Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen søger jurister med flair for forvaltningsret


Brænder du for juridisk arbejde? Har du lyst til at bringe hele din juridiske værktøjskasse i spil? Og har du lyst til at arbejde med komplekse juridiske spørgsmål i en styrelse, der til daglig håndterer både kontrol og tilskud til det danske fiskerierhverv? Så er muligheden for dig nu, for Landbrugs- og Fiskeristyrelsens juridiske kontor søger to jurister til en bred vifte af opgaver inden for forvaltningsret, EU-ret og strafferet.

Du vil blive en del af team landbrug, point og compliance, som beskæftiger sig med en bred vifte af juridiske og politiske opgaver inden for forvaltningsret, EU-ret, international regulering og strafferet. Du kommer derfor til at arbejde i krydsfeltet mellem strafferet og forvaltningsret i forhold til fortolkning og implementering af både nationale regler og EU-regler, bl.a. i forbindelse med Landbrugs- og Fiskeristyrelsens kontrol med overholdelse af den fælleseuropæiske fiskeripolitiks regler.

Du kommer derfor til at beskæftige dig med alt fra minister- og departementsbetjening til konkret sagsbehandling og aktindsigt til tværgående forvaltningsprojekter, så du får god mulighed for at anvende og udvikle dine juridiske kompetencer.

Vi tilbyder et arbejdsmiljø præget af fællesskab, højt humør og med en fri og uhøjtidelig omgangstone. Vi tilbyder et spændende fagligt miljø, hvor der både er mulighed for sparring med erfarne kolleger og for at udfolde sit egent talent. Du vil få mulighed for en alsidig hverdag med stort selvstændigt ansvar i et kontor, hvor fleksibilitet og stor arbejdsglæde er i fokus.

Jura og Compliance

Kontoret arbejder både med klassiske juridiske discipliner og specialiseret faglig jura. Jura og Compliance understøtter hele styrelsen, herunder understøttelse af styrelsens regionale kontrolenheder, med rådgivning og kvalitetssikring inden for centrale juridiske områder, samt sikring af overholdelse af gældende regler og standarder.

En væsentlig del af kontorets opgaver relaterer sig til det strafferetlige område og til specialiserede retsområder, herunder fiskeriet, kvoteforvaltning og tilskudsordninger og så bidrager vi med tværgående compliance- og risikostyring, undervisning og kompetenceudvikling samt organisatorisk samarbejde på tværs af styrelsen.

Kontor for Jura og Compliance består af en kontorchef og to teamledere og tæller pt. 10 jurister, en revisor og en HK-medarbejder, fordelt på de to teams: Team landbrug, point og forvaltning, som du bliver en del af og Team fiskeriforvaltning og kvoter. Kontoret er fordelt på to lokationer. På Nyropsgade i København og i Frederikshavn. Der er mulighed for ansættelse begge steder.

Hvem søger vi?

Vi søger både dig, der er erfaren inden for juridisk rådgivning i den offentlige forvaltning og dig, der er nyuddannet. Du har måske erfaring fra en anden offentlig myndighed, virksomhed eller advokatkontor. Vi forestiller os at du fra tidligere ansættelser har erfaring med konkret sagsbehandling. Projektledererfaring er en fordel, men ikke en forudsætning. 

Du vil ofte skulle indgå i samarbejde med kolleger med forskellig faglig baggrund, derfor lægger vi vægt på at du er kan kommunikere din juridiske rådgivning til andre faggrupper og at du kan finde løsninger, der kan omsættes i en praktisk hverdag. Vi lægger desuden vægt på, at du har interesse for det politiske, og er en imødekommende person, der bidrager positivt til en god trivsel i kontoret.

Ansættelsesvilkår 

Ansættelse vil, afhængig af kvalifikationer, ske om fuldmægtig, special- eller chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet.

Stillingerne er ledige til besættelse fra den 1. oktober 2025 eller hurtigst muligt.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestested er Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Fangede det din interesse? – sådan søger du

Du søger online ved at trykke på ”søg stillingen” nederst i jobopslaget. Din ansøgning med CV og eksamensbevis for både bachelor- og kandidatuddannelse skal være modtaget senest den 3. august 2025. Vi forventer at samtalerne gennemføres i uge 32.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Annemarie Legart Bisgaard på tlf. 72185784.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordres alle kvalificerede og interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse om Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - LFST

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vores hovedopgave er at sikre et bæredygtigt fiskeri og sunde planter. Vi er ca. 400 medarbejdere med meget forskellige faglige baggrunde, der enten arbejder i den centrale del, der består af en afdeling i København og afdelinger i Augustenborg, eller i den regionale fiskerikontrol.



🕑 Fuldtid  |   |  03-08-2025


Ansøg her

Virksomhed
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Arbejdssted
Nyropsgade 30, 1780 København V eller Sandholm 10, 9900 Frederikshavn
Kviknummer
LJA-3779
Arbejdstid
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
03-08-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Arbejdssted
Nyropsgade 30, 1780 København V eller Sandholm 10, 9900 Frederikshavn
Kviknummer
LJA-3779
Arbejdstid
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøgningsfrist
03-08-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken