
Praktikant til politisk betjening – Forår 2026
Er du ivrig efter at prøve kræfter med en bred vifte af opgaver og brænder du for at arbejde med politik og interessevaretagelse? Trives du i et dynamisk miljø, hvor opgaverne varierer og tempoet er højt? Arbejder du selvstændigt og grundigt med at følge opgaver til dørs, og har du flair for at samarbejde med mange mennesker på tværs af organisationen? Så er et praktikforløb i Organisationsudvikling & HR hos KL måske noget for dig.
Vil du arbejde tæt på KL’s politiske ledelse?
I Organisationsudvikling & HR arbejder vi for, at KL er en velfungerende og attraktiv arbejdsplads, der understøtter og udvikler KL som politisk organisation. Vi bidrager til rammerne for, at KL kan levere den interessevaretagelse, medlemmerne efterspørger. Vi arbejder tæt på direktionen og organisationens maskinrum, og i opgaveløsningen sikrer vi en bred inddragelse samt stiller os til rådighed for hele huset.
I kontoret har vi har ansvaret for en bred portefølje af opgaver, der omfatter:
- Organisationsudvikling og HR – herunder strategisk udvikling af KL’s organisation, personalejura og interne overenskomster.
- Politisk organisering – understøttelse af KL’s politiske ledelse.
- Løn- og personaleadministration – håndtering af løn, ansættelsesvilkår og HR-processer for at sikre en effektiv og velfungerende arbejdsplads for medarbejdere og ledere.
- Tværgående sekretariatsfunktioner – herunder koordination og understøttelse af KL’s direktion og øvrige dele af organisationen
- Relationen til KL’s tilknyttede virksomheder
Om stillingen
Som praktikant får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for organisationsudvikling og politisk betjening. Du vil blive en del af et engageret team og får hands-on erfaring med projekter, der har reel indflydelse på vores organisation.
Dine vigtigste arbejdsopgaver i løbet af praktikopholdet vil være følgende:
- Bidrage til den generelle understøttelse og udvikling af KL’s politiske organisering på bagkant af kommunalvalget.
- Bistå med planlægning og afvikling af Kommunalpolitisk Topmøde 2026, der er KL’s største politiske begivenhed, hvor mere end 1.500 mennesker deltager.
- Håndtering af aktindsigtsanmodninger og arbejde med offentlighedsloven i praksis.
- Diverse projektopgaver samt indføring og kendskab til opgaver inden for Organisationsudvikling & HR’s ansvarsområde.
- Udarbejdelse af mødemateriale til sager til møder i bl.a. KL’s direktion, formandskab og bestyrelse mv.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har gennemført en relevant bacheloruddannelse og er i gang med en relevant kandidatuddannelse, f.eks. scient.pol., adm., oecon eller lignende.
- Har politisk tæft og interesse for borgernær velfærd samt kommunernes rolle i den offentlige sektor.
- Har gode evner for analyse og kommunikation samt arbejder struktureret.
- Har gode formidlingsevner og formår at tilpasse budskaber til alle niveauer både internt og eksternt.
- Har lyst til at prøve kræfter med politisk betjening i praksis.
Hvem er vi
Organisationsudvikling & HR er én af fire stabsfunktioner under KL’s direktion. Du bliver en del af et dynamisk miljø med et stærkt fagligt fællesskab, hvor sparring og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Sammen med 13 engagerede kollegaer får du mulighed for at være med til at udvikle KL som organisation.
KL har et stærkt fagligt og socialt miljø samt gode muligheder for kompetenceudvikling og medarbejderaktiviteter. Organisationsudvikling & HR arbejder tæt sammen på tværs af opgaver - også med husets øvrige kontorer - og du får mulighed for at opdyrke et bredt netværk på tværs af både dagsordener og fagligheder. Vi har en uformel omgangstone, og det er centralt for os at skabe et godt arbejdsmiljø.
Det praktiske
Er du interesseret, ser vi frem til at høre fra dig snarest muligt. Send os din ansøgning senest den 2. november 2025. Vi afholder samtaler løbende.
Praktikperioden er i foråret 2026, med tiltrædelse den 1. februar 2026 eller efter aftale.
Arbejdstiden er ca. 37 timer om ugen, men kan tilrettelægges efter studiekrav. Praktikopholdet vil kunne meritoverføres. Det er et krav, at du er aktiv studerende.
Har du spørgsmål til hverdagen som praktikant?
Hvis du vil vide mere om praktikforløbet, er du velkommen til at skrive til specialkonsulent Anders Chr. Skriver-Møller på mail ACSM@kl.dk eller nuværende praktikant Anders Djernis Fabian Olsen på mail ADFO@kl.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!
KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.
KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.
Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere.
Ansøg her
KL - Kommunernes Landsforening
Weidekampsgade 10
2300 København
LJA-4727
Praktikant
Praktikant/trainee
Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
02-11-2025
Tilbage til søgning