
SoMe Assistent (studentermedhjælper)
Studiejob: Skab kreativt og sjovt content til studerende på IDAs SoMe kanaler
Er du vild med SoMe-trends, har flair for content og vil du være med til at engagere 40.000 studerende i Danmarks største faglige fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter.
I afdelingen ”Markedsføring & Kommunikation for Studerende” søger vi nemlig en idérig og struktureret kollega, der kan skabe relevant og engagerende indhold til vores kanaler på META, LinkedIn og TikTok. Du bliver en del af et ungt og digitalt team og arbejder tæt sammen med vores SoMe-specialister.
Dine opgaver
- Udvikle og producere content – tekst, billeder og video (primært til META og LinkedIn)
- Udarbejde contentplan og idéudvikle content til vores kampagner i årshjulet
- Fange trends og omsætte dem til indhold, der matcher vores kampagner
- Evaluere og optimere performance
- Svare på henvendelser i kommentarfeltet og indbakken
- Bidrage med idéer og sparring i teamet
Vi forestiller os, at du
- Er aktiv på sociale medier og ved, hvad der virker
- Har et godt øje for både visuelt og skriftligt indhold
- Er komfortabel foran et kamera og kan se dig selv i vores content
- Arbejder selvstændigt og struktureret
- Studerer indenfor fx kommunikation, marketing, journalistik eller digitale medier
- Er samarbejdsorienteret og proaktiv
Det får du hos os
- Et fleksibelt studiejob (ca. 12–15 timer om ugen)
- Grundig oplæring og indblik i digitale strategier og eksekvering
- Praktisk erfaring med contentproduktion og kampagnearbejde
- Indflydelse og mulighed for at sætte dit præg
- Et stærkt socialt team, god frokostordning og sjove kolleger
- Startløn 167 kr. pr. time
- Central arbejdsplads ved vandet på Kalvebod Brygge
Klar på næste skridt?
Send din ansøgning og dit CV (uden billede) senest 1. september 2025 via vores rekrutteringssystem. Vi afholder samtaler løbende og tiltrædelse er snarest muligt. Har du spørgsmål, så kontakt Digital Campaign Manager Nathja Olsen på 30 10 33 38. Hos IDA værdsætter vi mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede – uanset baggrund – til at søge.
Ingeniørforeningen, IDA Markedsføring & Kommunikation for Studerende og Telemarketing
Hver dag arbejder IDAs cirka 500 ansatte for at støtte vores medlemmer gennem arbejdslivets mange valg og muligheder. Det gør vi sammen med IDA Forsikring, IDA Conference, Teknologiens Mediehus og Mannaz, der også er en del af koncernen. IDA er ikke bare Danmarks største fagforening for teknisk-, it- og naturvidenskabeligt uddannede, vi er også kåret til Danmarks bedste fagforening de seneste tre år i træk.
Ansøg her
IDA, Kbh
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
LJA-3973
Studenterjob
Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
01-09-2025
Tilbage til søgning