Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Webredaktør med styr på drift og brugeroplevelser


Vi søger en webredaktør, der vil være med til at drive og kvalitetssikre indhold til vores nye website. Du skal være med til at sikre de gode brugerrejser, supportere kolleger i brugen af Sitecore og eksekvere den daglige drift af djoef.dk. Du vil blive en del af den digitale afdeling, hvor du skal præsentere Djøfs ydelser og tilbud bedst muligt på websitet. 

Vi søger dig, der har styr på den daglige drift af et website og som brænder for at skabe gode brugeroplevelser. Du skal have lyst til at have en nøglerolle i forhold til vores CMS-system, Sitecore, og oplære dine kolleger i at bygge artikler og nye sider på djoef.dk.  

Sådan ser din hverdag ud i Djøf 

Du vil blive en del af et team, hvor vi sammen arbejder med websitets indhold og performance, og hvor du vil få en masse sparring i forhold til SEO, brugeradfærd, design og produktion af indhold. I den digitale afdeling får du en masse gode kolleger med specialer på tværs af digital drift og udvikling. 

Vi er en afdeling, der har det rigtig godt sammen, og hvor du hurtigt vil mærke, at vi går op i trivsel og rummelighed. Hos os er der plads til alle. Vi har en uformel og sjov stemning på kontoret, der bl.a. inkluderer fælles morgenmad om fredagen, fikapaus, fejringer af succeser, puslespilshygge og sociale arrangementer. 

Du skal sammen med os lykkes med at 

  • drive den daglig drift og vedligeholdelse af vores website i CMS-system (Sitecore) 
  • rådgive kolleger om god webkommunikation, kampagner og brugerrejser 
  • identificere forbedringsmuligheder  
  • trække og analysere data fra Google Analytics 
  • kvalificere og publicere nyt indhold til websitet 
  • supportere kolleger i brugen af Sitecore 
  • kvalitetssikre og publicere indhold til aktivitetskalenderen (Salesforce). 

Vi klapper i hænderne, hvis du kan krydse nogle af de her af.. 

  • har solid erfaring med CMS-systemer og drift af websites 
  • har gode samarbejdsevner og kan lide at rådgive om god webkommunikation 
  • ved hvordan du bedst præsenterer tekst og billeder på websitet, så budskaber bliver serveret på bedste vis 
  • har god forretningsforståelse, der kan omsætte indsigter til relevante og værdiskabende digitale oplevelser for vores medlemmer 
  • er struktureret og trives i et agilt arbejdsmiljø 
  • har en stærk evne til at optimere indhold og digitale løsninger fra faktabaserede indsigter.  

Som ansat i Djøf kan du glæde dig til 

  • attraktive løn- og ansættelsesvilkår 
  • stærk faglighed og gode udviklingsmuligheder 
  • god lokation med to minutters gang til Nørreport station og Kongens Have 
  • mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet 
  • op til 6 ekstra fridage om året og fri på andre udvalgte dage i året 
  • betalt frokostpause og lækker vegetarvenlig frokostordning 
  • andre attraktive vilkår, fx sundhedsforsikring, forlænget periode med fuld løn under barsels-/forældreorlov, fleksibel pensionsordning, frihed til børns sygedage, omsorgsdage mm. 

Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads  

Det med småt  

Stillingen er fuld tid med 37 timer om ugen inkl. frokostpause og start 1. august 2025. Din arbejdsplads vil være i Djøf på Nørreport i København. Løn og pension efter kvalifikationer med udgangspunkt i relevante aftaler.  

Lyder det som et match?  

Er du allerede overbevist, sender du din ansøgning og cv via ansøgningslinket her på siden. Har du spørgsmål eller er du endnu ikke helt sikker, er du velkommen til at kontakte chef for Digitalisering og IT Lucille Fonnesbech på luo@djoef.dk.  

Du kan være med, hvis vi har din ansøgning senest mandag den 9. juni 2025

Vi forventer at holde første samtaler mandag den 16. juni og tirsdag den 17. juni 2025, med efterfølgende testforløb og anden samtale tirsdag den 24. juni 2025.  

I Djøf arbejder vi på at skabe et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmarked. Hjælp os med at fokusere på dine færdigheder og dit potentiale ved at undlade oplysninger som navn, køn, alder eller billede i dit CV og ansøgning.



🕑 Fuldtid  |  København K  |  09-06-2025


Ansøg her

Virksomhed
Djøf
Arbejdssted
Gothersgade 133
1123 København K
Ansøgningsfrist
09-06-2025



Tilbage til søgning