Ny søgning
Sted
Alle jobfunktioner
Alle jobtyper

Faglig stærk generalist til controllerteamet i praksissektoren i Center for Sundhed i Region Hovedstaden


Har du lyst til at arbejde med sagsbehandling, analyser og data, der bidrager til korrekt anvendelse af offentlige midler i praksissektoren? Har du et stærkt detektiv-gen, og kan du lide at grave dig ned i komplekse problemstillinger? Kan du formidle data og udarbejde sager til det politiske niveau? Så har vi brug for dig!

Hos os vil du få et job i et spændende og fagligt miljø med engagerede kolleger, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer i forhold til drift, styring og udvikling af praksissektoren i Region Hovedstaden.

Generaliststillingen er forankret i enhedens controllerteam, hvor der følges op på ydernes (praktiserende læger, kiropraktorer, fysioterapeuter, psykologer mv.) afregning af ydelser under de forskellige overenskomster i praksissektoren.

I controllerteamet vil du blandt andet få til opgave at følge op på ydernes ydelsesmønster herunder analysere afregningsdata, indhente høringssvar fra såvel patienter som ydere (læger/terapeuter/psykologer mv.) og fremstille disse i sager, som indstilles til afgørelse hos politikerne i samarbejdsudvalgene. Det er derfor vigtigt, at du trives med både ord og tal og i øvrigt en varieret opgaveportefølje.

Dine opgaver er bl.a.:

  • Opfølgning på ydernes forbrug af offentlige midler, herunder kontrol med honorarudbetalinger.
  • Skrive sagsfremstillinger til det politiske niveau med udgangspunkt i de forskellige overenskomster, som regulerer sundhedsydelserne i praksissektoren.
  • Samarbejde med patienter og ydere, når begge parter høres i forbindelse med at deres sag behandles.
  • Årlige kontrolopfølgninger ift. ydernes aktivitet i praksissektoren.
  • Medvirke ved ad-hoc opgaver bl.a. aktindsigter, og datatræk til andre aktører.
  • Håndtering af borgerhenvendelser fx ”mine konsultationer” fra Sundhed.dk.

Vigtigst er det, at du har en analytisk og systematisk tilgang til opgaveløsningen, og at du har lyst til at arbejde med yderne og overenskomsterne i praksissektoren. Du vil få grundig oplæring og indføring i området. Vi vægter sparring og samarbejde højt, så der vil være rig mulighed for input og hjælp fra erfarne kollegaer.

 Vi lægger vægt på at du:

  • Har en akademisk uddannelse, fx folkesundhedsvidenskab, samfundsmedicin, økonomi, statskundskab eller anden relevant uddannelse.
  • Har erfaring fra en politisk styret organisation eller er nyuddannet med erfaring fra et relevant studiejob.
  • Er god til at formulere dig på skrift.
  • Er serviceminded overfor patienter samt ydere og deres faglige organisationer.
  • Er nysgerrig, systematisk og kan se mønstre i komplekse datasæt.
  • Kan arbejde selvstændigt og proaktivt.
  • Ønsker at bidrage til det kollegiale fællesskab i en enhed, hvor der er et stort fokus på trivsel og socialt samvær.

Hvad kan vi tilbyde?

I Enhed for Praksisadministration er vi 44 medarbejdere, som varetager et bredt opgavefelt, herunder sekretariatsbetjening af overenskomstnedsatte samarbejdsudvalg på praksisområdet, samarbejde med ydernes faglige organisationer og repræsentanter, implementering og drift af overenskomstaftaler på praksisområdet. I controllerteamet, som du vil blive en del af, er vi ca. 13 medarbejdere.

Du vil skulle samarbejde med de øvrige medarbejdere om opgaveområder i enheden, ligesom du vil få stor berøringsflade med andre enheder og centre i regionsorganisationen samt eksterne samarbejdspartnere.

En hverdag hos os er kendetegnet ved spændende og lærerige arbejdsopgaver i en organisation med engagerede og hjælpsomme kolleger. Vi vægter det sociale aspekt højt, og der er i afdelingen en bred alderssammensætning og forskellige faglige profiler - alt dette er medvirkende til, at der er en høj trivsel.

Vi prioriterer at skabe gode rammer for både personlig og faglig udvikling.

Som organisation har vi et stort fokus på at sikre en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der er derfor gode muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af hjemmearbejde og løbende dialog med den nærmeste leder om prioritering af opgaver.

Ansættelsestidspunkt

1. september 2025 eller efter aftale.

Ansættelsesstedet er Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er på fuld tid 37 t. ugentligt. Ansættelsen vil ske i henhold til gældende overenskomst. 

Ansøgningsfrist

Ansøgning inklusive CV mærket Ansøgning til Enhed for Praksisaftaler skal være os i hænde senest den 10. juni 2025. Vi forventer at afholde 1. samtaler den 19. juni 2025 og 2. samtaler den 24. juni 2025. I forbindelse med 2. samtalen kan der indgå en lille case. Du søger stillingen via vores rekrutteringssystem - via linket søg job.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sektionschef Marie Rose-Maron på telefon 24 97 19 15, eller konsulent Kim Juelsgaard på telefon 20 57 66 47.

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. 

I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. 

Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. 

Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. 

Vil du være med til at gøre en forskel?

Fakta

  • Koncerncentrene består af syv centre
  • Vi arbejder med sundhed, IT, HR, økonomi, kommunikation, ejendomme og regional udvikling
  • Vi servicerer det politiske niveau og hjælper med at omdanne beslutninger til handlinger
  • Vi er ca. 3.100 medarbejdere
  • Vi arbejder ud fra værdierne tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer derfor alle til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.

Vi er i koncerncentrene en del af Solsikkeprogrammet og støtter op om medarbejdere, der er brugere af solsikken.



🕑 Fuldtid  |  Hillerød  |  10-06-2025


Ansøg her

Virksomhed
Region Hovedstaden
Arbejdssted
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Ansøgningsfrist
10-06-2025



Tilbage til søgning