Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Erfaren økonomikonsulent til at arbejde med controlling, styring og analyser


Er du en dynamisk økonomikonsulent med fokus på budgettering, controlling og effektiviseringsanalyser? Har du høj faglighed inden for økonomistyring, og trives du med at samarbejde på tværs af fagligheder og områder Så er det dig vi søger til KL’s Økonomikontor.

KLs økonomikontor har det overordnede ansvar for styring, budgettering og controlling af 500 mio. kr. årligt. Vi administrerer herudover 20 virksomheder/selskaber, som med sine forskelligheder indgår i en samlet kompleks økonomistruktur. Vores styring skal løbende udvikles og vores analyser og rapportering skal være på et højt niveau. Vores processer i håndteringen af KL’s økonomi skal være effektive og digitale.

Som vores nye kollega bliver du ansvarlig for KL’s økonomiske og finansielle område, og vil være en aktiv sparringspartner for økonomichefen. Du kommer til at indgå i et samarbejde med dine kolleger i økonomikontoret samt resten af organisationen.

Dine primære arbejdsopgaver

Dit overordnedet ansvarsområde bliver at udarbejde budget/budgetnotater, foretage udgiftsopfølgning, controlling, udarbejde budget- og effektiviserings analyser m.v.

Opgaverne vil bl.a. være:

  • Udvikling af styringskoncepter
  • Budget og budgetopfølgning
  • Budget- og effektiviseringsanalyser på tværs af organisationen
  • Understøtte direktion, chefkreds og huset i al almindelighed
  • Udarbejde økonomirapportering i form af skriftlige notater til den politiske ledelse
  • Opbygning af ledelsesinformationssystemer, herunder formidle og oversætte økonomidata
  • Optimere værktøjer til økonomistyringen, herunder sikre digital understøttelse 

Om dig

Vi søger en økonomikonsulent, som motiveres af at arbejde med økonomistyring i en politisk organisation. Vi forventer, at du har en høj faglighed og en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Du har en god forretningsforståelse samt lyst og evne til at kommunikere på alle niveauer i organisationen.

Derudover ser vi gerne, at du kan:

  • Formidle økonomiske problemstillinger på en let og forståelig måde
  • Lide at arbejde selvstændigt og struktureret
  • Samarbejde med kollegaer på tværs af baggrunde og faglighed 
  • Arbejde udviklingsorienteret med henblik på at optimere og effektivisere arbejdsgange 
  • Navigere i en politisk organisation med mange interessenter
  • Er udadvendt, initiativrig og ønsker at bidrage til den gode stemning på kontoret

Vi tilbyder

Som medarbejder i KL får du et job i en af Danmarks største interesseorganisationer med stor politisk gennemslagskraft og med indflydelse på samfundsudviklingen.

Du kommer til at arbejde i et kontor, der lægger vægt på strategisk orientering, udvikling og videndeling. Vi er 11 medarbejdere i økonomikontoret.

Det praktiske

Lyder stillingen som noget for dig? Så send os din ansøgning og CV senest den 17. august 2025. Vi håber på at kunne byde vores nye kollega velkommen pr. 1. oktober. 

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten med mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af personlige kvalifikationer.

Har dette fanget din interesse? 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Lars Bertelsen på tlf. 33703383 /  lab@kl.dk 

 
 

KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.

KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere.



🕑  |  København  |  17-08-2025


Ansøg her

Virksomhed
KL - Kommunernes Landsforening
Arbejdssted
Weidekampsgade 10
2300 København
Kviknummer
LJA-3963
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
17-08-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
KL - Kommunernes Landsforening
Arbejdssted
Weidekampsgade 10
2300 København
Kviknummer
LJA-3963
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Strategi og udvikling
Ansøgningsfrist
17-08-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken