Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

FH søger EU-praktikanter til Bruxelles-kontor


Vil du arbejde midt i EU-boblen i Bruxelles?

Vil du arbejde med arbejdsmarkedspolitik?

Og mener du også, at vi skal gøre mere for at sikre europæiske lønmodtagere ordentlige arbejdsvilkår?

Så har du chancen for at blive en del af Fagbevægelsens Hovedorganisations EU-arbejde i Bruxelles. Vi søger to stagiaires – en til forårssemestret fra 1. februar 2026 til medio juli 2026 og en til efterårssemestret fra 1. september 2026 til ultimo januar 2027.

Du vil blive en del af FH’s EU-kontor i Bruxelles. Du vil indgå i kontorets arbejde med politisk interessevaretagelse over for EU-institutionerne og du vil få lov til at arbejde selvstændigt med et bredt spektrum af faglige informations- og analyseopgaver. Kontoret er en del af FH’s afdeling for Arbejdsliv, Arbejdsret og EU i København.

På EU-kontoret arbejder vi med mange forskellige sager. F.eks. anvendelse af kunstig intelligens og algoritmeledelse på arbejdspladsen, uddannelse og konkurrenceevne, arbejdsmarkedskriminalitet og fri og fair bevægelighed samt arbejdsmiljø og ligestilling.

Vi lægger stor vægt på, at du bliver inddraget og får en spændende, lærerig og personlig udviklende tid hos FH. Som praktikant får du reelle ansvarsopgaver, og du er med til at få kontorets politiske arbejde til at hænge sammen.

2026 bliver et spændende år, hvor Kommissionen for alvor sætter sit præg på EU’s dagsorden, og hvor opfølgningen på det danske EU-formandskab fylder i det politiske arbejde. Konkurrenceevne og sikkerhedspolitik er blandt EU’s topprioriteter, og FH arbejder målrettet for, at lønmodtagernes rettigheder og vilkår bliver tilgodeset også i disse dagsordener.

Om jobbet og dig

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i:

  • Overvågning af det politiske arbejde i EU inden for beskæftigelse, økonomiske og sociale anliggender samt den grønne og digitale omstilling.
  • Research og udarbejdelse af baggrundsnotater og analyser til brug for FH’s politiske interessevaretagelse.
  • Ansvarlig for udarbejdelse af FH’s EU-nyhedsbrev.
  • Deltagelse i internationale konferencer, udvalgsmøder i Europa-Parlamentet og arbejdsgrupper i den europæiske fagbevægelse, tænketanke mv.

Vi forventer, at du er godt i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse samt har interesse for det europæiske samarbejde.

Du skal være ambitiøs, nysgerrig og åben. Du skal også være parat til at tilpasse dig den politiske dagsorden og dermed være åben over for varierende arbejdsopgaver. Kendskab til fagbevægelsen vil være en fordel, men er ikke en forudsætning.

Du skal have gode skriftlige formulerings- og formidlingsevner på dansk og engelsk samt en sund analytisk sans. Det er en forudsætning, at opholdet er meritgivende og kan indgå som led i din videregående uddannelse. Vi yder godtgørelse af bolig- og transportudgifter i Bruxelles som supplement til din SU. Der er mulighed for at opnå en erkendtlighed i forbindelse med opholdet. Opholdet bliver indledt med intro-dag i København.

For yderligere oplysninger kan du kontakte Dorthe Andersen på +32 4 7777 8353 eller +45 2829 1617.

Ansøgning

Skriv en ansøgning, der fortæller, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor du gerne vil arbejde i FH og send den sammen med dit CV og aktuelle anbefalinger via https://fho.dk/stillinger/ senest den 2. oktober 2025.

Angiv i din ansøgning, om du er interesseret i et praktikophold i foråret 2026 eller efteråret 2026.

Samtaler forventes at finde sted i København den 9.-10. oktober.

Vi betragter mangfoldighed som en styrke og lægger vægt på at have et arbejdsmiljø, der følger med tiden og bruger alles ressourcer optimalt og ordentligt. Vi arbejder for at have en alsidig medarbejdersammensætning, og alle interesserede uanset baggrund opfordres til at søge jobbet. 

 

Om FH

I FH bliver du en del af en arbejdsplads, hvor fællesskab, faglighed og indflydelse går hånd i hånd. Vi er Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab og organiserer 62 faglige organisationer, der repræsenterer mere end 1,3 millioner lønmodtagere – og vi gør det med respekt, samarbejde og højt til loftet.

På samme tid er vi kendt og respekteret for at tage ansvar for samfundsproblemer og -løsninger – og fælles for os, dine kommende kollegaer, er, at vi alle brænder for at gøre en forskel – i tæt samarbejde og med blik for at påvirke det danske samfund.

Vi holder til i FH-huset på Islands Brygge i København – lige ud til vandet, hvor Bryggebroen rammer Islands Brygge. Læs mere om os på www.fho.dk, Instagram: FHdanmark, facebook.com/FHdanmark og TikTok: FHdanmark.



🕑  |  Bruxelles  |  02-10-2025


Ansøg her

Virksomhed
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Arbejdssted
Bruxelles
Kviknummer
LJA-4260
Ansættelsesvilkår
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Analyse og information, Forskning og undervisning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
02-10-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Arbejdssted
Bruxelles
Kviknummer
LJA-4260
Ansættelsesvilkår
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Analyse og information, Forskning og undervisning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
02-10-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken