Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Controller med indsigt i offentlig forvaltning


Da vores nuværende medarbejder har valgt at træde tilbage og nyde pensionist­tilværelsen, søger vi en ny kollega til teamet. Har du økonomierfaring fra en region eller en kommune, og er du samtidig udadvendt og serviceminded med lyst til rollen som controller? Så bliv en del af Region Hovedstadens Center for Økonomi/Enheden for Økonomi, Styring og Analyse/Finans, hvor vi lægger vægt på både den faglige og den personlige udvikling.

Om jobbet

Med reference til finanschefen vil du, i samarbejde med dine kollegaer, være ansvarlig for controlling i regionen. Der er stor spændvidde i opgaverne, og det er vigtigt, at du har lyst til både at involvere dig i den daglige drift og udviklingsopgaver, som skal sikre god forvaltning.

Til dagligt kommer du til at hente data fra økonomisystemet SAP, Workzone og Silkeborg data. Du får mulighed for at aflæse tendenser og justere processer, som følger den gældende lovgivning blandt andet på moms.

Jobbet indebærer mødeaktivitet på hospitaler og centre i Regionen.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Controlling af projekter og stikprøver på følsomme områder
  • Analyse og opfølgning på udvalgte økonomiske temaer
  • Formidling af fund til interessenter
  • Vejledning om interne regler, offentlig forvaltning og god adfærd i det offentlige
  • Ad hoc opgaver

Vi forestiller os, at:

Du har en uddannelsesmæssig baggrund, der gør dig i stand til at forstå økonomisk data og du har mindst 2-3 års økonomierfaring fra en region eller en kommune.

Du forstår selv at hente data fra forskellige systemer, som du kan anvende til din fordel for at gå videre og forstå en arbejdsproces. Tidligere har du også arbejdet med arbejdsområder, hvor effektivisering har været interessant.

Som kollega og medarbejder lægger vi vægt på, at du:

  • har lyst til at formidle resultatet af controlling til andre faggrupper
  • har gå-på-mod og ønsker at løse store som små udfordringer
  • er en teamplayer, som godt kan lide vidensdeling og sparring
  • tager ansvar for dine leverancer i fællesskab med dine kolleger
  • søger aktiv feedback, og sikrer at dit arbejde er valideret og veldokumenteret
  • har stærke Excel-kompetencer

Vi tilbyder dig:

God oplæring i, hvordan opgaven udføres. At arbejde i en afdeling, hvor åbenhed og professionalisme går hånd i hånd med tillid og helhedssyn. Vi har fokus på trivsel, arbejdsmiljø og balance mellem arbejde og fritid.

Du får fast kontorplads i et engageret og fagligt stærkt team i en finansafdeling med 10 andre kollegaer. Finans har et tæt samarbejde med store dele af organisationen, da vi har ansvar for likviditeten, regnskabsafslutningen, leasing, forsikring og controlling.

Du har mulighed for at deltage i både sommerfest og julefrokost. Herudover er der mulighed for fagligt at opkvalificere sig blandt andet via Regionens kursusportal.

Region Hovedstadens ansatte har mulighed for at benytte sig af indkøbsrabatter og Feriefondens sommerhuse samt medlemskab af regionsgårdens fitnessfaciliteter.

Region Hovedstaden har med sine 1,8 mio. indbyggere, 7 store hospitaler og 45.000 medarbejdere en af landets mest økonomitunge organisationer. Regionen strækker sig fra Bornholm i øst til Hundested i vest og beskæftiger sig både med sundhed og vækst. Det politiske og administrative hovedsæde ligger i Hillerød.

Ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med flextid og mulighed for op til 2 hjemmearbejdsdage om ugen.
Arbejdsstedet er Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og dit CV senest d. 15. august 2025.
Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 21. august 2025. Tiltrædelse snarest derefter.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte finanschef Susanne Michelsen på telefon 24 49 17 65 eller mail: susanne.luechau.michelsen@regionh.dk

DET HANDLER OM LIV

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. 

I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. 

Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. 

Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. 

Vil du være med til at gøre en forskel?

Fakta

  • Koncerncentrene består af syv centre
  • Vi arbejder med sundhed, IT, HR, økonomi, kommunikation, ejendomme og regional udvikling
  • Vi servicerer det politiske niveau og hjælper med at omdanne beslutninger til handlinger
  • Vi er ca. 3.100 medarbejdere
  • Vi arbejder ud fra værdierne tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer derfor alle til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.

Vi er i koncerncentrene en del af Solsikkeprogrammet og støtter op om medarbejdere, der er brugere af solsikken.



🕑 Fuldtid  |  Hillerød  |  15-08-2025


Ansøg her

Virksomhed
Region Hovedstaden
Arbejdssted
Regionsgården, Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Kviknummer
LJA-3851
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
15-08-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Region Hovedstaden
Arbejdssted
Regionsgården, Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Kviknummer
LJA-3851
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
15-08-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken