
Stud.jur. søges til Kræftens Bekæmpelse
Vil du bruge dine juridiske evner til noget, der virkelig gør en forskel? Hos Kræftens Bekæmpelse søger vi en engageret jurastuderende til vores sekretariat i Patientstøtte & Frivillig Indsats
Om afdelingen
I afdelingen Patientstøtte & Frivillig Indsats arbejder vi for at sikre, at kræftpatienter og pårørende oplever støtte, sammenhæng og tryghed i deres forløb. Vi tilbyder rådgivning, fællesskaber og konkret hjælp, og vi understøtter tusindvis af frivillige, der hver dag gør en forskel lokalt og nationalt.
Hvad kan du forvente?
Som en del af Sekretariatet i Patientstøtte & Frivillig Indsats får du en unik mulighed for at dykke ned i juridiske emner med stor samfundsrelevans. Du kommer til at arbejde tæt sammen med afdelingens jurist og bliver en aktiv medspiller i opgaver som:
- Implementering og rådgivning om GDPR – fra samtykkeerklæringer til retningslinjer, privatlivspolitikker og persondatasøgning
- Informationssøgning og vurdering af sundheds- og socialretlige forhold
- Opdatering af juridisk indhold på vores hjemmeside og i materialer
- Bidrag til juridiske notater
- Håndtering af arbejdsskade- og forsikringssager for frivillige
- Implementering og synliggørelse af interne retningslinjer for brug af AI
Vi lægger vægt på, at dine opgaver matcher dine interesser og kompetencer og du kan derfor selv være med til at præge jobindholdet.
Hvem er du?
Du er jurastuderende med en høj faglighed. Du har erfaring med informationssøgning og har gode formidlingsevner. Det er en fordel, hvis du gennem din uddannelse eller beskæftigelse har kendskab til GDPR, sundhedsret og socialret, men dette er ikke en betingelse.
Hvad tilbyder vi?
Som student i Kræftens bekæmpelse får du:
- Et meningsfuldt studiejob i landets største patientorganisation
- Arbejdstid på 15 timer om ugen, som placeres efter aftale
- Kantine- og frugtordning
- og selvfølgelig en røgfri arbejdsdag
Løn og pension efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Strandboulevarden 49, 2100 København Ø.
Praktisk info
Ansøgningsfrist: 30. juli 2025
Samtaler: Første samtale holdes 4. august og anden samtale holdes 6. august.
Opstart: Hurtigst muligt – gerne 1. september 2025
Ansøgning: Vi modtager kun ansøgninger og CV via vores rekrutteringssystem – klik på ”Søg stillingen”.
Kræftens Bekæmpelse indhenter referencer ifm. ansættelse fra tidligere arbejdsgiver. Læs mere i vores privatlivspolitik, som du finder her.
Har du spørgsmål så kontakt jurist og chefkonsulent Lisbeth Kroer på 3525 7679 eller sekretariatschef Lene Lunde på 2879 2020.
Ansøg her
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
LJA-3669
Studenterjob
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Sundhed
30-07-2025
Tilbage til søgning