Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Nyuddannet eller erfaren generalist til udvikling og styring i Skatteministeriets departement


Brænder du for ledelsesbetjening og udarbejdelse af solide beslutningsgrundlag? Synes du, at digitalisering af den offentlige sektor og teknologier som kunstig intelligens er spændende? Vil du arbejde med at sætte retning for statens største it-organisation? Så er du måske den, vi søger i kontoret It-strategi og styring i Skatteministeriets departement.

Om jobbet
I Skatteministeriet har vi en afgørende samfundsopgave med at skabe fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor. En grundsten i Skatteministeriets samfundsopgave er it-udvikling og -drift, for det danske skattevæsen er ét af de mest digitale i verden.

I kontoret It-strategi og styring har vi bl.a. ansvaret for at understøtte prioriteringen af it-porteføljen i Skatteministeriets koncern. Derudover følger vi skattevæsenets mange it-udviklingsprojekter og bidrager generelt til at sikre en god og effektiv it-styring i koncernen.

Kontoret består af syv medarbejdere, en souschef og en kontorchef og er styringsansvarlig for Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der er statens største it-organisation. Foruden vores tætte samarbejde med Udviklings- og forenklingsstyrelsen samarbejder vi bredt i departementet såvel som med de øvrige styrelser i koncernen og andre ministerier.

Vi vil gerne styrke den tværgående prioritering af it-porteføljen og sikre endnu bedre rammer omkring it-styring i Skatteministeriet. Derfor har vi brug for en ekstra kollega på holdet.

Dine opgaver vil blive fastlagt ud fra dine kompetencer og erfaring, men du vil bl.a. komme til at arbejde med:

  • It-styring: Følge og understøtte Udviklings- og forenklingsstyrelsens arbejde med løbende at sikre forbedringer og effektiviseringer i it-styringen
  • Porteføljestyring: Bidrage til understøttelse af Skatteministeriets koncernledelse, som prioriterer it-porteføljen og følger fremdriften
  • Projekter: Følge konkrete it-projekter eller andre udviklingsprojekter, fx kunstig intelligens-projekter eller effektiviseringsprojekter.

Om dig
Du har en relevant kandidatuddannelse og et stærkt fagligt niveau. Forudgående erfaring fra lignende stillinger er en fordel, men det centrale er, at du er analytisk skarp, er god til at samarbejde og har mod på at lære nyt. Du kan således både være nyuddannet eller have erfaring fra lignende stillinger.

Det er vigtigt, at du har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner, da du vil skulle udarbejde beslutningsgrundlag til ministeren, koncernledelsen mm. Derudover skal du have flair for at tilrettelægge gode processer og kunne lide arbejdet med ledelsesbetjening.

Som person er du arbejdsom og tager ansvar for opgaveløsningen. Du kan håndtere interne og eksterne interessenter på en god og professionel måde – vi lægger stor vægt på at have et godt samarbejde ud mod organisationen og på tværs af ministerier. Endelig skal du have lyst til at medvirke til at skabe den gode kultur og et godt sammenhold i kontoret.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med storbevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse vores opgaver på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for Skatteforvaltningen.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest kl. 10 den 6. oktober.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Julie Harding Transbøl på 72 37 67 06.

Der indgår tests i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på www.skm.dk/job.

Om Skatteministeriet
’Vi sikrer fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor’
 
I Danmark, hvor den offentlige sektor er finansieret af skatter og afgifter, spiller skattesystemet og administrationen af området en nøglerolle. Det er en forudsætning for, at alle andre dele af det offentlige Danmark kan varetage deres kerneopgave. I Skatteministeriets departement er vi derfor med til at skabe rammerne og sætte retningen for et velfungerende skattesystem og en veldrevet skatteforvaltning, som der er tillid til. På den måde er vi med til at skabe fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor i Danmark.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



🕑 fuldtid  |  København K  |  06-10-2025 10:00


Ansøg her

Virksomhed
Skatteministeriet
Arbejdssted
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Kviknummer
LJA-4547
Arbejdstid
fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, IT, web og teknologi, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
06-10-2025 10:00



Tilbage til søgning
Virksomhed
Skatteministeriet
Arbejdssted
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Kviknummer
LJA-4547
Arbejdstid
fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, IT, web og teknologi, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
06-10-2025 10:00
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken