Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Økonomimedarbejder til sekretariatet i Patientstøtte & Frivillig Indsats, Kræftens Bekæmpelse


Vil du bruge dine økonomikompetencer til noget, der virkelig gør en forskel? Hos Kræftens Bekæmpelse søger vi en solid og udadvendt økonomimedarbejder til vores sekretariat i Patientstøtte & Frivillig Indsats.

Om afdelingen
I afdelingen Patientstøtte & Frivillig Indsats arbejder vi for at sikre, at kræftpatienter og pårørende oplever støtte, sammenhæng og tryghed i deres forløb. Vi tilbyder rådgivning, fællesskaber og konkret hjælp, og vi understøtter tusindvis af frivillige, der hver dag gør en forskel – både lokalt og nationalt.

Hvad kan du forvente?
Som en del af sekretariatet i Patientstøtte & Frivillig Indsats får du – sammen med sekretariatets anden økonomimedarbejder og sekretariatschefen – ansvaret for at understøtte afdelingens samlede økonomihåndtering og økonomistyring. Dit primære arbejdsområde vil være at støtte de budgetansvarlige på frivilligområdet i de fem områdekontorer og de 103 frivilligdrevne lokalforeninger.

Dine opgaver vil primært bestå i at:

  • understøtte lokalforeningerne i deres daglige økonomihåndtering, regnskabsudarbejdelse og økonomistyring
  • yde økonomisupport og sparring til frivillige og medarbejdere i forbindelse med betalinger, kontering, puljeadministration m.m.
  • koordinere budgetopfølgning i områdekontorerne, herunder udarbejdelse af økonomirapporter og sparring med områdecheferne om økonomistyring
  • håndtere økonomitransaktioner for afdelingsledelsen m.fl.
  • udarbejde retningslinjer for lokalforeningernes økonomistyring
  • kompetenceudvikle medarbejdere og frivillige i økonomistyring
  • medvirke til implementeringen af et nyt økonomisystem (Microsoft Dynamics 365)

Om teamet
Du bliver en del af et velfungerende sekretariat med ni medarbejdere.
Sekretariatets opgaver omfatter økonomihåndtering og -styring, sekretariatsbetjening, implementering af GDPR, sundheds- og socialjuridisk rådgivning samt kommunikation.

Hvem er du?
Vi forventer, at du:

  • har erfaring med økonomihåndtering og økonomistyring og kan lide at arbejde med tal
  • har en relevant akademisk uddannelse (cand.merc., cand.oecon. e.l.) eller en anden økonomifaglig baggrund (fx finansøkonom med nogle års erfaring)
  • har erfaring med bogføring og regnskabsaflæggelse
  • er omhyggelig, ansvarsbevidst og har øje for både detaljer og helhed
  • sætter en ære i at hjælpe andre godt på vej i økonomiopgaverne – også selv om økonomihåndtering ikke er deres kerneopgave
  • har flair for at kommunikere økonomiske problemstillinger på en let forståelig måde
  • ser muligheder og vil være med til at præge retningen for økonomistyring og -håndtering
  • er god til at samarbejde med mange forskellige mennesker – gerne med erfaring fra frivilligområdet, en NGO eller en anden politisk ledet organisation

Hvad tilbyder vi?
Som økonomimedarbejder i sekretariatet får du:

  • et meningsfuldt job i landets største patientorganisation
  • en arbejdstid på 30 timer om ugen
  • fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden og gode muligheder for hjemmearbejde
  • kantine- og frugtordning, idrætsforening, kunstforening m.v. og
  • selvfølgelig en røgfri arbejdsdag

Løn og pension efter gældende overenskomst.
Arbejdsstedet er Strandboulevarden 49, 2100 København Ø.

Praktisk info
Ansøgningsfrist: tirsdag den 12. august 205.
Samtaler: Første samtale afholdes den 22. august 2025, og anden samtale den 26. august 2025.
Opstart: 1. oktober 2025.
Ansøgning: Vi modtager kun ansøgninger og CV via vores rekrutteringssystem – klik på ”Søg stillingen”.

Kræftens Bekæmpelse indhenter referencer i forbindelse med ansættelse fra tidligere arbejdsgivere. Læs mere i vores privatlivspolitik, som du finder her.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, så kontakt sekretariatschef Lene Lunde på 28 79 20 20.
Du kan også læse mere på www.cancer.dk

En ud af tre danskere bliver på et tidspunkt i deres liv ramt af kræft – og to ud af tre bliver pårørende. Med så mange berørte ønsker vi at samle befolkningen i et stærkt og aktivt fællesskab mod kræft, og du kan være med til at gøre en vigtig forskel! 

Som forening ser vi værdien af, at vi ikke alle er ens – mangfoldighed gør os klogere og bedre. Derfor opfordrer vi alle, som kan se sig selv i denne stilling, til at søge. Vi er interesseret i dig og dine personlige og faglige kompetencer, og vi glæder os til at høre fra dig.
Vi lover dig, at du vil få gode kolleger, der vil tage godt imod dig og hjælpe dig med at navigere gennem din nye hverdag i vores bredtfavnende organisation og forening.
Vi går højt op i, at du får et spændende og godt arbejdsliv hos os i Kræftens Bekæmpelse med et vigtigt formål samt faglighed, fællesskab og fleksibilitet i mange former. Og så er arbejdstiden naturligvis røgfri!
 
Vil du vide mere om at arbejde hos os i Kræftens Bekæmpelse, kan du læse mere på https://www.cancer.dk/om-os/job-og-karriere/


🕑 Fuldtid  |  København Ø  |  12-08-2025


Ansøg her

Virksomhed
Kræftens Bekæmpelse
Arbejdssted
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Kviknummer
LJA-3696
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration
Ansøgningsfrist
12-08-2025



Tilbage til søgning
Virksomhed
Kræftens Bekæmpelse
Arbejdssted
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Kviknummer
LJA-3696
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration
Ansøgningsfrist
12-08-2025
Opret en jobagent og få drømmejobbet i indbakken