Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Juridisk konsulent søges til Plan- og Landdistriktsstyrelsen


Er du jurist med stærke samarbejdsevner og lysten til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab, og har du lyst til at løse juridiske opgaver med stort ansvar og en høj grad af indflydelse, så har vi et spændende og meningsfyldt job til dig i Center for Landdistriktsudvikling.

Om os

Center for Landdistriktsudvikling er en del af Plan-og Landdistriktsstyrelsen under By-, Land- og Kirkeministeriet.

Vores arbejde består af at skabe attraktive levevilkår, bæredygtig udvikling og vækst i landdistrikterne gennem EU-tilskudsordningerne under Landdistriktsprogrammet (CAP) samt de nationale landdistriktsmidler.

Kontoret består af 46 engagerede kolleger i alle aldre med en bred vifte af uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund. Vi har fokus på at løfte i flok, have en uformel tone og bidrager sammen til, at det både er sjovt og meningsfuldt af gå på arbejde. Hos os får du en arbejdsplads, hvor vi prioriterer fleksibilitet for alle i hverdagen, så du kan få dit arbejde og fritidsliv til at hænge godt sammen med resten af dig. Det indebærer selvfølgelig også mulighed for hjemmearbejde, hvor vi stiller udstyr og inventar til rådighed.

Kontoret ligger centralt i Nykøbing Falster – kun få minutters gang fra togstationen og med nem adgang til resten af landet.

Om jobbet

Som konsulent hos os, vil dit arbejde bestå af en bred vifte af juridiske opgaver, herunder:

  • fortolkning og implementering af EU-regler og national lovgivning,
  • udarbejdelse af bekendtgørelser, vejledninger, instrukser m.v.,
  • juridisk sparring og rådgivning til kollegaer og samarbejdspartnere,
  • deltagelse i udviklingen af nye ordninger og tilpasning af eksisterende processer, samt
  • behandling af juridiske problemstillinger vedrørende tilskudsadministration, herunder klagesager, aktindsigter mv.

Du vil blive en del af et team der i høj grad arbejder med frihed under ansvar, som besidder et stort fagligt engagement og som udfylder deres arbejdsdage med meningsfulde arbejdsopgaver, som gør en mærkbar forskel i landdistrikterne.

Om dig

Vi forestiller os, at du er cand.jur. gerne med stor erfaring og med kendskab til offentlig forvaltning og EU-ret. Derudover ser vi gerne, at du:

  • har stærke analytiske evner og arbejder struktureret og løsningsorienteret,
  • har lyst til at arbejde med din faglige og personlige udvikling,
  • trives med at arbejde selvstændigt, men samtidig har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i dialog,
  • er nysgerrig på faglige udfordringer og har modet til at finde nye løsninger inden for rammerne af gældende lovgivning, samt
  • er god til at formilde kompliceret juridisk stof på en måde, der er til at forstå for dem omkring dig.

Løn- og ansættelsesvilkår

Afhængig af dine kvalifikationer vil du blive ansat som special- eller chefkonsulent i henhold til overenskomsten for akademikere i staten. Der er i forbindelse med ansættelsen mulighed for at forhandle et eventuelt kvalifikationstillæg.

Vi ser gerne, at du kan starte 1. oktober 2025 eller snarest derefter.

Interesseret?

Vi håber selvfølgelig, at vi har vækket din interesse og at du har fået lyst til at søge jobbet. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Nicolai Vedsted på tlf. 2049 8307.

Ansøgningsfristen er søndag den 17. august 2025.

Din ansøgning skal indeholde, motiveret ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse, samt eventuelle referencer. Vi forventer at holde første samtaler i uge 34 og anden samtaler i uge 35. Der vil til 2. samtaler indgå en case, som samtalen tager udgangspunkt i.

Om Plan- og Landdistriktsstyrelsen  

Plan- og Landdistriktsstyrelsen er en styrelse under By-, Land- og Kirkeministeriet med ansvar for fysisk planlægning og byudvikling samt udviklingen af landdistrikter og de små øsamfund. Vi har et stærkt fællesskab med plads til alle. Vi arbejder tæt på de politiske beslutningsprocesser og ofte på tværs af forskellige ministerier. Samtidig er vi en arbejdsplads med kort vej til ledelsen, og hvor du hurtigt kan få indflydelse og ansvar.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge

 

Plan- og Landdistriktsstyrelsen er en styrelse under Kirkeministeriet med ansvar for fysisk planlægning og byudvikling samt udviklingen af landdistrikter og de små øsamfund.



🕑  |  Nykøbing F.  |  17-08-2025


Ansøg her

Virksomhed
Plan-og Landdistriktsstyrelsen
Arbejdssted
Slotsgade 1, 2. sal.
4800 Nykøbing F.
Kviknummer
LJA-3919
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
17-08-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Plan-og Landdistriktsstyrelsen
Arbejdssted
Slotsgade 1, 2. sal.
4800 Nykøbing F.
Kviknummer
LJA-3919
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
17-08-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken