte hos os senest 5. januar 2026.

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

 

Det handler om liv

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. 

I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. 

Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. 

Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. 

Vil du være med til at gøre en forskel?

Fakta

  • Koncerncentrene består af syv centre
  • Vi arbejder med sundhed, IT, HR, økonomi, kommunikation, ejendomme og regional udvikling
  • Vi servicerer det politiske niveau og hjælper med at omdanne beslutninger til handlinger
  • Vi er ca. 3.100 medarbejdere
  • Vi arbejder ud fra værdierne tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer derfor alle til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.

Vi er i koncerncentrene en del af Solsikkeprogrammet og støtter op om medarbejdere, der er brugere af solsikken.



🕑  |  Herlev  |  03-11-2025


Ansøg her

Virksomhed
Region Hovedstaden, Center for Ejendomme
Arbejdssted
Stationsalleen 42, 2.
2730 Herlev
Kviknummer
LJA-4732
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Forskning og undervisning, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
03-11-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Region Hovedstaden, Center for Ejendomme
Arbejdssted
Stationsalleen 42, 2.
2730 Herlev
Kviknummer
LJA-4732
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Forskning og undervisning, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
03-11-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken