Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Erhvervsstyrelsen søger flere nye studenter til arbejdet med national sikkerhed og international handel


Erhvervspolitik er i stigende grad også et udtryk for sikkerhedspolitiske overvejelser. Erhvervsstyrelsens internationale område er ansvarlig for centrale dele af dette nye sikkerhedspolitiske område og søger flere studenter til arbejdet med sanktioner, eksportkontrol, investeringsscreening og handelspolitik.

Om stillingerne

Stillingerne er placeret i team eksportkontrol og sanktioner samt i team investeringsscreening og handelspolitik. Som studentermedhjælper hos os vil du blive en del af et af de to teams hverdag og bistå med forskelligartede opgaver, bl,a.:

  • Deltage i sagsforberedende arbejde, herunder bistå med delanalyser til trusselvurderinger og indstillinger i forhold til ansøgninger vedr. eksportkontrol og investeringsscreening.
  • Inddrage relevante myndigheder, herunder Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste
  • Bidrage til besvarelse af henvendelser fra virksomheder og andre interessenter.
  • Afdække danske økonomiske interesser i internationale handelspolitiske sager
  • Udarbejde statistik og bidrage med research og informationssøgning samt aktindsigter og journalisering.

 

Om arbejdet i team eksportkontrol og sanktioner

I Team eksportkontrol og sanktioner arbejder vi for at fremme danske virksomheders muligheder på globale markeder på en måde, så det ikke sker på bekostning af vigtige sikkerheds- og udenrigspolitiske hensyn.

Har du lyst til at arbejde for at sikre, at kritiske produkter og kritisk teknologi ikke falder i de forkerte hænder, og at sanktioner vedtaget af det internationale samfund overholdes? I så fald er du måske én af vores nye studenter, der skal indgå som en vigtig del i et team af engagerede medarbejdere på disse områder.

Om arbejdet i team investeringsscreening og handelspolitik

Teamet arbejder med at forhindre, at udenlandsk økonomisk aktivitet skader Danmarks sikkerhed. Det gør vi ved at analysere forskellige aktiviteter, herunder udenlandske opkøb og aftaler med danske virksomheder, når der er tale om samfundskritisk infrastruktur, teknologi eller leverandører til Forsvaret. Vi griber ind, når vi identificerer risici i forhold til national sikkerhed eller offentlig orden. Vi arbejder derudover med handelspolitik, herunder indgåelse af frihandelsaftaler og indførsel af defensive handelsinstrumenter.

Hvis du har lyst til at arbejde med international handel og til at bidrage til at modvirke trusler mod national sikkerhed forbundet med udenlandsk økonomisk aktivitet i Danmark, er du måske én af vores nye studenter, der skal indgå som en vigtig del i et team af engagerede medarbejdere.

Om dig

Vi forestiller os, at du er godt i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse på bachelorniveau eller er i gang med din kandidatuddannelse inden for f.eks. jura, ha. jur., IBP, Internationale studier, statskundskab/forvaltning eller lignende. Du har mindst ét år tilbage af dit studie.

Vi lægger derudover stor vægt på, at du er analytisk anlagt og får energi af at arbejde undersøgende og efterforskende, da det er en stor del af vores hverdag i teamet. Derudover er det vigtigt, at du er grundig og arbejder struktureret.

Endelig er det vigtigt, at du har interesse for international sikkerhedspolitik, og hvordan den påvirkes af ændringer i den internationale økonomi.

Det en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne igennem din ansættelse.

Om os

Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har omkring 800 medarbejdere, som arbejder på tre forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret på Langelinie i København.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.

Om ansættelsen

Ansættelse sker efter overenskomst mellem HK og Finansministeriet. Stillingerne er på 15 timer om ugen. Tiltrædelse ønskes 1. november 2025 eller snarest derefter.  

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Jakob Skov Bundgaard (Eksportkontrol og sanktioner) på telefon 35 29 19 82 eller teamleder Peter Nykjær Carlson (Investeringsscreening og handelspolitik) på telefon 35 29 11 84. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Maria Palshøj Brandbyge på telefon 91 33 70 39.

Interesseret?

Lyder det som noget for dig? Så klik på 'Søg stilling'-knappen nederst i annoncen eller søg via vores hjemmeside på https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest mandag den 20. oktober 2025.

Samtaler forventes afholdt i uge 43 og 44.

Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her: https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs-i-erhvervsstyrelsen

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

 

Om Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og er placeret på tre forskellige lokationer i landet – Langelinie i København, Slotsgade i Nykøbing Falster og Ferskvandscenteret i Silkeborg.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier, digitale løsninger og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder. 

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.   

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.



🕑  |  København Ø  |  20-10-2025


Ansøg her

Virksomhed
Erhvervsstyrelsen
Arbejdssted
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Kviknummer
LJA-4729
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
20-10-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Erhvervsstyrelsen
Arbejdssted
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Kviknummer
LJA-4729
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
20-10-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken