Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Student til webkommunikation


Er du studerende inden for web, digitale medier eller kommunikation, og drømmer du om at få praktisk erfaring med webkommunikation i en politisk organisation? Så er det måske dig, vi leder efter! 

Som student i KL får du et spændende og udviklende job, hvor du har mulighed for at have dine egne opgaver. Du bliver en del af Kommunikationsteamet, hvor du vil have et tæt samarbejde med vores webkonsulent.

Din hverdag

Som student hos os, vil du få en vigtig rolle i at sikre løbende kvalitetskontrol og optimering af kl.dk og subsites. Du vil få en tæt dialog med kollegaer i hele organisationen med henblik på at sikre at indholdet på hjemmesiden er opdateret.

En del af dine arbejdsopgaver, vil være at:

  • Optimere søgeord og rankings af strategiske sider gennem SEO og søgemaskineoptimering
  • Oprette konference-bannere m.m.
  • Optimere KL’s chatbot.
  • Medvirke til at sikre webtilgængelighed og overholdelse af lovkrav. 
  • Følge op på KPI’er og webstatistik.
  • Håndtere løbende deklaration og klassificering af cookies.
  • Håndtere support og brugeradministration på vores nyhedsbreve.

Du kommer til at arbejde i systemerne; Umbraco, Cludo, Siteimprove, Cookiebot og Ubivox. Det er ikke et krav, at du har erfaring med disse i forvejen, så længe du har lyst til at lære det. 

Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse og har et par år tilbage af studiet. Måske har du allerede erfaring med webkommunikation, eller måske brænder du bare for at lære mere om det tekniske og digitale univers.

Derudover er det en fordel, hvis du:

  • Har sans for detaljen, teknisk flair og er nysgerrig på digitale løsninger.
  • Kan lide at arbejde selvstændigt. Er systematisk og kan formulere dig læsevenligt.
  • Er en initiativrig holdspiller, der kan lide at samarbejde med mange forskellige faggrupper.
  • Bevarer overblikket og det gode humør i en travl hverdag.

Hvem er vi

KL er en interesseorganisation med politisk gennemslagskraft og med indflydelse på samfundsudviklingen. I KL’s kommunikationskontor beskæftiger vi os med pressearbejde, nyhedsbrevet Momentum, nyhedsdækning og analyse, digital kommunikation og kommunikation til medlemskommunerne – herunder også konsulentydelser til kommunikationsområdet. 

Du bliver en del af et kontor med 14 engagerede kolleger med mange kommunikationskompetencer, hvor der altid er tid til sparring. I KL tilbyder vi derudover et godt studentermiljø, forskellige medarbejderaktiviteter og både faglig og personlig udvikling. Du vil få en hverdag, hvor vi har engagement, ambitioner og fart på, men også prioriterer, at det skal være sjovt og hyggeligt at gå på arbejde.

Det praktiske

Lyder studenterstillingen som noget for dig, så send CV og ansøgning senest den 31. august. Vi forventer at holde samtaler den 4. og 5. september med ansættelse hurtigst muligt derefter. 

Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer om ugen, svarende til 2 arbejdsdage, og vi er fleksible ift. spidsbelastninger på dit studie. 

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

 

KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.

KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere.



🕑  |  København  |  31-08-2025


Ansøg her

Virksomhed
KL - Kommunernes Landsforening
Arbejdssted
Weidekampsgade 10
2300 København
Kviknummer
LJA-4139
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
31-08-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
KL - Kommunernes Landsforening
Arbejdssted
Weidekampsgade 10
2300 København
Kviknummer
LJA-4139
Ansættelsesvilkår
Studenterjob
Arbejdsområde
IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
31-08-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken